Lys for Kristendemokraterne

Kristendemokraterne håber på en nøgleplacering ved efterårets finanslovsforhandlinger, vælgermæssigt satser man på værdipolitikken og de utilfredse udkantsdanskere, og endelig skal hele tre medarbejdere nu hjælpe partiets enmandshær på Christiansborg

Kan man kalde et enkelt folketingsmedlem for en gruppe?

På Christiansborg kan man, i hvert fald når medlemmet er Per Ørum Jørgensen, tidligere konservativ, men i dag folketingsmedlem for Kristendemokraterne. Han har netop fået at vide, at partiet er berettiget til "gruppestøtte" fra Folketinget, fordi det er lykkedes at blive opstillingsberettiget til næste valg.

Støtten på 1,4 millioner kroner årligt betyder, at han udover sin sekretær kan ansætte et par pressemedarbejdere til at hjælpe sig. Det massive økonomiske løft er dog kun en af flere ting, som får Kristendemokraterne til at se lidt lysere på tingene end længe.

Det er omsider lykkedes at sælge en stærkt forgældet partiejendom på Frederiksberg (til Konservativ Ungdom), og meningsmålingerne antyder et lille løft i tilslutningen, selvom der stadig er meget lang vej til de magiske to procent.

Per Ørum Jørgensen håber dog på, at et afgørende politisk gennembrud kan komme i løbet af efteråret. Her har den parlamentariske matematik maget det sådan, at han kan komme til at sidde med det 90. mandat, der kan bringe en finanslov i hus, hvis Liberal Alliance ligesom sidste år hurtigt melder sig ud.

"Vi har ingen ultimative krav, men vi har en række forslag, som vi håber, regeringen vil være imødekommende overfor," siger han.

Et af de centrale forslag er, at der skal nedsættes en værdikommission – et forslag, man tidligere har stillet og fået nedstemt i Folketinget, for eksempel i 1999.

Forbilledet er tilsvarende kommissioner i andre nordiske lande, og formålet er at "bidrage til en etisk og værdimæssig bevidstgørelse i den danske befolkning". Den skal også lægge op til en "bred, folkelig debat om værdier".

Men eksisterer den debat ikke allerede?

"Det eneste, vi diskuterer, er udlændinge, og mere end nogensinde har vi behov for en bredere værdidebat. 84 procent af den danske befolkning er medlemmer af en kristen kirke, og vi mener, at vi skal drøfte de kristne værdier. Hvad vi selv er rundede af," siger Per Ørum Jørgensen.

Ifølge ham bygger de kristne værdier på "næstekærlighed, respekt og ansvar".

Er det ikke tre ord, der har svært ved at klare banalitetstesten? Uanset om man følger kristne værdier eller ej, vil de fleste mennesker i verden vel kunne skrive under på det?

"Jo, men så er spørgsmålet, hvad det betyder i praksis. Jeg har lige hørt om en arbejdsløs mand, der som led i sit aktiveringsforløb skulle bygge makaronitårne hjemme i sin stue. Det er simpelthen ikke værdigt, det er udtryk for et regnearksdanmark, der ikke har noget med kristne værdier at gøre," siger han.

"Hvad er de danske værdier i forhold til folkeskolen? Der skulle vi have klarlagt, hvad det er, der skal formidles. Skolen er den vigtigste kulturbærer, vi har. Eller tag diskussionen om fri- og efterskoler. De føler, de er udsat for en ideologisk hetz. Normalt skulle en borgerlig regering stå for åndsfrihed, men i stedet angriber man fri- og efterskolerne på deres økonomi. Er det det, vi vil?", spørger Per Ørum Jørgensen.

Behøver vi en kommission for at få svar på alle de spørgsmål? Er det ikke snarere de politiske partiers opgave selv at give vælgerne svar på de etiske spørgsmål?

"Jo, men vi har også brug for at få nogen til at rejse debatten, vi har brug for at udfordre den etablerede politik, og vi skal have et sagligt og fagligt grundlag at diskutere på. Det kan en værdikommission hjælpe os med at få."

Selvom værdikommissionen er vigtig, har Kristendemokraterne ingen prioriteret liste over krav med til finanslovsforhandlingerne. Det kan være, at der er andre krav, man kan få igennem, for eksempel bedre forhold for fri- og efterskolerne, en fast dato for en motorvej til Holstebro eller grønne job til "Udkantsdanmark".

Utilfredsheden i netop de tyndt befolkede områder er i øvrigt endnu en grund til, at Kristendemokraterne ser en smule lysere på fremtiden. Håbet er, at man kan høste nogle af de utilfredse vælgere i Vestjylland, især hvis det ikke lykkes Fælleslisten at blive opstillet inden næste folketingsvalg.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk