Det lysner for de grønlandske børn

Efter års laden stå til har Grønland for alvor taget fat om et af landets mest kontroversielle problemer: Den udbredte mistrivsel blandt grønlandske børn og unge.

Det oplever to af de organisationer, som beskæftiger sig med børns vilkår i Grønland.

"Man har virkelig taget fat om nældens rod og prøver at gøre noget nu," siger Dorrit Hermann, Red Barnets projektkoordinator for Grønland.

Steen Andersen, generalsekretær i den danske afdeling af FN's børneorganisation, Unicef, supplerer:

"Om ikke der allerede er sket noget, så er der i hvert fald ved at ske noget. Ord bliver fulgt af handling."

De grønlandske børns vilkår indtog for alvor dagsordenen herhjemme for halvandet år siden, da undersøgelser dokumenterede udbredt mistrivsel og omsorgssvigt; mange voksede op i alkoholiserede familier, havde været udsat for seksuelt misbrug og havde sågar oplevet at sulte. Ved valget til det grønlandske landsting i fjor skortede det da heller ikke på politiske løfter om bedring, og noget tyder på, at de løfter er godt på vej til at blive indfriet.

I 2010 er der afsat 25 millioner kroner ekstra til at styrke indsatsen på børne- og ungeområdet over fire år. Det vel at mærke i et land med 60.000 indbyggere. Derudover er der iværksat et tæt samarbejde mellem politikere, eksperter og organisationer, som blandt andet har udmøntet sig i en strategi for, hvordan børnenes trivsel skal løftes.

Strategien "Tryg Barndom 2010" betyder blandt andet et femårigt samarbejde mellem Unicef Danmark og selvstyret om en kampagne, der skal ændre grønlændernes viden om og holdning til børn og unges vilkår og rettigheder. Desuden betyder samarbejdet, at det bliver fast kutyme, at alle projekter inden for børne- og ungeområdet skal både overvåges og evalueres, og at den grønlandske lovgivning skal gennemgås for at se, om den er i overensstemmelse med FN's børnekonvention.

Derudover indeholder strategien en række helt konkrete tiltag - for eksempel etablering af væresteder, fritidsklubber og projekter til forebyggelse af teenagegraviditeter.

Selvstyreregeringens socialminister, Maliina Abelsen fra det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit, oplyser, at cirka 20 procent af indsatsen rettes mod akutte behov på børne- og ungeområdet, mens de resterende 80 procent går til udviklingsarbejde.

"Det kræver nemlig et meget langt og sejt træk, hvis vi skal have et socialt bæredygtigt samfund om 10, 20 og 30 år. Men jeg tror allerede, at vi vil se store ændringer inden for en kort årrække. For det handler meget om holdningsændringer, og vi er allerede i dag gode til at snakke om ting i Grønland, som vi slet ikke talte om for bare 10 år siden," siger hun.

agger@kristeligt-dagblad.dk