Morten Mikkelsen |
17. august 2010
Tv-reklamer i tog er kun seneste eksempel på, at kommercielle budskaber bliver presset ind overalt. Vi bør forholde os til, om det er rimeligt, mener forsker
En rejse med S-toget, med Lollandsbanen eller med Arrivas busser og tog vil fremover være en rejse ledsaget af tv-reklamer. Også på offentlige toiletter, i kassekøen og flere andre steder udfylder tv-reklamer de sidste små tidslommer, hvor vi før kunne hvile ører og øjne.
Med introduktionen af tv-skærme i busser og tog denne sommer har reklame i lyd og billede ifølge eksperter erobret en vigtig ny platform.
LEDER: Støj i det offentlige rum"Grænserne for, hvor vi vil møde reklamer, vil hele tiden flytte sig, og bus- og togpassagerer vil også vænne sig til reklamer med lyd på. Men man bør diskutere, om det er acceptabelt," siger Lars Pynt Andersen, reklameforsker og lektor ved Syddansk Universitet.
Han tilføjer, at reklamebranchen altid vil søge nye platforme. Og reklamer virker bedst, hvor deres tilstedeværelse er overraskende.
"I min barndom var tv-reklamer det store bæst, som blev anset for farligt, men også spændende. Da vi så fik reklamer på TV 2, vakte de stor opsigt, men i dag har de ikke samme gennemslagskraft," siger Lars Pynt Andersen.
Bag den nye tv-sendeflade i tog og busser - der havde dansk premiere den 14. juni - står selskabet Commute Media, som har specialiseret sig i reklamer på internet, mobiltelefoner og i offentlige transportmidler. Ifølge administrerende direktør Alexander Høgh Eriksen er selskabet især gået sammen med transportselskaberne DSB og Arriva samt nyhedsmediet DR Update for at kunne servicere passagerer med trafikinformation, nyheder, underholdning og gratis internet. Reklamerne er blot med for at betale gildet.
"Vi er ikke ude på at genere nogen. Vi har fået mange klager over lydsiden og har arbejdet med at harmonisere lyden bedre. Det er meningen, at folk skal kunne føre en samtale eller læse en bog, selvom de sidder i en kupé med en tv-skærm," siger direktøren, som tilføjer, at hvert S-tog har to en halv stillekupé uden tv.
Alexander Høgh Eriksen betegner tv i tog og busser som noget endnu jomfrueligt, som snart vil blive almindeligt over hele landet.
At det er muligt at reklamere usædvanlige steder har også Pernille Belter erfaring med. Hun søsatte i 2002 selskabet Flushad med speciale i tv-reklamer på toiletter. Frem til i år har selskabet brugt cafétoiletter i 30 danske byer som reklamesøjler.
"Jeg havde i begyndelsen moralske skrupler over at lægge beslag på folks tid, men jeg kunne se, at det ikke generede. Desuden viste det sig, at det var muligt at vise mere informative reklamer, fordi man kunne fastholde publikum i længere tid end normalt," siger hun.
Pernille Belter tilføjer dog, at der er grænser for, hvem hun vil rette reklamen imod. For eksempel afviser hun reklamer på skoletoiletter.
Ifølge Lars Pynt Andersen er det typisk dansk, at mens vi efterhånden har accepteret, at voksne må forstyrres af reklamer overalt, ønsker vi at skåne børn:
"I USA er det udbredt, at der er reklameskilte i skolegården, og at firmaer leverer gratis tv-udstyr til skolerne, mod at eleverne tvangsindlægges til daglige tv-reklameblokke. Det tror jeg aldrig, vi vil acceptere herhjemme."
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad