Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Sådan overlever en jyde i København til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan overlever en jyde i København

Ilustration: Peter M. Jensen.

Emneord for denne artikel

økologi | overlevelse | Håndbog | Amager | rådhuspladsen.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

"Jydens håndbog til overlevelse i København" er en humoristisk håndbog, der kortlægger forskellen mellem jyder og københavnere

Kort tid efter at undertegnede var flyttet til København, spurgte veninden, som jeg delte en Nørrebro-lejlighed med, om vi skulle lægge os over på Assistens Kirkegård og nyde solen. Heldigvis havde jeg læst om fænomenet, inden jeg flyttede til København, så jeg lod, som om det da var den mest naturlige ting i verden at solbade oven på de døde. Altså sagde jeg ja tak uden at fortrække en mine.

Når jeg så i dag læser i Jakob Vølvers bog "Jydens håndbog til overlevelse i København", kan jeg se, at min reaktion dengang var typisk for den tilpassede jyde. Han eller hun er blandt andet karakteriseret ved at "omfavne den københavnske levevis" og "tale rigsdansk med jyske undertoner".

Jakob Vølver beskriver humoristisk, hvordan man som jyde bedst begår sig i København uden at blive alt for meget til grin, og de fleste eksilerede jyder vil sikkert nikke genkendende til mange af hans pointer og gode råd, for der er meget, der skal læres, inden man er fuldt integreret:

Noget af det letteste at lære er, at en københavnerbirkes ikke hedder københavnerbirkes. Den hedder en tebirkes. Lidt sværere er det at lade være med at sige "træls". Kommer man alligevel til at sige ordet til en københavner, skal det siges med tommetyk ironisk distance, så københavneren med sikkerhed kan høre, at det ord har man for længst lagt en solid distance til.

Annonce
En virkelig svær prøvelse på min grad af integration har det været som jysk mor at vænne mig til, at de københavnske børnehavers legepladser er på størrelse med et bryggers i et jysk parcelhus. For egentlig mener jeg jo, at børn skal have mulighed for at løbe mere end 10 skridt, før de bliver stoppet af et højt plankeværk.

Derfor har jeg måttet sige til mig selv rigtig mange gange, at så er der jo så meget andet, de kan lave, end at løbe rundt. Og grunde koster jo det hvide ud af øjnene i København.

Når jeg læser i Jakob Vølvers bog, kan jeg se, at jeg efterhånden er blevet ganske godt tilpasset. For eksempel har min mand og jeg - ligesom 25 procent af de andre familier i København med to børn - anskaffet os en Christianiacykel. Med den signalerer vi ifølge håndbogen "menneskeligt overskud og global awareness", når vi breder os ud over cykelstien med vidunderet.

Vi bruger den ofte til indkøbsture i den lokale Kvickly, hvor vi køber mængder af økologisk mad. Disse indkøbsture fortæller jeg aldrig om til familien i det hjørne af Jylland, hvor jeg kommer fra. Der er økologien aldrig rigtig slået igennem, for økologi regnes for:

1) Noget pjat. (Det er da ikke til at smage forskel på økologiske tomater og andre tomater!).

2) Noget svindel. (Producenten af økologiske føde-varer vil før eller siden blive taget i at have tilsat de fødevarer, han dyrker, gift, gødning og andre normale ting, der skal til, for at man kan få et ordentligt udbytte af sine afgrøder).

I min første tid i København fandt jeg hurtigt ud af, at københavnere går utrolig meget op i, hvilket kvarter, de og andre bor i. Og en københavner ved med knivskarp sikkerhed, hvor grænsen mellem det hippe og det absolut ikke hippe går.

Det er for eksempel ikke særlig hipt at bo på Amager, hvor jeg har boet de seneste fem år. "Jydens håndbog til overlevelse i København" har givet Amager en hip-faktor på kun to (fem er det højeste). Ifølge håndbogen er det en bydel for folk på overførselsindkomst og antabus. Ikke desto mindre er vi altså også nogle stykker, der har betalt lige så meget for en villalejlighed på øen, som man kan få et mindre herresæde for i diverse jyske afkroge.

Til gengæld udmærker mit amagerkanske nabolag sig ved at have masser af gamle birketræer, en lille yndig brostensbelagt plads med et kastanjetræ og ikke mindst en mindre orangegul murermestervilla, som de lokale (inklusive jeg selv) ikke forsømmer nogen lejlighed til at fortælle, er en berømt forfatters barndomshjem.

Jeg holder også af at ligge i min seng om aftenen og høre rådhusuret slå inde fra Rådhuspladsen og føle mig dejligt midt i det hele. Om morgenen bliver jeg til gengæld vækket af hanen, der galer i nabolaget. Nogle af naboerne mener, at den burde laves til coq au vin hurtigst muligt, men jeg synes nu, at det både er hyggeligt, trygt og nærmest som "derhjemme" med det morgenfriske dyr. Lidt jyde er man jo trods alt stadig efter 14 og et halvt år i hovedstaden.

Jakob Vølver: "Jydens håndbog til overlevelse i København". 180 sider. 199 kroner. Udkom-mer i morgen.

madsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​