Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politikere afviser endnu et etisk råd til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere afviser endnu et etisk råd

Forslaget om et ny samfundsetisk råd møder kritik fra flere forskere.

- Colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

Svært at samle flertal for konservativt forslag om etisk råd for religion og kultur

Regeringspartierne må se langt efter et flertal for De Konservatives forslag om at oprette endnu et etisk råd. Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går har integrationsordfører Naser Khader (K) sat sig for at få oprettet "Det Samfundsetiske råd", der især skal beskæftige sig med de etiske problemstillinger i mødet mellem religion, normer og kultur.

Forslaget er godkendt af den konservative folketingsgruppe, og Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, er umiddelbart positivt indstillet, hvis ellers man kan finde penge til rådet, og et andet råd kan nedlægges. Naser Khader arbejder nu på at få forslaget med allerede i det finanslovsforslag, regeringen fremlægger om få uger.

Andre politikere på Christiansborg kan imidlertid ikke se behovet for rådet. De Radikales uddannelses- og integrationsordfører, Marianne Jelved (R), mener, at det alene er udtryk for, at Naser Khader er sur over den burkarapport, der kom sidste år, og over at Det Etiske Råd har afvist at tage stilling til, hvornår børn må faste.

"Det sidste ville jo være oplagt at spørge Børnerådet om. Generelt mener jeg ikke, at politikere skal gemme sig bag råd og udvalg, men det gør Naser Khader med dette forslag," siger Marianne Jelved.

Annonce
Et af målene med udvalget skulle være at få en angiveligt mere afbalanceret debat om islam. Men Marianne Jelved understreger, at uanset hvordan man sammensætter et nævn eller råd, kan man aldrig som politiker være sikker på, at man vil være tilfreds med de konklusioner, nævnet eller rådet når frem til.

Heller ikke Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, kan se pointen.

"Vi har allerede al den rådgivning og alle de eksperter, vi kan ønske os, men det er typisk for denne regering, at når den er sur over noget, kan den ikke finde på andet end at oprette endnu et råd eller nævn," lyder bredsiden fra Henrik Dam Kristensen.

Heller ikke blandt regeringens traditionelle venner er der hjælp at hente. Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, lagde allerede i gårsdagens avis afstand til forslaget. Han mener, at det blot vil blive et omsvøbsdepartement, der lukker af for den politiske debat.

"Efter to år kommer sådan et råd måske så med en rapport, som vi alligevel ikke kan bruge til noget", siger han.

Endelig vender også Liberal Alliance tommelfingeren nedad.

"Det er helt unødvendigt med alle disse råd, som fortæller os, hvad der er godt og skidt. Vi har ikke behov for folk til at måle vores moral og etik. Det er smagsdommeri af værste skuffe," siger politisk ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock