Omdiskuteret kirkeprojekt lever stadig

"Jeg vil alligevel sætte spørgsmålstegn ved, om vi allesammen kan bruge kirken. Vi er nogle, som ikke er kristne," sagde Louise Ojén, som også har markeret sig i den offentlige debat.

"Jeg er ikke kirkemodstander, men ønsker bare, at området skal rumme nogle flere variationer. Jeg bliver lidt stødt, når jeg bliver inviteret ind i et kristent fællesskab. Jeg vil hellere komme i et multikulturelt fællesskab, men det kan kirken ikke rumme," sagde hun.

Sune Kobberø, som kom til Trekroner for seks år siden fra København, kickstartede debatten i november sidste år med debatindlægget "Fri mig for kirken". Siden har flere indlæg for og imod fulgt efter.

"Når vi rejser den kritiske røst, er det for at imødegå den majoritetsretorik, som lyder, at det er børn og unge, der skal mødes omkring kirken. Men underforstået er det kristne, og vi er nogle, som ikke tilhører den kultur. I 1998 blev der indført i kommunalplanen, at der kunne bygges en kirke i Trekroner. Og det i et område, der i forbindelse med Roskilde Universitet rummer den største etniske og kulturelle forskellighed. Er der ikke en risiko for, at man i kommunen har gjort sig skyldig i religiøs forskelsbehandling," spurgte Sune Kobberø.

Det fik han aldrig svar på, for ordstyrer og formand for Roskilde Kommunes Teknik og miljøudvalg Torben Jørgensen (A) nægtede mødet igennem at diskutere religion.

Det ville formanden for byggeudvalget i Himmelev menighedsråd, Pia Bille, derimod gerne.

"En kirke i Trekroner vil bidrage til det fællesskab, vi alle har brug for. I perioder er vi med i fælleskabet omkring skolen, hele livet er vi måske med i en idrætsforening, og vi er med i mange andre lokale fællesskaber. Kirken skal være et fællesskab ved siden af og som supplement til alle de andre fællesskaber, vi har. Jeg håber, vi får plads til at være et kirkeligt fællesskab her," sagde Pia Bille.

vincents@kristeligt-dagblad.dk