Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Fogh forsøger forgæves at lukke religionsdebat til din ven.
Fogh forsøger forgæves at lukke religionsdebat
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har talt om religionens betydning ved mange lejligheder. Blandt andet i et foredrag på Vartov i København i december 2005, hvor dette billede er taget, senere i sin nytårstale, i DR's "Profilen" og nu i et indlæg i dagbladet Politiken og i DR2's Deadline. -- Foto: Leif Tuxen
Tema
Statsministerens indspark i religionsdebatten lægger indirekte afstand til Dansk Folkepartis "sætten sig" på kristendommen, men afslører også, at Anders Fogh er en ganske almindelig forvirret dansker, når det handler om religion
Danmark er et kristent land. Kristendommen udgør en væsentlig forudsætning for sammenhængskraften i samfundet. Og religion bør fylde mindre i det offentlige rum.
Det er de tre – tilsyneladende indbyrdes uforenelige – udsagn statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i weekenden bragte ud i netop det offentlige rum. Først i dagbladet Politiken i lørdags og senest søndag aften i DR2's Deadline. Politik- og religionseksperter er enige om, at statsministeren aldrig gør noget uovervejet, men ikke helt enige om motivet eller statsministerens egen opfattelse af religion.
Men Lotte Hansen, pressechef i kommunikationsbureauet Advice og fast deltager i DR2-udsendelsen "Jersild og Spin", mener, at statsministeren indirekte forsøger at hindre Dansk Folkepartis succesfulde projekt med at stille sig op som den kristne modsætning til muslimske fundamentalister.
– Fogh er tilsyneladende igang med en såkaldt "priming". Det vil sige, at han gør klar til en bestemt dagsorden, som skal spilles på en helt bestemt bane. Og det er et spil, han er rigtig dygtig til: at få tingene diskuteret på en bestemt måde, siger Lotte Hansen.
Annonce
Hvad statsministerens realpolitiske ærinde med lige nu at kaste sig ind i religionsdebatten er, står ikke helt klart, mener hun.
– Men Venstre vandt intet på Muhammed-krisen. Det gjorde Dansk Folkeparti. Fogh har både med hjertet og strategien indset, at det ikke er en vindersag for regeringen. Derfor vil han gerne undgå, at diskussionen kommer til at handle om religion og værdier. Fogh var selv den, som skilte danskerne i får og bukke, uden at følge udsagnet op politisk. Men hvis han med sin "religion ud af det offentlige rum" følger op med ønsket om demokratisk samtale fremfor en moralsk/religiøs værdidebat, så er han nået meget langt, siger Lotte Hansen.
Det er de tre – tilsyneladende indbyrdes uforenelige – udsagn statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i weekenden bragte ud i netop det offentlige rum. Først i dagbladet Politiken i lørdags og senest søndag aften i DR2's Deadline. Politik- og religionseksperter er enige om, at statsministeren aldrig gør noget uovervejet, men ikke helt enige om motivet eller statsministerens egen opfattelse af religion.
Men Lotte Hansen, pressechef i kommunikationsbureauet Advice og fast deltager i DR2-udsendelsen "Jersild og Spin", mener, at statsministeren indirekte forsøger at hindre Dansk Folkepartis succesfulde projekt med at stille sig op som den kristne modsætning til muslimske fundamentalister.
– Fogh er tilsyneladende igang med en såkaldt "priming". Det vil sige, at han gør klar til en bestemt dagsorden, som skal spilles på en helt bestemt bane. Og det er et spil, han er rigtig dygtig til: at få tingene diskuteret på en bestemt måde, siger Lotte Hansen.
– Men Venstre vandt intet på Muhammed-krisen. Det gjorde Dansk Folkeparti. Fogh har både med hjertet og strategien indset, at det ikke er en vindersag for regeringen. Derfor vil han gerne undgå, at diskussionen kommer til at handle om religion og værdier. Fogh var selv den, som skilte danskerne i får og bukke, uden at følge udsagnet op politisk. Men hvis han med sin "religion ud af det offentlige rum" følger op med ønsket om demokratisk samtale fremfor en moralsk/religiøs værdidebat, så er han nået meget langt, siger Lotte Hansen.
