Jeg er meget glad den nuancerede tilgang, du har til problemet omkring Israel. Det vidner om stor indsigt i situationen i mellemøsten. Havde heller ikke forventet, at Uffe Ellemann ville være så negativ overfor Israel, som han nu giver udtryk for. Tak


Venlig hilsen, Lis Holmsgaard

Der befinder sig i Israel en stor flok religiøse og meget selvretfærdige fanatikere, som enhver ved er udstyret med et af verdens alle farligste lagre af dybt kriminelle masseødelæggelsesvåben, som må betragtes som en trussel mod verdensfreden.

Zionisterne (israelske nationalister) i den danske regering og folketing og presse føler sig måske trygge ved det, jeg gør ikke...

Endnu en gang har Erik Bjerager leveret en rigtig god leder. Han påpeger overraskelse over, at Uffe Ellemann hoppede med på Lykketofts og Helvegs galej. Men jeg er nu ikke så overrasket.

De tre herrer har lavet et mediestunt for at forsøge at presse regeringen til en ændret Mellemøstpolitik. Det lykkedes heldigvis ikke.

Per Stig Møller har som udenrigsminister været meget klar i mælet i denne sag og haft en meget bredere holdning end Lykketoft havde.

Nu ser det ud til, at Lene Espersen lever op til Per Stig Møllers linie i denne sag og det kan vi kun glæde os over. Ligesom jeg glæder mig over, at Venstre og DF´s udenrigspolitiske ordførere var helt klare i mælet.

Vi må i Danmark have en forståelse for, at Israel må have ret til en egen stat med sikre grænser, ligesom palæstinenserne må have ret til egen stat. Derfor skal der lægges pres på begge parter om at optage forhandlingerne om en løsning.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
www.kd.dk/nederby

Nei saken er nettopp ikke kompleks, men egentlig ganske enkel. Israel er ifg folkeretten okkupant. Sjekk også de mange FN resolusjoner som pålegger Israel å trekke seg tilbake. Dette er kjernen i ”konflikten” med Palestinenser.
Å si at saken er kompleks er å tåkelegge de harde fakta om en langvarig (siden 1967) og nok så brutal okkupasjon og annektering av store landområder.
Å beskrive saken som en konflikt er i seg selv tåkelegging! Det legges opp til at saken dreier seg om to jevnbyrdige parter.
Det er ikke utsikt til fred uten fokus på rettferdighet. Israel må oppgi okkuperte landområder som de tog i krigen i 1967.

Jo da, det er nok en part som bær det største ansvar i denne ”konflikt”.

Stor tak til Erik Bjergager for en fremragende leder. Det var hårdt tiltrængte ord på rette tid og sted!

mvh
Arne Olesen
Fredericia

En fornøjelse at læse. Afbalanceret og indsigtsfuldt. Meget enig. Tak

Flere indlæg kalder Bjergagers leder for nuanceret. Det har jeg nu lidt svært ved at se. Lederen udmærker sig ved dels at være et klart partsindlæg til fordel for den ene part i konflikten, Israel, og dels ved at undlade at pege på løsninger på, hvordan parterne kommer ud af det dødvande, der længe har været i fredsforhandlingerne. I stedet bruger lederen en masse plads på at slå palæstinenserne oven i hovedet med forskellige ting, Bjergager isoleret set nok kan have ret i. Men der kan også laves en temmelig lang liste over ting, Israel kan kritiseres for, såsom adskillige brud på folkeretten og Geneve-konventionerne, herunder angreb på FN-skoler i Gaza med mange civile omkomne til følge, overfald på fremmede skibe i internationalt farvand og stjålne pas fra udlændinge til brug for israelske agenter med falske identitet, så de lettere kan komme til at likvidere andre landes statsborgere uden at få afsløret deres rigtige identitet.

Hvad fanatisme og brud på aftaler angår, har den ene part ikke den anden part noget at høre. I de ultra-nationalistiske kredse, hvor Israels udenrigsminister Avigdor Lieberman færdes, anvender man udtryk som ”lus” og ”kakkelakker” om palæstinenserne. Man skulle ellers nok kunne forvente, at man netop fra zionistisk side havde lært lektien fra anden verdenskrig om, hvad den slags retorik kan føre til af ulykker. I Det Tredje Rige blev jøder som bekendt omtalt som ”rotter”.

Og det er netop sagen: Sålænge dialogen begrænser sig til at slå hinanden oven i hovedet på denne primitive måde, kommer man ingen vegne. I stedet burde man koncentrere kræfterne om at finde ud af, hvordan parterne kan opnå så meget tillid til hinanden, at de kan tale sammen på en konstruktiv måde. Den officielle israelske retorik om fredsmuligheder har siden lynkrigen i Gaza sidste år været tvetydig. Når Netanyahu i vage vendinger udtaler sig, så efterfølges de af en krigerisk Lieberman, der ikke efterlader tvivl om, at fred kan der kun blive tale om på Israels betingelser. Sådan får man ikke gang i en dialog.

Den kurs den nuværende israelske regering fører, rummer alle elementerne til en tragisk udgang på konflikten, fordi israelerne er i gang med at male sig selv op i et hjørne, hvorfra de kun kan slippe ud ved enten et mirakel eller en katastrofe, der meget vel vil kunne trække andre lande med i faldet.

Tak for din fantastiske redegørelse, du har fuldstændig ret, men vi er ikke så mange der har oplevet denne tid, og mange mennesker lader sig imponere og tror hvad politikere og journalister kommer med, de glemmer alt det positive og at, Israel ved de kun har sig selv og deres virkelige venner, de står stadig med ryggen mod muren, jeg håber på en to-statsløsning, men kun hvis Israel får "noget for noget"

Gabrielle Bense