Forfatter for egen regning

Ligesom Peder Gammelgaard Poulsen vælger stadig flere danskere at skrive en bog, som de får udgivet på de såkaldte print on demand forlag. Et forlag, der ikke tager stilling til indholdet, men som udelukkende sætter manuskriptet op, trykker det og binder det ind som en rigtig bog og sender regningen til forfatteren. Derved kan man som ganske almindelig privatperson komme uden om det etablerede forlagssystems snævre nåleøje og få udgivet det, man har på hjerte.

Ideen opstod i USA i begyndelsen af 1990'erne, da den teknologiske udvikling gjorde det muligt at overføre tekst fra computer til computer og trykke få eksemplarer til en relativt lav pris. Siden har konceptet bredt sig, og i takt med at flere og flere har fået adgang til en computer og til internettet, er den private interesse for at skrive og udgive en bog vokset. De fleste private bøger er erindringer eller slægtshistorier skrevet af ældre familiemedlemmer. Men også debatbøger, fagbøger og romaner er noget, der skrives meget af. Ifølge Tom Ahlberg, direktør i print on demand forlaget Underskoven, skriver vi bøger for at afslutte et livsprojekt og få sat et værdigt punktum for noget, der har optaget meget af vores tid.

– Bøger har et evigt liv på en måde, som hjemmesider eller almindelige A4-ark ikke har. En hjemmeside kan man lave om i morgen, og papirer bliver nemt væk eller ryger ned i en kasse, når der ryddes op i dødsboer. Men en bog er ikke noget man bare laver om eller smider ud. Den bevares for eftertiden, og dermed kan man skrive sig et stykke historie og skrive sig ind i historien, siger han.

At det er muligt og nu også mere og mere almindeligt at udgive sin egen bog, tjener dog langt mere end blot ens egen selvtilfredshed ved at afslutte et projekt på værdig og synlig vis. Tendensen har nemlig også en langt mere idealistisk side, mener både forlæggere og iagttagere. Det stigende antal private bogudgivelser gavner og plejer vores demokratiske nerve og er med til at nuancere og fordybe en debatkultur, hvor dagens ord er gældende og gårsdagens forlængst er glemt.

– Mens avismediet og de elektroniske medier skifter emner og meninger ud hver dag, giver bogen mulighed for eftertanke, og samtalen om et emne, som vi er optaget af i fællesskab, fordybes. Tanker og meninger bliver derved stående, siger Tom Ahlberg fra Underskoven.

Den vurdering deler Knud Pedersen, stifter af print on demand forlaget Netbogklubben.

– Konceptet er ikke så firkantet som i den etablerede forlagsverden, eller som det er i massemedierne. Der står ikke en kødrand af økonomisk tænkende mennesker, der skal vurdere, om en bog skal ud eller ej. Her har alle mulighed for at komme til orde, siger han og nævner blandt andet lyrikken som et godt eksempel på en genre, der kan nyde godt af print on demand.

– Mange lyrikere oplever disse forlag som den eneste mulighed for at få udgivet noget. Faktisk ender 75 procent af de bøger, vi udgiver, på bibliotekerne, og det viser, at det ikke blot er ligegyldige bøger, der udgives, siger Knud Pedersen, der nu i en alder af 80 år er ved at lukke Netbogklubben ned. Han vil ikke overdrage forlaget til en finansmand, der er ude på at tjene penge. Dertil er han for stor en idealist.

Kombinationen af den personlige historie og den demokratiske debat er to meget vigtige elementer at holde fast i på et bogmarked, der ellers i stigende grad fokuserer på bestsellere, siger lektor Lisbeth Worsøe-Schmidt fra Danmarks Bibliotekskoles Institut for Kultur og Medier.

Hun har i mange år fulgt udviklingen på det danske og internationale bogmarked. Ifølge Lisbeth Worsøe-Schmidt udgives der mange vigtige bøger via print on demand, som aldrig ville have en chance på et stort, etableret forlag.

– Hos ethvert menneske ligger der i virkeligheden mindst en god bog, som kunne skrives og udgives og som ikke nødvendigvis skal nå 100.000 mennesker. Det er gode og vigtige historier, som giver et nuanceret og individuelt blik, siger hun.

Selvom Peder Gammelgaard Poulsens erindringer er en meget personlig bog, som blandt andet handler om det private trosforhold og om det at miste sin elskede, har han fået mange positive tilkendegivelser fra folk, der har læst den.

– Jeg har valgt også at skrive om de mere intime ting i mit liv, som egentlig kun hører min familie til, men som tilsyneladende også hjælper andre i svære situationer. Jeg har fået mange breve fra folk, som har sat pris på at læse min bog, og det kan jeg kun være glad for, siger han.

Da print on demand-konceptet herhjemme stadig var i sin vugge i midten og slutningen af 1990'erne, havde både forlæggere, trykkerier og bogmarkedets iagttagere travlt med at udråbe udgivelsesmetoden som noget, der ville ryste den etablerede forlagsverden. Nogle forudså sågar, at print on demand udgivelser ville udgøre en tredjedel af det samlede bogmarked i 2003.

Sådan gik det ikke. Det har taget længere tid end forventet at få gang i udgivelserne, men med lidt større forsigtighed tror markedets parter nu på, at der er ved at gå hul på bylden. Det har dog ikke fået de traditionelle forlag til at ryste i bukserne, for de store forlag tilbyder stadig langt mere end blot et tryk.

Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør for GB-forlagene, der blandt andre tæller Samlerens Forlag, Høst & Søns Forlag og Rosinante Forlag, ser ikke de bestillingsforlagene som konkurrenter, men som et godt supplement .

– Jeg tror, der er en tendens til, at folk gerne vil ytre sig offentligt. Vi inviteres til at udvikle os i mange sammenhænge, og vi opfordres til at sætte udviklingen på skrift. Teknologien giver os helt andre muligheder for at komme til orde og komme i kontakt med mange mennesker. Som forlagsdirektør har jeg en interesse i, at der skrives, og derfor synes jeg, print on demand konceptet trives glimrende side om side med de traditionelle forlag, siger hun.

duus@kristeligt-dagblad.dk