Min dreng er kun 5 år, men han vil da selvfølgelig gerne faste, hvis han ellers fik lov. Han har endda plaget om han ikke godt må få lov til at prøve at faste. Men han er efter min vurdering alt for lille til overhovedet at få noget ud af at faste, og jeg er ikke sikker på, om han kan tage skade af at undvære mad og drikke i længere tid. Og endnu vigtigere: Jeg ved, at han absolut ikke selv er i stand til at vurdere, om faste er godt for ham.

Han vil helt sikkert mene, at det er godt at spise slik og drikke cola hele dagen, gå i seng ved midnatstid og ikke gå i bad mere end et par gange om året. Men heldigvis har han forældre, der sætter grænser for ham og vurderer, hvad der er godt og skidt for hans helbred og velbefindende.

Når min søn bliver 8-9 år, vil jeg sikkert lade ham prøve at faste en halv dag i weekenden. Det er en god måde at få del i Ramadanens velsignelser og føle sig som en del af det fællesskab, vi har som muslimer i Ramadanen.

Men så længe han er barn og bor under mit tag, er det alene mig og hans far, der vurderer, hvor meget eller hvor lidt, han skal faste. Og selvfølgelig er det mit håb og min forventning, at han når han bliver voksen, vil tage del i fasten på samme måde som jeg gør, men det er hans eget valg.

Problemer med fastende børn hidrører altså ikke til et generelt problem blandt muslimer, men hidrører kun de forældre, der ikke er i stand til at sætte grænser for deres børn. Derfor adskiller trætte og ukoncentrerede muslimske børn sig ikke spor fra alle mulige andre trætte og ukoncentrerede børn i skolen, og deres problemer skal løses på nøjagtig samme måde, som alle andre problemer med elever i skolen løses bedst, nemlig gennem det daglige samarbejde mellem skolens personale og forældrene.