Yusufs stilfærdige historie

Fem ud af seks stjerner.

Det er svært at se en film, som er meget anderledes, end hvad man er vant til. Sådan en film er Semih Kaplanoglus tyrkiske "Honning", der nu kommer op i nogle få danske cafébiografer med førsteprisen, Guldbjørnen, fra vinterens Berlinfestival i bagagen.

Det anderledes ligger i tempoet, stemningen og lyden. Der er ikke en tone underlægningsmusik i den endog meget stilfærdigt fortalte historie om den lille dreng Yusuf, der bor sammen med sine forældre i et isoleret bjergområde et sted i Tyrkiet. Faderen er biavler, Yusuf er tæt knyttet til ham og hjælper ham gerne med de bistader, de har rundt omkring i skovene. Men næringen til bierne er sparsom, og alene må faderen langt omkring for at sætte nye stader op.

Yusuf er en stille dreng. Han har det bedst, når han kan hviske sammen med faderen, og når han hver morgen stolt læser op fra almanakken på væggen. Også i skolen er han ivrig efter at læse højt, men dér bliver hans flydende læsning til ubehjælpsom stammen. Han må kigge længselsfuldt efter det røde mærke, stadig flere af kammeraterne får som bevis på, at de mestrer læsningens kunst. Og han forstår ikke, hvorfor faderen giver et lille hjemmebygget træskib, Yusuf har set i værkstedet, til en anden dreng. Omvendt forstår moderen ikke Yusuf og ved ikke, hvad hun skal stille op med ham. Det er (uden sammenligning i øvrigt) lidt ligesom Peter Plys: Man kan aldrig vide, hvad bier tænker.

Det er i skildringen af og forståelsen for detaljen og dens betydning for drengens liv, at "Honning" har sin uovertrufne styrke. Det hele virker meget dagligdags, men ingen kan være i tvivl om, at Yusuf ikke kun tager livtag med det, han skal lære i skolen. Det er selve livet, han bakser med. Livet, naturen og nærheden. Men også fraværet, frygten for døden, angsten for kærlighedstabet.

Det hele krystalliseres smukt i en scene, hvor vi ser månen spejle sig i vandet i en spand: Yusuf griber ud efter genspejlingen, men dermed ødelægger han den.

En smuk, gribende og forstandig film.

Honning. Tyrkiet og Tyskland 2010. Instruktion: Semih Kaplanoglu. 105 min. Premiere i 4 biografer.