Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Brorson-præstens politiske vækkelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brorson-præstens politiske vækkelse

Per Ramsdal, sognepræst i Brorsons Kirke, har mest haft med børn og unge at gøre i sin aktivistiske karriere. Men forløbet af irakernes kirkeasyl har givet nogle politiske overvejelser. --

- Esben Nielsen.

Emneord for denne artikel

kirke | rydning | flygtningepolitik | mindegudstjeneste | Ramsdal | Brorson | Brorsons
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Dansk flygtningepolitik Præsterne bliver fra politisk side igen og igen beskyldt for at blande religion og politik. Ungdomspræst i Brorsons Kirke Per Ramsdal har valgt side, og i nat markerede han etårsdagen for politiets rydning af kirken med en mindegudstjeneste

Det var en dag på Danske Kirkedage i Odense i 1992, at en lille, tæt person bogstaveligt talt stressede rundt i sommerheden med en klods af en mobiltelefon og sved på panden for at holde styr på programmets tophistorier og formidle det til en mere og mere utålmodig presse, der følte sig underinformeret. Det var Per Ramsdal i sin første større offentlige opgave i rollen som kirkedagenes sekretær og tovholder, og det var tydeligvis en ordentlig logistisk mundfuld. Det vender vi tilbage til.

Dengang optrådte han i periferien af den danske offentlighed, men siden er han rykket ind i centrum af den hedeste og mest sprængfarlige debat, vi kender i disse år, ved at give kirkeasyl til udvisningstruede irakere. I nat havde Per Ramsdal så valgt at markere årsdagen for politiets rydning af kirken med et flere timer langt mindearrangement med gudstjeneste, hvor han fik selskab af blandt andet den folkekære digter Benny Andersen.

Den 52-årige shippinguddannede Per Ramsdal er født i Hvide Sande på Holmsland Klit og er netop udnævnt som årets københavner i 2010. Han har sin baggrund i FDF som lærer på Silkeborg Højskole og bysekretær i København, inden han i 1998 blev ungdomspræst i Brorsons Kirke på Nørrebro.

Annonce
De anderledes ungdomsgudstjenester med de unges egen musik, som han sammen med menighedsråd og stribevis af frivillige har opfundet, har skabt berettiget opmærksomhed. Men det er vand i forhold til den mediestorm, der rejste sig, da han lukkede 25 irakere, som efterhånden blev til 70, ind i Brorsons Kirke en majdag sidste år. Og hvorfra de atter blev fjernet ved en dramatisk politiaktion tre måneder senere.

I nat holdt Per Ramsdal så mindegudstjeneste for rydningen, blandt andet med følgende ord: "Politiaktionen blev et resultat af en politisk beslutning, der overskygger ethvert hensyn til moral og medmenneskelighed."

Under kirkeasylet forsvarede den konservative folketingspolitiker Charlotte Dyremose præsten Per Ramsdal, men da hun så ordlyden sammen med en invitation til gudstjenesten, så var det slut:

"Der er altså tale om et klart politisk budskab. Og det er Ramsdals helt klare hensigt at misbruge gudstjenesten til fra prædikestolen at sprede dette hans personlige politiske budskab. Jeg vil til enhver tid forsvare præsters ret til politiske tilkendegivelser - præster er også medborgere i vores demokrati og må naturligvis altid ytre sig som sådanne. Men det er ikke og bliver aldrig i orden, når de gør det fra prædikestolen og således tager både kirke og embede til indtægt for deres politiske holdninger," skriver Charlotte Dyremose på sin blog på kristeligt-dagblad.dk.

Per Ramsdal er tumlingen, der altid har rejst sig, hvad enten det er en bredside fra landets integrations- og kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech V), eller et formiddagsblad, der anklager ham for at opfordre til ulovlig virksomhed med at skjule flygtninge. Han er utrættelig i sin flygtningesag, selvom han mere eller mindre uforvarende er blevet inddraget.

På et eller andet tidspunkt i løbet af iraker-sagen, gik der en politisk prås op for Per Ramsdal. I en kronikkonkurrence i Kristeligt Dagblad om Sit livs øjeblik skrev han i august 2009, kort før kirken blev ryddet, om en samtale med en af flygtningene:

"Mødet med Sharlaw fortæller mig, at det var det rigtige, vi gjorde i menighedsrådet, da vi sagde ja til, at irakerne måtte opholde sig i kirken. Det var det eneste, vi kunne gøre, hvis vi skulle være tro mod det evangelium, som vi prædiker i kirken."

I et interview i Kristeligt Dagblad, efter tre ugers tvungen ferie, skærpede han tonen:

"Jeg fortryder ikke noget. Men skulle jeg gøre det her om, ville jeg meget tidligere i forløbet have talt irakernes sag over for politikerne. Den modstand, jeg har mødt fra politikere og præster, styrker bare min fornemmelse af, at jeg har gjort det rigtige – nemlig at forsøge at omsætte evangeliet i handling ved at skabe opmærksomhed omkring irakernes uretfærdige situation," siger Per Ramsdal, som samtidig erkender, at han frem til rydningen af kirken var bange for at blande sig i politik.

Per Ramsdal fik den blå blok på nakken, men samtidig også talrige sympatitilkendegivelser fra andre præster og borgere. Per Ramsdal har, indtil irakerne bankede på hans kirkedør, holdt sig ude af det direkte politiske lys og bare været en god ungdomspræst på Nørrebro, et godt og sympatisk eksempel for mange unge på, at folkekirken ikke er helt stivnet.

Når man betragter hele flygtningesagen med alle dens udløbere, kan man ikke lade være med at tænke, at Per Ramsdal har det med at få sig viklet ind i lidt spøjse situationer. Og hans noget anstrengte forhold til pressen er velkendt. Akkurat som den dag på Danske Kirkedage i Odense.

Eller dengang han for 10 år siden bandlyste dele af pressen fra Brorsons Kirke i et debatindlæg i journalisternes fagblad, fordi han var utilfreds med en journalists optræden i kirken.

Eller da han udlejede Brorsons Kirke til et modeshow, en handling som biskoppen kendte ulovlig. Eller da han sammen med en stribe andre kirker på Nørrebro åbnede dørene i forbindelse med Ungdomshusets rydning og et par dage efter i et læserbrev understregede, at det kun var beregnet på at "ængstelige" beboere kunne søge ly, og at der ikke var tale om en politisk manifestation. Ved redaktionens slutning havde Per Ramsdal på baggrund af Charlotte Dyremoses kritik, valgt at tage det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Agdogan af programmet. Hun skulle ellers have holdt en tale, men Per Ramsdal ønsker ikke, at der skal deltage partipolitiske personer i arrangementet.

I øjeblikket er der også opmærksomhed omkring Per Ramsdal på hans blog på Kristeligt Dagblads hjemmeside, fordi han har skrevet sin egen nekrolog. Det har opskræmt mange, som har taget den for pålydende. Så nu har Per Ramsdal skyndt sig at fortælle, at han lever i bedste velgående, og at han kun havde lyst til at prøve noget, der vist er en dille i New York.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere om sognepræst Per Ramsdal og gudstjenesten i Brorsons Kirke på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock