Sådan overlever en jyde i København

Derfor har jeg måttet sige til mig selv rigtig mange gange, at så er der jo så meget andet, de kan lave, end at løbe rundt. Og grunde koster jo det hvide ud af øjnene i København.

Når jeg læser i Jakob Vølvers bog, kan jeg se, at jeg efterhånden er blevet ganske godt tilpasset. For eksempel har min mand og jeg - ligesom 25 procent af de andre familier i København med to børn - anskaffet os en Christianiacykel. Med den signalerer vi ifølge håndbogen "menneskeligt overskud og global awareness", når vi breder os ud over cykelstien med vidunderet.

Vi bruger den ofte til indkøbsture i den lokale Kvickly, hvor vi køber mængder af økologisk mad. Disse indkøbsture fortæller jeg aldrig om til familien i det hjørne af Jylland, hvor jeg kommer fra. Der er økologien aldrig rigtig slået igennem, for økologi regnes for:

1) Noget pjat. (Det er da ikke til at smage forskel på økologiske tomater og andre tomater!).

2) Noget svindel. (Producenten af økologiske føde-varer vil før eller siden blive taget i at have tilsat de fødevarer, han dyrker, gift, gødning og andre normale ting, der skal til, for at man kan få et ordentligt udbytte af sine afgrøder).

I min første tid i København fandt jeg hurtigt ud af, at københavnere går utrolig meget op i, hvilket kvarter, de og andre bor i. Og en københavner ved med knivskarp sikkerhed, hvor grænsen mellem det hippe og det absolut ikke hippe går.

Det er for eksempel ikke særlig hipt at bo på Amager, hvor jeg har boet de seneste fem år. "Jydens håndbog til overlevelse i København" har givet Amager en hip-faktor på kun to (fem er det højeste). Ifølge håndbogen er det en bydel for folk på overførselsindkomst og antabus. Ikke desto mindre er vi altså også nogle stykker, der har betalt lige så meget for en villalejlighed på øen, som man kan få et mindre herresæde for i diverse jyske afkroge.

Til gengæld udmærker mit amagerkanske nabolag sig ved at have masser af gamle birketræer, en lille yndig brostensbelagt plads med et kastanjetræ og ikke mindst en mindre orangegul murermestervilla, som de lokale (inklusive jeg selv) ikke forsømmer nogen lejlighed til at fortælle, er en berømt forfatters barndomshjem.

Jeg holder også af at ligge i min seng om aftenen og høre rådhusuret slå inde fra Rådhuspladsen og føle mig dejligt midt i det hele. Om morgenen bliver jeg til gengæld vækket af hanen, der galer i nabolaget. Nogle af naboerne mener, at den burde laves til coq au vin hurtigst muligt, men jeg synes nu, at det både er hyggeligt, trygt og nærmest som "derhjemme" med det morgenfriske dyr. Lidt jyde er man jo trods alt stadig efter 14 og et halvt år i hovedstaden.

Jakob Vølver: "Jydens håndbog til overlevelse i København". 180 sider. 199 kroner. Udkom-mer i morgen.

madsen@kristeligt-dagblad.dk