Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skarp debattør fylder rundt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skarp debattør fylder rundt

Ole HyltoftForfatteren og samfundsdebattøren Ole Hyltoft holder sin 75-års fødselsdag med 70 gæster hjemme i Tisvilde. Blandt andre kommer tegneren Kurt Westergaard, DFs formand Pia Kjærsgaard, kulturminister Per Stig Møller (K), Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert og den tyske forfatter Siegfried Lenz.

- Jens Nørgaard Larsen

Kommenter Hold mig opdateret

Den omdiskuterede forfatter, samfundsdebattør og næstformand i DR's bestyrelse Ole Hyltoft fylder 75 år i dag

På Ole Hyltofts hjemmeside fremgår det, at han ikke forstår, hvorfor folk i de etablerede kulturlag bliver så forbitrede over ham som forfatter og samfundsdebattør. Han mener selv, at han er det på ærlig vis og med et venligt smil om munden. Forfatteren og journalisten Georg Metz forklarer gerne:

"Jeg har aldrig været forbitret over ham, men jeg har været stærkt forundret over nogle af de ting, som han har sagt og skrevet, fordi jeg synes, de har været så dumme. Og så synes jeg, han skriver dårlige romaner, men at han er en meget dygtig debatskribent."

Især Ole Hyltofts holdning til islam minder Georg Metz om den klassiske antisemitisme. Men den vedholdenhed, som Hyltoft fremfører holdningerne med, er imponerende, medgiver Georg Metz.

Selv forklarer Ole Hyltoft sit syn på islam som bydende nødvendigt.

Annonce
"I islam som politisk religion er der en aggressivitet og en mangel på medmenneskelighed, som foruroliger mig. I disse dage er der en kvinde i Iran, som skal stenes på grund af sin seksualitet. I Saudi-Arabien hænger man 16-årige drenge i kraner, fordi de er gået i seng med hinanden," siger han og fortsætter:

"Man kan så spørge: Nå ja, sker den slags i Danmark? Mange imamer siger: Den dag, der er 50 procent muslimer i Danmark, vil de også have sharialovgivning indført. Mange kulturfolk indvender så: Nå ja, men det går nok ikke så galt. Men det sagde man også om nazismen i 1930?erne. Danmark skal ikke være et større brohoved for islam - det er simpelthen for stor en risiko at løbe."

Ole Hyltoft voksede op på Østerbro i København og med Socialdemokratiet som det naturlige politiske ståsted. Bruddet med partiet kalder han en lang skilsmisse, der endte med, at han meldte sig ud efter 49 års medlemskab og ind i Dansk Folkeparti. Frem for alt har Socialdemokraterne i hans øjne ikke taget truslen om fanatisk islamisme alvorligt. DF sætter derimod "fællesskabet og de kulturelle værdier højere end smart café-latte-snak og børsnoteringer."

Uddannelsesmæssigt blev Ole Hyltoft i 1961 cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet. Han har blandt andet haft forskellige job som underviser. Han har debatteret i dagbladene, siden han var 19 år. Han har været journalist og kulturredaktør ved dagbladet Aktuelt. Han har skrevet omkring 25 bøger. Han er i dag medlem af Ekstra Bladets bagsidepanel "Vrisne gamle mænd". Og han er ikke mindst næstformand for DR?s bestyrelse, hvor han kæmper for at samle og fastholde danskernes bevidsthed om den fælles kulturarv.

Teologen Katrine Winkel Holm sidder også i DR's bestyrelse og kalder sig Ole Hyltofts allierede i kampen.

"Ole tør gå op imod den kompakte majoritet. Han gør det også med et overskud, der er usædvanligt, når man er forfatter og skal leve af sine ord," siger hun.

Ole Hyltoft er gift og har et barn og et barnebarn, som holder hans kondital oppe.

beck@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock