Fattige lande, der er ofre for naturkatastrofer, giver den globale opvarmning skylden og bebrejder de rige lande, at de ikke vil påtage sig deres ansvar
Det er den globale opvarmning, der har skylden for det ekstreme vejr, som verden har oplevet i år, og det er de rige landes ansvar.
Sådan lyder budskabet oftere og oftere fra de katastroferamte u-landes regeringer. Senest har Pakistans miljøminister, Hameed Ullah Jan Afridi, betegnet den globale opvarmning som "hovedårsagen" til de igangværende oversvømmelser i landet, og han påpeger, at Pakistan kun står for 0,4 procent af verdens samlede udledning af drivhusgasser.
Dermed blander han sig i koret af fattigere lande, som finder det uretfærdigt, at de rige lande ikke påtager sig en større del af byrden i FN's stillestående klimaforhandlinger, hvor de rige og fattige lande er uenige om, hvordan de nødvendige nedskæringer i CO2-udledninger skal fordeles.
Der er ifølge eksperter risiko for, at det ekstreme vejr - snarere end at anspore til fælles handling - vil øge splittelsen mellem de rige lande, som historisk set har skylden for den globale opvarmning, og de fattige lande, som er mest sårbare over for oversvømmelser, tørke og cykloner.
"Klimaforandringerne bliver en stadig mere konkret realitet i mange lande," siger Saleemul Hug, der er seniorforsker ved International Institute for Environment and Development i London, til nyhedsbureauet Reuters og vurderer, at fronterne vil skærpes mellem i- og u-lande op til det næste klimatopmøde i december.
Johan Rockström, leder af Stockholm Resilience Centre ved Stockholm Universitet, mener, at klimaforandringerne ligefrem kan komme til at blive det nye konfliktpunkt mellem rige og fattige lande i stedet for den årtier gamle debat om arven efter kolonitiden. Det kan "ødelægge mange af forhandlingsmulighederne," siger han til Reuters.
De øgede spændinger kommer på et tidspunkt, hvor de ekstreme vejrbegivenheders antal og omfang ifølge eksperterne peger mere og mere i retning af, at de netop er menneskeskabte og ikke resultatet af, at "verden sidder i uheld som aldrig før," som Stefan Rahmstorf, professor i havfysik ved Potsdam Universitet udtrykker det.
"Det virker naivt at klynge sig til håbet om, at det bare er tilfældigt og helt naturligt. Lad os håbe, at denne ekstreme sommer er en advarsel i 11. time til både politikerne, de store virksomheder og borgerne," skriver Rahmstorf i en kommentar i Kristeligt Dagblad i dag.
brun@kristeligt-dagblad.dk