Blicher skal forstås via kristendommen

Martin A. Hansen fremhævede i sin hospitalsdagbog kristendommens betydning for St. St. Blicher. Uddraget fra dagbogen bringes i en smuk genudgivelse af "De tre Helligaftener"

Fra forsiden af Blichers "De tre Helligaftener". -
Fra forsiden af Blichers "De tre Helligaftener". -.

En tolkning af mange af St. St. Blichers bedste fortællinger vil ifølge Martin A. Hansen afsløre deres kristne natur. Som et eksempel nævner han "De tre Helligaftener" – et af højdepunkterne i digterens fortællekunst – der nu genudgives efter en udgave fra 1950 med Povl Christensens kraftfulde træsnit. Bag udgivelsen, hvis høje standard må glæde enhver bogelsker, står Blicher-Selskabet, Forening for Boghaandværk og Gyldendal.

"Blichers Kristendom er ikke til at komme udenom, den er af største Betydning for en virkelig Forstaaelse af ham som Forkynder, Digter, Kunstner", skriver Martin A. Hansen i den dagbog, han førte på Bispebjerg Hospital i ugerne op til sin død den 27. juni 1955. Notaterne, der vidner om hans forbundethed med Blicher, er formodentlig inspireret af, at han kort forinden havde accepteret en opfordring fra Blicher-Selskabet om at skrive en bog om ham. Når Hansen fremhæver kristendommens betydning for livsværket, er det i opposition til de litterater, der opfatter Blicher som "saa at sige eksisterende frit i forhold til Kristendommen, som de ikke ænser". For Hansen er den kristne dimension i værket imidlertid lige så uomgængelig som den jyske.

Dagbogsnotaterne afslutter bogen, som også indledes af Martin A. Hansen – nemlig i form af det vægtige forord han skrev til 1950-udgaven. "De tre Helligaftener" betegnes her som "en Digters og en vidunderlig Kunstners Værk, et af dem hvormed han er blevet Rendegarnet i nyere dansk Prosa. Først og fremmest er det en rigtig Historie. En Fryd for det gode Læserøje passer den lige så fint for Øret. Med sit rige Mesterskab i Enkelthederne holder den sig dog nær den mundtlige Kunsts enkle love. Blicher bruger Folkeeventyrets Tretalskomposition, men Gentagelsen udfoldes friere og rigere".

Martin A. Hansen gør opmærksom på, at der ingen naturskildring er i "De tre Helligaftener". Man undrer sig: Kan det virkelig passe? For den historie er så gennemjysk, at man mener at kunne huske ikke alene personer, men også landskaber. Ja, så jysk – og netop derfor, understreger Hansen, er det jyske land nærværende i alt, men "ubundet af Ord og saa mægtigt, at den bildende Kunstner som tegner til Blicher med sikkert Instinkt gør det modsatte: alt hos ham er jysk Landskab hvor der maa gro Folk som disse", altså de i historien optrædende. Dermed er samtidig givet en karakteristik af Povl Christensens træsnit, der ikke ydmygt underordner sig teksten, men insisterer på sit eget voldsomme liv. Det er stor kunst.

"De tre Helligaftener", der knytter sig til gammelt sagn, skrev Blicher i 1839. Novellen er bygget op over tre aftener, påske-, pinse- og juleaften, og kulminerer, da den brave Sejer, som derefter får tilnavnet Stærke, alene fanger en røverbande. Mellem langbordet og væggen holder han røverne fastklemt, indtil herremanden og hans karle kommer ham til undsætning. Alt ender lykkeligt. Også kærligheden, der får det sidste søde ord.

Den djærvt fortalte historie er en nydelse: form og indhold i perfekt forening.

Steen Steensen Blicher: De tre Helligaftener. 72 sider. 120 kroner. Gyldendal.

grymer@kristeligt-dagblad.dk