Trosbaserede organisationer er vejen frem i udviklingsarbejde

Det er på tide, at Danmark får øjnene op for den religiøse dimensions positive rolle i udviklingsarbejdet, skriver Per Ørum Jørgensen

Haitianere i kø for at få uddelt nødhjælp i hovedstaden, Port-au-Prince.
Haitianere i kø for at få uddelt nødhjælp i hovedstaden, Port-au-Prince. Foto: Thony Belizaire.

Kristeligt Dagblad har den seneste tid sat fokus på de kirkelige organisationers varetagelse af den danske stats udviklingsarbejde i Den Tredje Verdens lande.

At de kirkelige organisationer i Danmark leverer et stort og godt stykke arbejde med at omsætte Danida-midler til reel udvikling blandt verdens svageste kommer ikke som den store overraskelse.

Overraskende er derimod politikernes manglende viden om, hvordan de kirkelige organisationer anvender disse midler. Både De Konservatives, Dansk Folkepartis og Socialdemokraternes udviklingsordførere har været ude at kræve forkyndelsen ud af udviklingsarbejdet.

Det krav ser Kristendemokraterne som overflødigt, for de trosbaserede organisationer er allerede pålagt at følge Danidas retningslinjer om ikke at anvende statslige midler i det forkyndende arbejde. Der er ikke noget, der tyder på, at organisationerne ikke lever op til disse krav. Kristendemokraterne har derfor fuld tillid til de kirkelige organisationers forvaltning af udviklingsbistanden.

Samtidig vil Kristendemokraterne gøre op med kravet om, at de kirkelige organisationers medarbejdere skal være religiøst indifferente i deres arbejde og fritid. Naturligvis skal de vedkende sig deres personlige ståsted og overbevisning, alt andet vil være at spille fordækt spil. Den danske forestilling om at fremstå som neutral eller uden personligt ståsted godtages ikke i Den Tredje Verdens lande, det giver snarere anledning til mistanke og mistro.

Endelig mener Kristendemokraterne, at trosbaserede organisationer er vejen frem i udviklingsarbejdet. Blandt andet på grund af det gode forhold og kendskab til lokalbefolkningen er de kirkelige medarbejdere i stand til at omsætte bistandskronerne effektivt.

Det er på tide, at Danmark får øjnene op for den religiøse dimensions positive rolle i udviklingsarbejdet. Flere bistandsorganisationer, herunder FN, anvender i stigende grad trosbaserede organisationer til at drive udviklingsarbejdet.

Derfor er det også oplagt, at vi, ligesom Norge, får nedsat et udvalg til at belyse religionens rolle i udviklingsarbejdet.

For at sikre os, at udviklingsministeren ikke er præget af fordomme vedrørende trosbaserede organisationers forvaltning af Danida-midler, vil jeg snarest muligt stille et åbent paragraf 20-spørgsmål til udviklingsministeren, om der er nogle grunde til at betvivle organisationernes forvaltning, og hvilken effekt han mener, at trosbaserede organisationer har i forhold til udviklingsarbejdet.

Per Ørum Jørgensen er medlem af Folketinget og politisk ordfører for Kristendemokraterne