Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Gud ser alt - også tyrkisk tv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gud ser alt - også tyrkisk tv

Kristent tv i Tyrkiet, som hedder SAT-7 Türk, forsøger altid at inddrage repræsentanter for flere kirkeretninger. Man ønsker at samle de kristne og vil heller ikke skabe konflikter mellem kristne og ikke-kristne. --

- SAT-7.

Fakta

Fakta

*faktabox*Kristent tv til Mellemøsten

SAT-7 er en kristen satellit-tv-station, som har...

Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

SAT-7 | Tyrkiet | Istanbul | kristent-missions-tv | programdirektr | SAT-7-Trk
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kristent missions-tv i Tyrkiet er moderne, mainstream og apolitisk. Kristeligt Dagblad har mødt programdirektøren for den danskstøttede satellitkanal SAT-7 Türk

"Jeg var skræmt, da jeg fik chancen for at kombinere min personlige tro med mit professionelle virke. For som programdirektør for den eneste kristne tv-kanal i Tyrkiet har jeg et medansvar. Jeg kan ikke sende hvad som helst uden at bekymre mig for, om kristne bliver overfaldet og truet bagefter."

Det fortæller Gülsüm, den nyudnævnte kvindelige programdirektør for Tyrkiets eneste kristne tv-kanal, SAT-7 Türk, som har base i Istanbul. Af sikkerhedsgrunde bruger hun kun sit fornavn. Hun læner sig ivrigt frem over bordet i det lille kontor:

"Det nytter ikke noget, at vi satser på hårdtslående journalistik, som forstærker fordommene mod kristne. Som journalist og kristen føler jeg ansvar for at lave professionelt tv, som afspejler sandheden om Kristus, og der kommer man ikke uden om kærlighed og tålmodighed. Så vi adskiller os fra sekulære medier på den måde, at vi omtaler overgreb på kristne på en afbalanceret måde, og vi blander os ikke i kontroversielle diskussioner om religiøse minoriteters rettigheder," siger hun og henviser til, at flere medier har bragt voldsomme reportager om drab på kristne missionærer og præster, som har rystet Tyrkiet de seneste år.

Annonce
Programdirektøren viser rundt på anden sal i den forfaldne ejendom i den ellers moderne bydel Kadiköy. Her bidrager 10 fuldtidsansatte og et rend af freelancere samt et par ulønnede udenlandske praktikanter til, at der hver dag kan sendes fire timers kristent missions-tv på satellitkanalen. En gang om ugen sendes nyheder om begivenheder i de kristne menigheder i Tyrkiet, der tilsammen udgør under en procent af landets cirka 77 millioner indbyggere.

"Vi forsøger altid at inddrage repræsentanter for flere kirkeretninger og transmitterede for eksempel sidste jul fra fem forskellige kirker. Vi ønsker at samle de kristne, og vi vil heller ikke skabe konflikter mellem kristne og ikke-kristne," siger Gülsüm.

Hun er uddannet i kommunikation og moderne medier fra Marmara Universitetet i Istanbul og har arbejdet seks år i USA som producer for amerikanske filmselskaber og som korrespondent for tyrkisk tv.

"Jeg var glad for mit arbejde i USA. Men da jeg kom hjem til Tyrkiet for et par år siden, var jeg kørt træt i at producere tv-serier og nyheder uden anden mening end at skaffe flest mulige seere. Da jeg fik tilbudt en projektansættelse på SAT-7 Türks forgænger, Türk-7, sagde jeg ja, fordi det lød spændende. Det var ikke vigtigt for mig, om selskabet var kristent. Så længe jeg kunne udføre mit arbejde professionelt, og de ville godtage min muslimske baggrund, var det fint," siger Gülsüm, der er vokset op i et muslimsk hjem med en troende mor og en ikke-praktiserende far.

Projektansættelsen blev til flere freelanceopgaver, hvor hun som en del af sin research skaffede sig solid viden om kristendommens historie i Tyrkiet.

"Jeg syntes, at det var spændende, men det rørte mig ikke personligt. Men da en af mine kolleger spurgte mig, hvordan Gud kommunikerede med mig, gik det op for mig, at jeg faktisk var bange for, om Gud ikke længere elskede mig," siger Gülsüm.

Kort efter rejste Gülsüm og hendes mor til Kappadokien i det centrale Tyrkiet, og under et besøg i en af de gamle klippekirker havde Gülsüm en stærk oplevelse af Guds nærvær. Da hun fortalte en kristen veninde om oplevelsen, opfordrede veninden hende til at gå med til gudstjeneste i en protestantisk menighed.

"Jeg gik med for ikke at skuffe min veninde. Jeg havde ingen forventning om at få svar på min tvivl eller møde Gud. Men aftenen før tænkte jeg, at Gud nok ikke elskede mig mere. Ved gudstjenesten indledte præsten med ordene: Mange mennesker føler ofte, at Gud ikke længere ser eller elsker dem. Men Gud ser og elsker os altid, fra det øjeblik vi bliver skabt i vores mors skød."

Resten af prædikenen var fyldt med formuleringer og konkrete eksempler, som mindede Gülsüm om rejsen til Kappadokien. Blandt andet prædikede præsten over pottemagerlignelsen i Jeremias? Bog, hvilket mindede Gülsüm om hendes besøg i Kappadokiens berømte pottemagerværksteder.

Besøget i kirken blev et vendepunkt for Gülsüm, der seks måneder senere besluttede at konvertere til kristendommen. Kort efter blev hun tilbudt et fast job hos Türk-7, og i januar i år fulgte udnævnelsen til programdirektør. Trods bekymring for at påtage sig det store ansvar takkede hun ja.

"Min kristne tro betyder, at jeg ikke længere er så bange for at fejle. Jeg tænker ikke længere ret meget på seertal, men på, hvilken forandring vi kan skabe. De e-mail, jeg modtager fra seerne, er en stor opmuntring. Der er ubehagelige breve indimellem fra folk, som mener, at kristne er forrædere mod den tyrkiske nation. Men de fleste henvendelser er fra kristne, som beskriver, at vi har styrket dem i deres tro – eller fra muslimer, som har fået et nyt og positivt syn på, hvad kristendom er," siger Gülsüm.

Mens hun viser rundt i huset, udpeger hun tv-serier og talkshow, som efter hendes mening lever op til visionen om at kombinere mission og moderne medieproduktion. En producer er ved at finpudse en række afsnit i en komedieserie om parforholdets dilemmaer, og en tekniker justerer lyden på et talkshow, hvor en berømt kok går i køkkenet sammen med en præst. Abortspørgsmålet dukker formentlig også op i en ny tv-serie om graviditet.

"Der bliver både afsnit, hvor vi tager med til lægen og diskuterer, hvad man kan gøre for ikke at miste selvværdet, når ens krop forandrer sig, og afsnit, hvor vi tager svære emner som livets ukrænkelighed op," siger Gülsüm og tilføjer med et smil, at parforhold og familieliv har hendes særlige interesse netop nu:

"Jeg blev gift for en uge siden – med en af mine kolleger her fra SAT-7. Vi lærte hinanden at kende, inden jeg konverterede til kristendommen. Han bad for mig i hemmelighed i lang tid."

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Af sikkerhedsgrunde optræder Gülsüm kun ved fornavn. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​