Godt at læse et indlæg så positivt og optimistisk. Dejligt at vide, at de unge mænd i fjerne himmelstrøg, hvor livet er på spil, så tydeligt har det kristne hjerte og grundindstilling i behold.
Dog er der jo ingen grund til at lukke øjnene for de forandringer og trusler såvel indefra som udefra, der i disse år synes at underminere netop denne grundindstilling i Danmark, det danske folk og den vestlige verden i almindelighed.
For 25 år siden sendte jeg et populært postkort til en veninde, som var bosat i udlandet. Det var det kort, som viste en smilende politibetjent, der holdt trafikken tilbage mens en andemor med ællinger passerede gaden. Trafikanterne smilede ligeså bredt som betjenten. Min veninde skrev tilbage, at hun i den grad led af hjemve, da hun modtog mit kort.
Det er længe siden, og smilet er ikke blot stivnet med blevet til vrede grimasser, og af gode grunde, som jeg ikke vil nævne her, fordi vi alle kender dem alt for godt.
Jeg har længe ledt efter kortet, men det findes tilsyneladende ikke mere. Mon det er fordi vi danskere trods alt ikke er hyklere?
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Danmark er fuldt af sammenhængskraft til din ven.
Danmark er fuldt af sammenhængskraft
I Danmark er næstekærligheden allestedsnærværende. Vi har skabt et godt samfund for alle, skriver Kristian Massey Møller
Det er en selvfølgelig antagelse, at sammenhængskraften har det skidt i Danmark. At fællesskabet er væk. At hverken naboen eller Danmark betyder noget. Men det er falsk jammer. Vi bør jamre, når der skal jamres, men vi kan ikke jamre over mangel på sammenhængskraft. Af den ene grund, at det modsiger virkeligheden. Modantagelsen er, at Danmark er smækfuldt af sammenhængskraft.
Men vi kan da se, at det hele falder fra hinanden. Sig mig, hvor? Realiteten er, at Danmark i mine 50 år har videreført vore forældres og bedsteforældres slid og slæb med at gøre landet til et godt land for alle samfundsklasser.
Demokratiet er blevet videreudviklet i en befriende "flad" struktur, som har taget opgøret med det ulidelige tryk fra en autoritær styring i både samfund og hjem. De folkelige bevægelser bidrog som forudsætning hertil - både husmandsbevægelsen på landet og arbejderbevægelsen i byen. Samtidig er land og by endda i dag smeltet sammen, så vi ikke længere har to adskilte kulturer, men en enhedskultur.
Annonce
Det giver altsammen et nyt fodfæste, som tiltagende udmønter sig i en fælles folkekarakter, hvor det forventes, at vi byder ind og udviser myndighed - også børnene. Nok har samfundsinstitutionerne været lidt for meget bannerførere, hvilket kunne have knægtet os. Fra 1970'erne til 1990'erne var hjemmene præget af sund mistro over for, hvad de nu fandt på af vanvittige tiltag i eksempelvis skoler og børnehaver. En mistro, der dog i dag er gledet over i gensidig tillid, og den er blevet til vigtigt kit i vores samfund, som har folkelig grund.
Men vi kan da se, at det hele falder fra hinanden. Sig mig, hvor? Realiteten er, at Danmark i mine 50 år har videreført vore forældres og bedsteforældres slid og slæb med at gøre landet til et godt land for alle samfundsklasser.
Demokratiet er blevet videreudviklet i en befriende "flad" struktur, som har taget opgøret med det ulidelige tryk fra en autoritær styring i både samfund og hjem. De folkelige bevægelser bidrog som forudsætning hertil - både husmandsbevægelsen på landet og arbejderbevægelsen i byen. Samtidig er land og by endda i dag smeltet sammen, så vi ikke længere har to adskilte kulturer, men en enhedskultur.
Alligevel fisker politikere sig over en bred kam stemmer i en retorik om manglende sammenhængskraft, og et væld af bøger skrevet af samfundsforskere, som for eksempel Johannes Andersens "De barnagtige" og Henrik Jensens "Det ordentlige menneske" peger på egoisme og mangel på ansvar. De har mange gode pointer, men moraliserer og fremhæver blot evige svagheder i os. Ret beset taler de imod erfaringen i den brede befolkning. En erfaring, der fortæller, at flere og flere har del i kærlighedens gave. Ja, kærligheden florerer mellem os som aldrig før i rendyrket sammenhængskraft.
Folkeligt set skal vi måles på, hvad vi gør over for vores næste, når det gælder i det nære. Da viser det sig, at danskeres hverdag, som den opleves af flest, er fuld af omsorg og gensidighed. Det handler om evnen til omsorg og gensidighed. Det, som findes som det kristne krav om næstekærlighed, og som filosoffen Løgstrup i sin bog "Den etiske fordring" oversatte til et samfundskrav om rollebytning: evnen til at sætte sig i en andens sted.
