Muslimske dommere

For ikke så længe siden diskuterede alle, om vi kunne tillade dommere i burka.

De fleste danskere er nok enige om, at spørgsmålet om dommere i burka er yderst spekulativt, da det er tvivlsomt om vi nogensinde vil stå overfor en burkaklædt dommer i den virkelige verden.

LÆS OGSÅ:  Anna Rytters blog

Men den principelle diskussion om dommere og religiøse symboler er meget konkret og virkelighedsnær, da en forholdsvis stor del af Danmarks befolkning er muslimer, og vi derfor inden så længe formodentlig vil se en dommer med tørklæde.

Men hvorfor er det lige et problem? Og hvorfor opstod debatten overhovedet, når ingen kunne komme med eksempler på dommere, hvis fremtræden forstyrres af synlige religiøse symboler eller dommere, der brugte religiøse argumenter eller religiøs retorik i retten?

I virkeligheden foregik der samtidig med den offentlige og til tider meget skingre debat om muslimske dommere en helt anden konkret vurdering af en meget omdiskuteret persons mulighed for at blive udpeget til domsmand og nævning, og dermed dommer ved Østre Landsret.

Domsmænd og nævninge er nemlig i første omgang udpeget af de politiske partier, for derefter at blive vurderet af retspræsidenten i den enkelte retskreds.

Mit egen lokale partiforening havde blandt andre peget på Asmaa Abdol-Hamid som domsmand. Valget af netop Asmaa havde ingen sammenhæng med hendes religion eller beklædning, men skete ud fra følgende kriterier: køn, alder og etnisk baggrund.

Vi var nemlig blevet fortalt, at vores domsmænd havde en større chance for at blive udtaget af retspræsidenten, hvis de var enten  kvinder, unge eller havde anden etnisk baggrund end dansk. Vi mente derfor, at vi virkelig havde skudt papegøjen ved at indstille Asmaa. Hun opfylder jo alle kriterierne! Man sådan skulle det ikke gå, Asmaa blev aldrig udtaget og debatten om dommere med tørklæder forblev på et teoretisk niveau.

Måske kommer det alligevel til at vare et stykke tid før vi ser en dommer med tørklæde i Danmark. Men én muslimsk dommer har vi i hvert fald allerede. Jeg har nemlig været domsmand siden 2004 uden nogle har beskyldt mig for at blande mine religiøse følelser sammen med mit hverv. Men jeg har selvfølgelig heller ikke noget tørklæde på hovedet, så jeg udgør åbenbart ikke en ligeså stor samfundstrussel som mine tildækkede muslimske medsøstre!