I hvert fald opfatter hun Foghs religionstanker som en indirekte advarsel til Dansk Folkeparti om at holde sig fra korset som trumf.
Samme tanker har professor Peter Harder, Københavns Universitet, som blandt andet underviser i kultur og konflikt, gjort sig.
– Jeg mener, at statsministeren langt hen ad vejen fremlagde en fornuftig drejebog for sig selv på det her område: at det er muligt at fastholde, at der i et givent land kan findes en bestemt religion, uden at man dermed krænker andre religioner. Foghs klare ærinde er så, at hvis man holder religionen indendøre, så undgår man sammenstød, siger han.
Peter Harder mener dog også, at hvor smuk tanken end er, så er religion ikke en indendørs-syssel som en frimærkesamling eller andre hobbyer.
– Vi kan godt lege følgende leg: "At religion er en privatsag, og om du går med kors eller tørklæde er din egen afgørelse." Men det holder kun til det tidspunkt, hvor andre gør religion gældende i det offentlige rum. Religion har simpelthen en karakter og en egenskab, som gør, at den bliver genstand for offentlig diskussion. Derfor løser statsministerens religionstanker ikke det forhold, at man er nødt til at tackle problemerne med et multietnisk samfund et efter et og ofte i en offentlig debat.
Peter Harder mener, at når man som statsministeren siger, at sammenhængskraften i samfundet har kristne rødder, så siger man også samtidig, at islam truer den sammenhængskraft.
– Men det er ikke nok at mane religion ud af samfundet uden samtidig at mane fællesskabet som borgere i Danmark på tværs af religiøse skel ind. Og det fokus er ubelejligt for Fogh, fordi han har Dansk Folkeparti på den ene flanke. Men jeg tror, at han med sin drejebog for religion har rustet sig internationalt, fordi han i udlandets øjne ikke klarede den diplomatiske side af Muhammed-krisen særlig godt, siger han.
Kirkehistoriker Jørgen Stenbæk må helt tilbage til de gamle romere for at forklare statsministerens syn på religion.
– Når statsministeren taler om religion som sammenhængskraft i samfundet, så er det ifølge en vesteuropæisk historisk tradition en definition på religionens rolle i samfundet. Det er karakteristisk for en bestemt måde at tænke religion på, som mig bekendt er helt ukendt for andre kulturer. Nemlig fordi den religionsdefinition hviler så meget i sig selv, at det bliver en form for sekularisme, siger han.
Og med det henviser han til, at religionen i Romerriget var Romerretten. Derudover måtte folk stort set tro, hvad de ville – blot de ikke satte andre guder over Romerretten.
– Samfundet kunne ikke bestå, hvis ikke både borgere og herskere respekterede det fælles grundlag. Fogh står ikke alene med det her problem. Det er fælles i hele Europa. Man har haft et ideal om en sekulariseret statsopfattelse, og den forsøger Fogh nu at kombinere med et kulturkristent udgangspunkt. Jeg mener ikke, at hverken Fogh eller andre europæiske statsledere kan lastes for at have vanskeligheder med begrebsapparatet på dette område.
Det er religionshistoriker Tim Jensen fra Syddansk Universitet ikke enig i.
– Når statsministeren i den grad roder sig ud i selvmodsigelser, hvor religionen på den ene side skal være en privat sag og på den anden, at kristendommen er det danske samfunds religion og samfundets sammenhængskraft, så indskriver han sig i rækken af almindelige, religionsforvirrede danskere. Jeg mener, at han burde have været klædt bedre på til den diskussion, for statsministeren skal ikke være almindelig på det her område, siger han.
– Fogh får sagt, at der er for meget religion i dette land, og samtidig får han sagt, at den majoritetsreligion, vi har her, er verdens bedste, og at Danmark vedblivende skal være et kristent land. Det er jo en politisk beslutning – og den er langt fra privat, siger Tim Jensen.
Så statsministerens religionsindlæg i medierne åbner endnu en gang debatten om religionens rolle i det offentlige rum – i det offentlige rum.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
leder side 8
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
13 min. siden |
| 69 |
Præst står til kraftig... |
Lise
43 min. siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
1 time siden |
| 3 | Tænk... |
Nederby...
1 time siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
2 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