Det er noget, jeg som feltpræst i Afghanistan har set udfoldet blandt unge danske soldater, som i krigens kaos er bange for at svigte kammeraterne. De har det med hjemmefra. Et Danmark, hvor vi bygger samfund på omsorg og gensidighed.
Vi danskere skal stå ved, at vi ud fra Grundtvigs folkelighedsbegreb er lig vort folk, er folkelige. Vi skal ikke tale Danmark ned. Heller ikke de unge, som vi kan finde på at kalde egoistiske og uansvarlige og dermed ikke giver fri til at gå ind i livet, selvom vi synes, vi giver dem al frihed og behandler dem ligeværdigt. Sagen er, at vi ikke giver dem ansvar - både som pligt og opofrelse. På den måde forhindrer vi dem også i at blive myndige og tage hånd om mere end sig selv.
På trods heraf er jeg overbevist om, at vore børn netop en dag vil vise sig myndige. De sidste 40 års historie, som hviler på Danmarks demokratiske tilblivelseshistorie, vil bryde frem i dem som handling. Dels vil den flade struktur i institutioner og skoler snart slå igennem i en ny myndighed, som også vil vride os fri af den snak om manglende sammenhængskraft.
Kristian Massey Møller,
valgmenighedspræst og forfatter,
Vandrigsvej 20,
Store Heddinge
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er fuldt af sammenhængskraft
Jeg har boet i udlandet, og på den baggrund kunne jeg se, hvordan kristen næstekærlighed og tankegang præger Danmark. Men jeg kan nu godt vær bekymret for fremtiden, når jeg ser, hvordan Danmark har forandret sig i den tid, jeg kan huske. De holdninger, der har præget os, sidder jo ikke i generne, men er frugten af den åndelige arv, som vi måske er ved at sætte over styr.
Læs artiklen bag debatten her: Danmark er fuldt af sammenhængskraft
Jeg læste, at Mimi Jacobsen har kommenteret på den undersøgelse, der er lavet, og som viser, at vi danskere overhovedet ikke synes, der skal være ulandshjælp på statens budget. Hun siger, at den slags slet ikke var til diskussion før i tiden. Dengang gav man heller ikke befolkningen valget mellem kræftbehandling og ulandsbistand.
Hun siger, at det er siden den nuværende regering kom til magten, at holdningen har ændret sig.
Den regering har da også udelukkende appelleret til det laveste og mest primitive i mennesket: egoisme og grådighed. Åndløsheden har været total.
I begyndelsen var der nogle små pip om, at man da hellere ville bevare vores samfund, som det var med et godt skole- sundheds- og socialvæsen, end have skattelettelser. Men den slags var upopulær snak og døde hurtigt ud, for der var "ikke noget at komme efter". Det hele skulle privatiseres, og nu kan vi knap huske, hvor dejligt det var at være dansker for en del år siden.
Desuden blev vi godt og grundig skæmt under muhammed krisen, og frygt bidrager også til, at egoismen forøges.
Man kan ikke længere være stolt af at være dansk, og det kunne man for blot 18 år siden, da vi havde stemt nej til én af EU traktaterne (nu får vi ikke engang lov til at stemme), og vundet Europa mesterskaberne i fodbold.
Jeg rejste til England det år, og de bøjede sig nærmest i støvet for enhver dansker derovre.
Hun siger, at det er siden den nuværende regering kom til magten, at holdningen har ændret sig.
Den regering har da også udelukkende appelleret til det laveste og mest primitive i mennesket: egoisme og grådighed. Åndløsheden har været total.
I begyndelsen var der nogle små pip om, at man da hellere ville bevare vores samfund, som det var med et godt skole- sundheds- og socialvæsen, end have skattelettelser. Men den slags var upopulær snak og døde hurtigt ud, for der var "ikke noget at komme efter". Det hele skulle privatiseres, og nu kan vi knap huske, hvor dejligt det var at være dansker for en del år siden.
Desuden blev vi godt og grundig skæmt under muhammed krisen, og frygt bidrager også til, at egoismen forøges.
Man kan ikke længere være stolt af at være dansk, og det kunne man for blot 18 år siden, da vi havde stemt nej til én af EU traktaterne (nu får vi ikke engang lov til at stemme), og vundet Europa mesterskaberne i fodbold.
Jeg rejste til England det år, og de bøjede sig nærmest i støvet for enhver dansker derovre.
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 71 |
Præst står til kraftig... |
Lise
45 min. siden |
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
3 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
4 timer siden |
| 3 | Tænk... |
Nederby...
4 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
