Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Når alle kneb gælder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når alle kneb gælder

Emneord for denne artikel

kvinde | præstestyre | sag | Iran | international
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den seneste sag om steningsdommen mod en 43-årig kvinde viser, at Irans præstestyre både er følsomt over for internationalt pres og klogt nok til at udnytte sagen i eget favør

På et tidspunkt, hvor det internationale samfunds fokus burde være rettet mod Irans atomprojekt, er det på en mærkværdig, men fuldt bevidst vis lykkedes for det iranske præstestyre at få verden til at kaste sig over en helt anden sag.

I ugevis har diplomater, statsledere og tidligere nobelpristagere brugt et hav af timer på at lægge pres på Iran i sagen om den 43-årige kvinde Sakineh Mohammadi Ashtiani, der blev dømt til døden ved stening tidligere på året. Efter vestligt pres udsatte Iran dommen, herefter blev den ændret til hængning, og på det seneste er det uvist, om Sakineh vil få lov til at få asyl i Brasilien, eller om sagen mod hende vil fortsætte i Iran.

Hele den situation er et meget præcist billede af forholdet mellem Vesten og Iran - og især af det, der i en årrække har været Irans diplomatiske trumfkort over for Vesten, nemlig nøl ved hjælp af bedrag. I sagen om Sakineh skaber Iran det falske indtryk, at der i virkeligheden er noget at forhandle om. Det sker for at vinde tid på andre fronter. Det er muligt, at Sakineh i sidste ende vil få lov til at tage til Brasilien i stedet for at blive stenet til døde i en iransk landsby. Men set fra et iransk synspunkt er sagen uanset udfaldet allerede vundet, fordi den har gjort det muligt for præstestyret at rykke endnu et par vigtige skridt nærmere den første shiamuslimske atombombe.

Annonce
På den front har Iran for længst luret Vestens svage punkter. Irans præstestyre opfatter de vestlige lande, der forsøger at forhandle sig til et kompromis om atomprojektet, som handlingslammede, fordi de i forvejen har travlt i Irak og Afghanistan.

Men Iran ser også USA og en række af de europæiske lande som lande, der sværger til dialog og diplomati og derfor vil gå meget langt for at undgå en væbnet konflikt. Alle de vestlige lande, der de seneste syv år har været involveret i dialog med Iran, er enige om, at Iran trækker tiden ud med tomme løfter og gang på gang modsiger sig selv i forhandlingerne. Men Iran fornemmer de vestlige landes tøven og benytter sig derfor af en politik, der på den ene side sørger for, at der med jævne mellemrum bliver åbnet nogle diplomatiske vinduer i form af såkaldte indrømmelser, samtidig med at de langsomt bliver lukket i for derefter igen at blive åbnet på klem med fornyet og forsigtig optimisme. Frem og tilbage, samtidig med at atomprojektet kører for fuld udblæsning.

Den altoverskyggende holdning hos præstestyret i Iran er, at de vestlige lande bør blande sig uden om Irans interne anliggender. Iran er stærkt traumatiseret på det punkt efter at være blevet brugt og udnyttet af fremmede magter i mere end 200 år. Først var det russerne, så briterne og herefter amerikanerne, men alle med de samme interesser. Derfor skal det nuværende iranske styres engagement i dialog og diplomati omkring atomprojektet kun ses som et dække over den egentlige holdning, der er "bland jer udenom".

Men for at lette på processen sidder man med til de høflige møder i Wien og andre europæiske storbyer for at give det indtryk, at man fra iransk side godt kan tales til fornuft. Men tingene bevæger sig sjældent i den retning i Irans tilfælde.

Under sagen om Sakineh har Iran offentliggjort sine intentioner om at åbne endnu et atomanlæg til berigelse af uran. Samtidig står Rusland på nippet til at påbegynde overførsel af atombrændstof til værket i havnebyen Bus-hehr. Og her tales der alene om de dele af atomprojektet, som omverdenen kender til. De fleste efterretningstjenester i Vesten er i dag overbeviste om, at Iran råder over et større antal hemmelige installationer end de ni, offentligheden kender til.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​