Hvad kan en præst tillade sig at sige?

Biskoppen, som arbejder på et svar til den nye klage, skrev i sit første svar, at han personligt tager afstand fra dele af Poul Joachim Stenders ord- og emnevalg, men at han anerkender sigtet med bogen: at skabe debat om Bibelen og erotikken i et forsøg på at formidle kristendom og bibelkundskab til en bredere offentlighed. Klagerne var ikke tilfredse med svaret og efterlyser blandt andet en forklaring fra biskoppen på, hvilke dele af bogen, han er uenig i, og at den samtale, biskoppen har haft med sognepræsten, beskrives som et møde.

"Vi har indgivet en formel klage over en præst. Den korrekte fremgangsmåde er derfor ?en tjenstlig samtale?," skriver de.

Kristine Garde mener, at en påtale bør gives for det hun kalder "en lille læresag", fordi præsten - mod sit præsteløfte - ikke forkynder evangeliet rent og purt, men med sin facon og måde at skrive bogen på stiller sig i vejen for forkyndelsen og for kristendommens hovedanliggende: at frelsen går gennem troen på Jesus Kristus.

"Det er ingen stor læresag. Den er slet ikke oppe i det røde felt, som for eksempel Thorkild Grosbøll, der underkendte, at Gud er en skabende Gud. Her er der tale om meget saftige udtryk og en kritisabel forfladigelse af den kristne forståelse af, hvad Gud er," siger hun.

Så Kristine Garde mener, at det kræver en lille irettesættelse i forhold til præstens embedsteologi. Til gengæld forstår hun slet ikke, at biskoppen ikke er faldet over udsagnet om de ikke-sexede menighedsrådsmedlemmer.

"Her er der tale om en usaglig, negativ og nedladende beskrivelse af det folkekirkelige almene præstedømme. Hvis Poul Joachim Stender ikke havde skrevet det, så havde han i mine øjne stået stærkere. Jeg mener, at biskoppen her er nødt til at træde i karakter med en irettesættelse og en påtale, som ville have stor signalværdi i forhold til menighedsrådsmedlemmerne. For den type udtalelser gavner ikke samarbejdet mellem præst og menighedsråd," siger hun.

Hverken hun, klagerne eller kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk forstår, hvorfor biskoppen ikke har uddybet nærmere, med hvilken begrundelse han har afvist den første klage. For at diskutere en afgørelse må det jo også kunne ses, hvordan afgørelsen er truffet.

"Men på trods af lovgivning om biskoppers tilsynspligt er det ofte meget svært at afgøre, hvornår en præsts sjælesørgeriske samtale med sin biskop ender som en tjenstlig samtale. Og en samtale, som her beskrevet, kan godt være en sjælesørgerisk samtale," siger Jørgen Stenbæk.

Poul Joachim Stender selv mener, at han nok burde have uddybet beskrivelsen af menighedsrådsmedlemmer.

"Det er jo sådan, fordi man diskuterer alt for lidt om kristendom og erotik i folkekirken. Man kan måske misforstå den intention, så set i bakspejlet burde jeg nok have uddybet det," siger Poul Joachim Stender.

Sognepræsten siger også, at når han bruger ord, han selv rødmer over og ikke bruger privat, så handler det om at vise, hvor sprudlende mangfoldig og fantastisk erotikken er, og at den i sig selv kalder på nye ord.

"Det bruger jeg jo et helt kapitel til at forklare i bogen," siger han.

Biskop Peter Fischer-Møller ønsker ikke at udtale sig om den igangværende sag, som han "kører efter bogen", som han siger.

Men Johannes H. Christensen og Carsten Breengaard vil overveje en klage til kirkeministeren, hvis svaret bliver lige så afvisende som det første.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk