Nødhjælp går uden om religiøse minoriteter

De religiøse minoriteter i Pakistan er særligt ramt af oversvømmelserne, fordi de ofte har vanskeligere ved at få del i den officielle hjælp. Det er et generelt problem, siger en dansk nødhjælpskoordinator

En mand passerer gennem en oversvømmet kirkegård i Karachi efter en cyklons hærgen. I den nuværende situation er religiøse mindretal i stor fare for at blive overset af de officielle nødhjælpskanaler, fordi de på mange måder betragtes som mindreværdige borgere. --
En mand passerer gennem en oversvømmet kirkegård i Karachi efter en cyklons hærgen. I den nuværende situation er religiøse mindretal i stor fare for at blive overset af de officielle nødhjælpskanaler, fordi de på mange måder betragtes som mindreværdige borgere. --. Foto: Akhtar SoomroReuters.

Den kristne kirke i Pakistan forsøger i øjeblikket febrilsk at hjælpe de kristne og hinduistiske familier, som er ramt af oversvømmelserne. Kirken er opmærksom på, at de religiøse mindretal er i stor fare for at blive overset af de officielle nødhjælpskanaler, fordi de på mange måder betragtes som mindreværdige borgere.

"I en enorm nødhjælpsindsats bliver mindretal ofte overset af regeringen. Under de betingelser er den lokale kirke nødt til at koncentrere sig om de fattige og marginaliserede mindretal," fortæller Humphrey Peters, der er nyvalgt biskop i Peshawar stift - et af otte stifter under Church of Pakistan, den anglikanske kirke i Pakistan.

Peters har heller ikke megen tillid til de internationale nødhjælpsorganisationer.

"Der er ikke ret meget af den internationale hjælp, der vil nå de kristne. Vi har bitre erfaringer fra jordskælvet. Dengang var der ingen fra udlandet, der gjorde noget for at hjælpe de kristne ofre. Heller ikke de kirkelige hjælpeorganisationer," siger han til Kristeligt Dagblad.

Kristne og hinduer udgør hver især omkring to-tre procent af den ellers helt overvejende muslimske pakistanske befolkning på omkring 170 millioner. Deres særlige problem er, at kristne og hinduer hører til blandt Pakistans allerfattigste grupper. Mange af dem bor i lerhuse, og de er nu forsvundet i vandmasserne sammen med de husdyr og få ejendele, der måtte have været. Tilbage er kun et lag af mudder og affald. Så behovet for hjælp er enormt. Det ved konsulent Lorens Hedelund, der har arbejdet med Pakistan i mere end 30 år og boet en årrække i landet som missionær.

"Det er mennesker, der stort set intet havde i forvejen. 80 procent af de kristne bor i slum," siger han.

Lorens Hedelund peger på, at mindretallenes marginalisering hænger sammen med, at de stort set alle har deres rødder i det hinduistiske kastesystem, hvor de tilhørte de kasteløse, før de konverterede til kristendom. Den arv hænger ved, og de kristne betragtes stadig som anden-rangs borgere, der kun får tilbudt de dårligste jobs.

Den britiske organisation Barnabas Fund, der har til formål at hjælpe forfulgte kristne over hele verden, er gået aktivt ind med nødhjælp til de kristne i Pakistan, fordi den frygter, at de kristne vil blive negligeret i den generelle nødhjælpsindsats.

"Vi opfordrer kristne til at være særligt opmærksomme på deres marginaliserede søstre og brødre, når de overvejer at støtte arbejdet i Pakistan," siger Patrick Sookhdeo, direktør i Barnabas fonden.

Den danske nødhjælpskoordinator Jesper Holme Lund, der arbejder for FN?s nødhjælpsorganisation OCHA og har erfaring fra utallige katastrofer verden over, er meget bevidst om, at det internationale nødhjælpssystem risikerer at overse lokale mindretal – det sig være religiøse, etniske eller andre.

"Især i den første akutte fase, hvor alting drejer sig om at komme hurtigt ud med hjælpen, er det vanskeligt at tage individuelle hensyn. Der må man lave massedistributioner. Så meget desto vigtigere er det, at vi er gode til at følge op og sikre, at de svageste grupper også får det, de har brug for og krav på," siger han.

Jesper Holme Lund understreger, at det netop er FN's opgave at være garant for de mest sårbare under en katastrofe. Ikke dermed sagt, at det er nogen let opgave - for der kan være langt fra de flotte overordnede principper til den lokale medarbejder, der deler mad ud i en lillebitte landsby - men det er en bestræbelse, FN hele tiden må forsøge at leve op til. Det kan blandt andet ske ved at inddrage de lokale hjælpeorganisationer i planlægningen af nødhjælpen.

"Det er ofte de små lokale organisationer, der ved, hvor skoen trykker. Dem skal vi lytte til," siger han - og åbenbarer dermed endnu et af nødhjælpens mange dilemmaer:

Jo flere organisationer, der sidder med om bordet, når hjælpen skal koordineres, jo længere tid tager det, og jo langsommere går det med at få bragt nødhjælpen ud til de berørte grupper.

Det skønnes, at omkring 20 millioner mennesker er berørt af oversvømmelserne. Ifølge myndighederne har 1384 mennesker mistet livet og 1680 er sårede. 722.000 huse er ødelagte.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk