"Den velvære, vi oplever i haven, spejler en religiøs og kulturel kode", siger domprovst Henrik Wigh-Poulsen.
- Michael Tarp.
Else Marie Nygaard |
20. august 2010
Mange haveejere har, hvad der kan beskrives som åndelige oplevelser i haven, viser international undersøgelse
For den passionerede haveejer er den afgrænsede have en oase, som man forsøger at indrette som et slags paradis. Det er konklusionen på en analyse af 1,3 millioner tekster på internettet, som er skrevet af haveejere fra 13 lande.
Det er analysefirmaet Kairos Future, som har gennemgået de mange indlæg i form af blogs og indlæg på internettets sociale medier, og analysen er samlet i en såkaldt trendrapport med overskriften "Re-Creating Eden 2010" (Genskabelsen af Paradiset, red.).
De danske haveentusiaster er overvejende kvinder i 30- til 50-års alderen, som typisk har haven som et sted, hvor de finder fred. Direktør Pernilla Jonsson fra Kairos Future i Sverige er en af forfatterne til rapporten.
"De lukker verden ude og går ind i et univers, som er i fred for verden, når de er i haven. Og de har et stærkt behov for denne fred, for de er mindre kommercielt indstillet end gennemsnitsbefolkningen. I haven bliver du ikke tiltalt som forbruger, men får en kontakt med naturen, som de værdsætter," siger Pernilla Jonsson.
Hun finder, hvad hun beskriver som en nærmest religiøs tone, i mange af haveejernes skriverier om livet i haven.
"Mange oplever, at de bliver en del af naturen og på den måde får kontakt med noget udefinerbart større og har, hvad man kan beskrive som åndelige oplevelser i haven," siger Pernilla Jonsson.
Når livet i haven kobles med paradisdrømme, så kan det ifølge domprovst i Odense Henrik Wigh-Poulsen føres tilbage til Bibelen, hvor Gud sætter grænse mellem kaos og orden i den første skabelsesberetning. Og op gennem litteraturhistorien bliver Paradiset dyrket som billede.
"I dag ligger billedet af Paradiset som en del af et kulturelt reservoir. Fysisk og psykisk mærker vi et velvære, når vi er i vores afgrænsede have, hvor vi kan slappe af, for vi ved, at der ikke er nogen grimme overraskelser, idet alt har sin lovmæssighed i haven. Og den velvære, vi oplever i haven, spejler en religiøs og kulturel kode," siger Henrik Wigh-Poulsen.
Ifølge religionspsykologen ph.d. Peter la Cour er haven og det åndelige to sider af samme mønt. Når vi stræber efter at omdanne villahaven til et privat Eden, er det udtryk for en urreligiøsitet, som trives på tværs af den etablerede religion.
"Mennesket har et sæt standardsymboler i sig, som vi kan se som kulturudtryk siden stenalderen. At lave haver er et af dem. Et andet er lyset som symbol. Begge dele er ursymboler, som også er de mest basale i vores kristne skabelsesmyte," siger Peter la Cour.
De 3000 danske haveentusiaster, som indgår i analysen, prioriterer generelt haven i en hverdag, hvor mange andre opgaver trænger sig på. Ifølge Pernilla Jonsson er moderne mennesker meget bevidste om, hvordan de bruger deres tid, for tiden er en skattet ressource, som mange derfor føler sig forpligtet til at investere i ting, som kan bidrage til at maksimere ens livskvalitet.
"Ligesom vi ved, at vi skal spise sundt og varieret, så ved flere, at de skal prioritere det langsomme. Nogle dyrker yoga, andre mediterer, og mange går i haven. Motivet er ofte det samme," siger hun.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad