Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Ombudsmandens indgreb i præstefyringer får konsekvenser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ombudsmandens indgreb i præstefyringer får konsekvenser

Ombudsmandens indgreb i præstefyringer får konsekvenser, mener Jan Lindhardt

- Peter M. Jensen

1 debatindlæg Hold mig opdateret

I Kirkeministeriet vokser den i forvejen udbredte angst for Ombudsmanden, og ude i sognene vover man ikke at tage et dristigt valg af en spændende ansøger, siger tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt

En præst er blevet fyret i Aalborg Stift. Det er en skandale, hvis man skal tro pressen, der henholder sig til Folketingets Ombudsmand, som netop har underkendt præstens fyring.

Præsten i Aalborg er ikke den eneste, der er blevet fyret. Flere præster har gennem årene fået deres afsked på grund af uduelighed, slagsmål med menighedsrådet, kamp med lokalbefolkningen eller af andre årsager.

"Præsteforureningen" er meget vred. Ikke over dette, men over Kirkeministeriet. "Når det er anden gang, det sker, så må alle lamper lyse i Kirkeministeriet. Intet ministerium kan i længden holde til at være uenig med Ombudsmanden. Vi bliver derfor nødt til at kræve, at man i Kirkeministeriet kigger sig selv i spejlet og spørger sig selv, om man har gjort det godt nok," siger næstformand Peter Hedegaard fra Præsteforeningen.

Der er sikkert en del, man kan kritisere Kirkeministeriet for, men ikke, at man afskediger for meget. Tænk, at man i løbet af tre år kun har haft to afskedigelser af præster fra deres stillinger i den danske folkekirke, hvor der er cirka 2200 præster. Hvilket firma er i stand til at opvise et sådant resultat? Det må være udrustet med en fremragende personalepolitik, vil mange måske sige.

Annonce
Personalepolitikken er måske ikke så ringe, men det er ikke den, der står bag disse flamboyante resultater, men derimod det danske dogme om, at en præst ikke skal kunne fyres. Grunden er, at man vil beskytte forkyndelsesfriheden. Man skal have lov til at forkynde frit og uden at være bange for menigheden.

Nu er det sådan, at blandt de præster, der er blevet fyret, har der ikke været tale om teologisk uenighed med menigheden, bortset fra én: Bent Feldbæk Nielsen, som efter landsrettens dom blev afskediget på grund af sit dåbsyn.

Resten er blevet afskediget på grund af lang og varig uoverensstemmelse mellem sognet og præsten (den såkaldte paragraf 43). Eller sagt lige ud: Fordi præst og menighed er kommet op at skændes, for ikke at sige op at slås, eller fordi de ikke bryder sig om hinanden.

Og det kan der være mange grunde til, men de er sjældent egentlig teologiske. Det kan for eksempel være liturgi (sjældent), at prædikenen er kedelig, undervisning af konfirmander, at præsten hellere vil have en anden bolig end den, menighedsrådet vil stille til rådighed, at præsten – og særligt ægtefællen – føler sig ydmyget af menighedsrådets syn af boligen, som præsten mener, overskrider privatlivets grænser (hvad det måske af og til også gør).

Og så er det endda ikke engang menighedsrådet, der er præstens modstander, men i virkeligheden hele menigheden (hvilket i lovgivningen er gjort til vilkår som fyringsgrund). Det er udmærket, at man har denne paragraf 43, netop for at et sogn og en præst kan skilles, når og hvis det viser sig, at man ikke kan sammen.

Men der er et problem. For hvordan sikrer man sig nu, at det er hele menigheden, der er imod præsten? I et repræsentativt demokratisk samfund spørger man det valgte organ, Folketinget, kommunalråd, menighedsråd, men det er ikke nok i præstesager: Alle skal spørges. Det er jo parodien på et demokrati, og det fungerer da heller ikke, når man sætter det repræsentative system ud af kraft. Helt bogstaveligt: Der sker ingenting.

