Opklaringen af mordet på Libanons tidligere premierminister Rafik Hariri i 2005 fokuserer på landets Hizbollah-bevægelse, og det kan få alvorlige følger i regionen
Skyggediplomatiet er i disse dage sat i højeste gear i Libanon for at afværge den næste krig. Syrien og Saudi-Arabien diskuterer sammen med de forskellige etniske og religiøse libanesiske grupper, hvad der vil ske, hvis den særlige FN-efterforskning af mordet på landets tidligere premierminister Rafik Hariri beslutter sig for at bakke op om den retning, efterforskningen har taget de seneste måneder, nemlig at give Hizbollah ansvaret for mordet.
Ifølge tyske kilder vil efterforskningskomitéen offentliggøre sin endelige konklusion mellem september og nytår. Og hvis Hizbollah, der er landets absolut stærkeste organisation, kommer til at fremstå som den hovedmistænkte, kan det sætte voldsomme kædereaktioner i gang i Libanon og resten af regionen.
Frygten er, at Hizbollah vil blive nødt til at reagere, hvis FN begynder at kræve organisationens medlemmer stillet for en international domstol. Blandt de mulige scenarier er en optrapning af fjendskabet mellem Hizbollah og de FN-styrker, der blev udstationeret i Sydlibanon efter krigen mellem Israel og Hizbollah i 2006. En anden mulighed, som Hizbollah allerede har antydet ved at fremlægge konspiratoriske og amatøragtige beviser for, at Israel skulle stå bag mordet på Hariri, er, at Hizbollah vil forsøge at aflede opmærksomheden ved at indlede endnu en konflikt med Israel.
I begyndelsen af denne uge gjorde Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, i en to timer lang pressekonference via video fra sit skjulested rede for en række hændelser, der, ifølge Hizbollah, beviser, at Israel står bag mordet på Hariri. Reelt set er Nasrallahs meget engagerede og tidskrævende fremlæggelse af sagen et tegn på, at Hizbollah er presset af FN-efterforskningskomiteen, og at Nasrallah allerede nu kridter banen op til konflikt med Israel ved på en noget uoriginal vis at give Israel ansvaret for mordet.
Endelig kan anklager mod Hizbollah splitte de interne libanesiske grupper så meget, at forholdet mellem sunnimuslimerne fra afdøde Hariris lejr og shiamuslimerne fra Hizbollahs lejr vil udvikle sig til en reel konflikt.
Sådan en udvikling er ikke bare i Hizbollahs hænder, men i høj grad også Syriens og Saudi-Arabiens ansvar. Derfor gjorde Syriens præsident Bashar al-Asad og Saudi-Arabiens kong Abdullah en ekstra indsats ved at holde et usædvanligt topmøde i Beirut for to uger siden. Mødets mål var at diskutere følgerne af en eventuel anklage mod Hizbollah og nå til enighed om at holde tropperne i ro i tilfælde af uroligheder. Her skal Saudi-Arabien holde de sunnimuslimske Hariri-tilhængere i kort snor, mens Syrien skal gøre det samme med Hizbollahs tilhængere.
På den måde vil det måske være muligt at afværge en intern libanesisk konflikt efter den ventede anklage mod Hizbollah. Men når det gælder fronten mod Israel og de udstationerede FN-soldater, er det Hizbollah selv, der tager beslutningen – så snart det grønne lys fra Irans præstestyre er opnået.
allan@kristeligt-dagblad.dk