Fortielse og fortrængning i misforstået stolthed har alt for længe præget grønlændernes håndtering af det massive omsorgssvigt, mange børn oplever. Derfor var det en glædelig nyhed, Kristeligt Dagblad i går bragte på forsiden. Her gav såvel Red Barnet samt Unicef udtryk for, at børns tarv i Rigsfællesskabets nordligste del for alvor er kommet i fokus.
Dermed har Grønland og ikke mindst Grønlands børn fået "en ny begyndelse", som mange håbede på med det politiske systemskifte for godt et år siden, hvor nye kræfter tog over fra den gamle garde, der havde styret øen siden hjemmestyreloven.
I alt for lang tid hævdede grønlænderne, at de ikke havde større problemer med omsorgssvigt end andre lande, og var der måske noget at komme efter, var det helt sikkert danskernes skyld.
Der er ingen tvivl om, at den hurtige omstilling fra fangersamfund til moderne velfærdsstat har været voldsom og medvirkende til de sociale problemer, der blandt andet har manifesteret sig med alkoholmisbrug og promiskuøs adfærd. Problemerne har kunnet aflæses direkte i statistikker, som ikke ses tilsvarende andre steder i den vestlige verden. Hver tredje mor er således blevet seksuelt misbrugt, hvert fjerde barn vokser op i en alkoholiseret familie, og spredningen af hiv og andre kønssygdomme har været massiv, ligesom der visse år er blevet foretaget flere aborter, end der er født børn.
Meget tyder imidlertid på, at Grønland er ved at finde sine egne ben. Landet bider stoltheden i sig og erkender nu problemerne. Det er første skridt på vejen til en bedre opvækst for tusindvis af børn, og der er nu også sat handling bag ordene med en stor økonomisk satsning på børne- og ungeområdet, ligesom kampagner skal ændre holdningen og øge kendskabet til børn og unges rettigheder.
Befolkningen er allerede godt på vej, idet alkoholforbruget er for nedadgående og nu lavere end det danske. Det er godt for Grønlands børn, ligesom det er godt, at grønlandske medier også tager fat og bryder tabuet.
Det er indlysende, at hvis man vil komme en løsrivelse og yderligere selvstyre nærmere, skal der tages hånd om landets vigtigste rå-stof på en helt anden og kærlig måde end hidtil.
Alkoholproblemer, seksuelt misbrug og omsorgssvigt vil fortsat præge alt for mange grønlandske børns opvækst, for der er tale om årtiers social arv, der skal brydes. Men Grønland er sat ud på en ny kurs, og Danmark kan hjælpe. Ved at støtte undervejs og hele tiden minde de grønlandske politikere om deres ansvar – i fald de skulle glemme det. kdh