Og hvor længe skal præst og menighedsråd have pint hinanden, før det rækker til en fyring? Meget længe, viser det sig – af og til mere end en generation.

Det har fatale konsekvenser for kirken, hvor det lokalt går skævt, når præst og menighed er på kant. Folk kommer ikke i kirken (det skal man kunne lide præsten for at gøre), præsten murer sig inde i sin præstegård og de kirkelige handlinger sygner væk – det er jo blandt andet her, præsten møder det folkelige fællesskab, men det forsvinder nu.

Parterne må kunne skilles ad i sådanne tilfælde, og da det er svært at flytte menigheden, må man kunne flytte præsten. Mange vil kunne gøre god fyldest andre steder. Enkelte, der har skændtes så længe med deres menighed, at det har nået pressens øre, kommer dog nok aldrig i embede igen.

Men nu er sådan en fyring altså blevet underkendt af Folketingets Ombudsmand. Man kan frygte, at en række kedelige virkninger viser sig af denne afgørelse.

I Kirkeministeriet vokser den i forvejen udbredte angst for Ombudsmanden, og ude i sognene vover man ikke at tage et dristigt valg af en spændende ansøger, for det kan vise sig at være en livstidsdom i stedet for mange års fornøjeligt samvær.

Man kunne ønske sig, at alle involverede instanser i stedet for denne forsigtighed turde træde i karakter og om nødvendigt anvende juraens hovedbegreb og pryd: aequitas, skønsomhed eller billighed, som det hed i gamle dage.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

MINDST ÉN FOR MANGE

snedsted, publiceret d.19/08 10:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ombudsmandens indgreb i præstefyringer får konsekvenser
Jan Lindhardt har da ret i, at to præstefyringer på tre år ikke er mange, set i lyset af at Folkekirken beskæftiger ca. 2200 præster.
Han har også ret i, at det kun er meget få "butikker", der har så lavt et afskedigelsestal.

Men Folkekirken er ikke en butik, der kan sammenlignes med en erhversvirksomhed.

Jeg skal gerne tilstå, at jeg kun kender til den ene af afskedigelsessagerne, og at min kendskab kun stammer fra Kristeligt Dagblads meget grundige sagsfremstilling.

Men lige fra starten var jeg overbevist om, at den fyring, som ombudsmanden nu har erklæret klart ulovligt, ikke skete på et rimeligt grundlag.

Der er ingen grund til at forudse, at man fremover vil undlade at ansætte "spændende præster" som følge af ombudsmandens responsum i denne ene sag. Hvorfor dog det?

Og der er slet ingen grund til at få ombudsmands-fobi. Hans Gammeltoft Hansen er en bredt funderet og omhyggelig jurist, som Folketinget har ansat til at gå den offentlige forvaltning efter i sømmene.

Det har han gjort i denne sag, og resultatet er, at dette er en "ommer".
Desværre er det ikke sandsynligt, at den fyrede præst kan vende tilbage til sit kald, selv ikke efter ombudsmandens votum.
"En fyret præst er en færdig præst", som den fyrede præst selv har sagt det. Nu må man blot håbe, at stiftet og ministeriet vil acceptere ombudsmandens kendelse og ikke forsøge at retfærdiggøre sig selv ved at begrunde fyringen med andre juristerier end det, sagen hidtil - forgæves - har hvilet på.

Og så må man finde ud af, hvordan en sådan sag ikke gentager sig. Her er Jan Lindhardt mere end velkommen til at komme med gode forslag.

Mit forslag skal være, at kirkeministeren turde træde i karakter og underkende de indstillinger, hun har fået først fra den fyrede præsts provst og siden hendes biskop. Kuglerne synes at være støbt i provstiet, og de er nærmest ukritisk blevet betragtet som gode vare hos biskoppen og sidst hos en alt for ukritisk og handlingslammet minister.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​