Ting i tragten

Tidligere minister Jakob Axel Nielsen (K) meddelte forleden, at han trækker sig ud af politik. Ved den lejlighed brugte han en vending, som medierne har citeret igen og igen.

Jakob Axel Nielsen svarede på et spørgsmål om tiden efter politik, at han havde flere ting i tragten.

Det er en sjov vending, som er begyndt at vokse i den danske sproghave, og som altså her betyder eller skaber billedet af, at nogle muligheder for job er inden for rækkevidde.

En tragt er som bekendt en åben, kegleformet dims, der forneden spidser til i et rør, så kaffen, olien, vinen, mulighederne, jobbet lader sig hælde på en beholder og fastholde.

Ordet har rod i det latinske trajectorium eller trajicere, der netop kan oversættes ved hælde over, underforstået i en beholder. Vi skal imidlertid også have fat på verbet tragte, der anvendes i udtrykket tragte efter noget, og som udgør en del af verber som eftertragte og betragte. Dette ord har rod i det latinske verbum tractare, der egentlig betyder betænke eller behandle, men som i middelalderligt tysk kom til at betyde stræbe efter noget.

Jeg mindes et udtryk som: Hvem er i tragten? Der kunne også spørges: Hvem er i røret? Telefontragten eller telefonrøret var jo nemlig fysiske realiteter. I mit hjem havde vi et af disse vægophængte apparater, der dels havde et lille håndsving, man ringede op og af med, dels et smukt udformet tale/hørerør med tragt af bakelit ophængt på en bøjle.

Siden blev telefoner sådan nogle dimser, der stod på et bord og havde drejeskive. Så kom tasterne. I dag er telefoner knap eksisterende, men blevet multifunktionelle iPhones eller smarte mobiler, der højst fylder en kvart lomme.