Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Stigende kornpriser kan føre til uro til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stigende kornpriser kan føre til uro

Ifølge den politiske analytiker Alastair Newton er Egypten et oplagt bud på et land, hvor der vil blive uro på grund af stigende kornpriser. Ikke blot er der i forvejen store spændinger op til præsidentvalget næste år og bekymringer om arvefølge. Egypten har også en lang tradition for optøjer grundet fødevarepriser. --

- Khaled el Fiqi/EPA/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Rusland | brand | uro | trke | hst
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

En dårlig høst på grund af omsiggribende tørke og brandene i Rusland kan på verdensplan føre til store prisstigninger på korn med deraf følgende uroligheder. Mellemøsten og Nordafrika er særligt udsatte

Stigende kornpriser grundet tørken og brandene i Rusland vil lægge pres på befolkninger, der i forvejen er ramt af finans- og fødevarekrisen, og det kan fyre op under uroen - særligt i Mellemøsten, Afrika - ikke mindst Nordafrika - og også dele af Europa.

Hvedepriserne er således steget med næsten 70 procent siden juni, efter at Rusland blev ramt af den værste tørke, landet har oplevet i 130 år. Priserne er på deres højeste siden 2008, da den seneste store prisstigning på fødevarer udløste protester og optøjer i en række lande under udvikling.

Iagttagere advarer om, at hvis priserne forbliver høje, vil faren for vold i gaderne øges - i alt fald indtil et vist punkt.

"Der kan komme optøjer i gaderne, men jeg regner ikke med, at der vil blive væltet nogen regeringer," siger Jonathan Wood, der analyserer verdensomspændende emner for konsulentfirmaet Control Risks.

Annonce
"På den ene side har vi et meget mindre problem end i 2008, fordi vi har større fødevarelagre. På den anden side gør finanskrisen, at mange lande ikke er i nogen god position til at håndtere den."

Det gælder især for markeder under udvikling, hvor fødevarer udgør en stor andel af husholdningernes indkøb, at prisstigningerne vil føre til inflation, prisstigninger på andre varer og større underskud på statsfinanserne.

Mellemøsten og Nordafrika, især Egypten, regnes for særligt udsatte. Det samme gælder lande under udvikling samt Sydeuropa, hvor utilfredsheden i forvejen er stor over barske nedskæringer i offentlige udgifter, goder og lønninger.

"Kornimporten er ekstra sårbar i Mellemøsten og Maghreb, hvor brød udgør en afgørende del af kosten," siger Metsa Rahimi, analytiker for sikkerhedskonsulentfirmaet Janusian.

"Østeuropa er også en åbenlys risikozone."

Meget kommer til at afhænge af, hvor længe prisstigningerne vil vare ved, og i hvilket omfang de høje priser vil brede sig til andre fødevarer og forbrugsartikler.

Det ville hurtigt kunne få vrede folkemængder ud i gaderne, særligt i forholdsvis fattige autoritære lande, hvor sikringen af adgang til fødevarer betragtes som afgørende for regeringernes legitimitet, siger iagttagere.

Ruslands premierminister, Vladimir Putin, var hurtig til at indføre et eksportforbud på korn. Kreml vil formentlig være ivrig efter at have fulde siloer, ikke mindst i tilfælde af yderligere skade på landets vinterhøst.

"Tilstrækkelige kornbeholdninger har længe været sat i forbindelse med social stabilitet i Rusland," skriver sikkerhedskonsulentfirmaet Stratfor.

Stratfor mener, at Rusland måske vil bruge krisen på samle de tilgrænsende producentlande, Hviderusland, Kasakhstan og Ukraine, i et regionalt kornkartel.

"Moskva har på meget offentlig vis brugt energiforsyningerne som et politisk våben ved at hæve priserne eller skære i forsyningerne," skriver konsulentfirmaet i et notat.

"Korneksporten vil meget let kunne indgå i Moskvas økonomiske værktøjskasse."

Flere af de store importører af russiske hvede - heriblandt Saudi-Arabien, Tyrkiet og Jordan - har været hurtige til at sige, at de har tilstrækkelige lagre, og at almindelige mennesker ikke vil blive ramt af virkningerne. Men de er nervøse.

"Risikoen er altid størst dér, hvor der er det største antal fattige i byerne, og hvor maden udgør mere end 60 procent af forbruget," siger Alastair Newton, politisk analytiker ved finansinstituttet Nomura.

"Mit bedste bud på ballade ville være Egypten, hvor der i forvejen er store spændinger op til valget og bekymringer om arvefølge. Egypten har en lang tradition for optøjer grundet fødevarepriser. Men jeg vil tro, at det især vil gå ud over underskuddet, når udgifterne til statstilskud stiger."

Fødevarepriser og statstilskud har alle dage været stort politiske emne i Egypten, som står for at gå til valg næste år, hvor det er meget uklart, om den 82-årige præsident, Hosni Mubarak, vil stille op igen efter næsten tre årtier ved magten.

Der har været lejlighedsvise håndgemæng i de seneste uger i forbindelse med uddeling af mad op til ramadanen og skumlen over højere priser forud for ramadanen, men der har ikke som i 2008 været udbredte protester.

Regeringen reagerede først ved at slå hårdt ned på uroen og siden love lønstigninger.

Andre lande, der bliver holdt særlig godt øje med for at se, om der er tegn på uro, omfatter Algeriet, det tørkeramte Syrien og det i forvejen ustabile Yemen.

Derimod synes der ikke at være samme umiddelbare virkninger længere sydpå i Afrika, til dels takket være styrken af andre grundlæggende fødevarer, især majs. Prisstigningerne på fødevarer i eksempelvis Nigeria har således været langsomme i kraft af god høst lokalt. I Vestafrika, hvor en tidligere fødevarekrise har fundet sted, siger bistandsorganisationer, at den russiske kornkrise og de voldsomme priser globalt ikke har haft den store indflydelse lokalt endnu.

Stigende priser globalt kan imidlertid stadig nå at lægge pres på nylig indgåede aftaler om land til fødevareproduktion, hvor mellemøstlige og asiatiske lande har opkøbt landområder til dyrkning af fødevarer i Afrika og andre steder. Sultende lokalbefolkninger vil måske ikke bryde sig om at se mad blive kørt til udlandet.

Det eneste større regeringsskifte, der er blevet sat i forbindelse med de seneste høje fødevarepriser, var kuppet i 2009 i Madagaskar, hvor man mener, at et folkeligt ønske om at omstøde et sydkoreansk opkøb af land var en nøglefaktor.

Forsikringsselskabet Zurich mener, at bekymringer om uro udløst af prisstigningen på fødevarer vil få flere investorer til at søge beskyttelse mod skader fra politisk vold samt ekspropriering. Det vil kunne skubbe forsikringspræmierne i vejret og dermed også prisen på direkte udenlandske investeringer i de ramte markeder.

"Vi forventer at se øget efterspørgsel på de af vore produkter, der handler om politiske risici, som et resultat af dette," siger Dan Riordan, Zurichs chef for særlige produkter. /Reuters/

udland@kristeligt-dagblad.dk

Oversat af Sara Høyrup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​