Ekstremt vejr øger klimakonflikt mellem rige og fattige lande

"Global opvarmning kan blive det postkoloniale argument, som kan ødelægge mange af forhandlingsmulighederne," siger Johan Rockström, som leder Stockholm Resilience Centre ved Stockholms Universitet.

"Klimaforandringerne bliver en stadig mere konkret realitet i mange lande," siger Saleemul Huq, som er senior fellow ved International Institute for Environment and Development i London.

Han siger, at det vil gøre problemets uopsættelighed klart ved de næste årlige FN-klimaforhandlinger mellem miljøministre i Mexico fra den 29. november til den 10. december, efter at topmødet i København sidste vinter alene nåede til enighed om en ikke-bindende aftale for at forsinke klimaforandringerne.

De rige og de fattige lande er i forvejen splittede om, hvordan de nødvendige nedskæringer i drivhusgasudledningen skal fordeles. U-landene siger, at de rige skal skære mere ned, mens i-landene siger, at u-landene skal gøre mere for at begrænse deres voksende udledninger.

Eksperter forventer ikke de store gennembrud ved de aktuelle forhandlinger i Cancun, om ikke andet så fordi USA ikke har tilsluttet sig de andre i-landes loft over udledninger.

Rusland og Pakistan har forbundet ekstreme vejrbegivenheder helt konkret med den globale opvarmning. De er gået videre end de fleste klimaforskere, som siger, at klimaforandringer alene øger risikoen for ekstremt vejr, men ikke kan forbindes direkte med de enkelte vejrbegivenheder.

Pakistans miljøminister, Hameed Ullah Jan Afridi, har således sagt, at den globale opvarmning var "hovedårsagen" til oversvømmelserne i hans land, og har påpeget, at Pakistan kun udleder 0,4 procent af verdens drivhusgasser. Op mod 1600 mennesker er blevet dræbt og to millioner gjort hjemløse i de værste oversvømmelser i landet i flere årtier. Medvedev har den 4. august sagt følgende om skovbrandene og tørken i Rusland: "Desværre er det, der sker nu i vores centrale regioner, bevis på denne globale klimaforandring, for vi har aldrig i vores historie stået over for sådanne vejrforhold."

"Det er et rigtig godt tegn til den russiske offentlighed, som fortsat tvivler kraftigt på eksistensen af klimaforandringer," siger Aleksej Kokorin fra WWF i Rusland.

Han siger, at mange russere stadig tvivler på, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og Arild Moe, der er ekspert i russisk klimapolitik ved Fridtjof Nansens Institutt i Oslo, siger, at Medvedev før har undladt at føre tegn på en skrappere politik ud i livet.

"Medvedev har sagt mange rigtige ting om mange emner lige fra korruption til ngo'ernes rolle, men det er ikke kommet til udtryk i lovgivningen," siger Moe.

Og Moskvas mål for drivhusgasudledninger i 2020 forudser ligefrem en stigning i de nuværende niveauer. Ruslands udledning faldt voldsomt efter Sovjetunionens kollaps i 1991 og var i 2008 stadig 33 procent under niveauet i 1990.

Kina, som er den største udleder af CO2 - endnu større end USA - har ikke direkte givet klimaforandringerne skylden for sine oversvømmelser og jordskred, som har dræbt flere end 2000 mennesker.

Men en kommentar i avisen Beijing Daily sidste uge sagde, at den øgede hyppighed af katastrofer betød, at "klimaforandringer udgør en virkelig trussel mod Kinas naturlige økosystemer og økonomiske og sociale udvikling".

Xie Zhenhua, som er leder af den magtfulde kinesiske Kommission for National Udvikling og Reform, opfordrede ellers i januar til at have "et åbent sind" over for klimaforskningen og sagde, at den formodede forandring skyldtes "et cyklisk element i naturen selv".
/Reuters/

Oversat af Sara Høyrup

udland@kristeligt-dagblad.dk