I Pakistan kæmper befolkningen med vandmasserne, som for indeværende har kostet tusinder af mennesker livet og gjort millioner hjemløse. Det internationale samfund med USA og England i spidsen har naturligvis – uden skelen til religion og geografi – iværksat hjælpeprogrammer og indsamlinger til ofrene for oversvømmelserne i det i forvejen fattige land.

Så langt så godt. Men i Kristeligt Dagblad kunne man den 16. august læse, at bidragyderne fra de muslimske lande tilsyneladende ikke mener, at civilbefolkningen i Pakistan er deres problem. Et fly med nødhjælp fra det jordanske kongedømme samt småbeløb fra Tyrkiet, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater er, hvad det foreløbig er blevet til.

Det forekommer da umiddelbart besynderligt, at den muslimske verdens førende lande med Iran og Saudi-Arabien i spidsen ikke mener sig forpligtede til at hjælpe deres muslimske trosfæller i Pakistan. Hvorfor ikke åbne de selvsamme tegnebøger, som i Saudi-Arabien ellers har sponseret moskéer over hele verden – for ikke at tale om talrige terrorbevægelser?

Her føler man sig åbenbart ikke forpligtet til at hjælpe Pakistans regering og befolkning i den akutte nød, landet befinder sig i. Heller ikke blandt de religiøse fanatikere i den pakistanske Taleban-bevægelse er almindelige menneskers lidelser noget, man ønsker at forholde sig til. Disse mennesker, der bryster sig af at kæmpe for islam og gerne og ofte taler om verdens muslimer som en samlet størrelse, udtaler derimod, at man fordømmer nødhjælpen fra Vesten, fordi det er ydmygende, og Talebans jihad mod Vesten vil fortsætte. Passivitet, aggressivitet og ligegyldighed er, hvad den muslimske verden byder Pakistans lidende befolkning. Men helt anderledes handlekraftig er man derimod, når en ældre tegner fra Århus formaster sig til at tegne profeten Muhammed. Så er Iran, Saudi-Arabien og mange, mange andre muslimske lande derimod klar til at gå på barrikaderne, sætte gaderne i brand, true med drab og i hadefulde vendinger fordømme fornærmelserne mod verdens muslimer.