Den europæiske ammekrig

tegning

Læs også

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Birthe B. Pedersen | 21. august 2010

Amning Spørgsmålet om at amme eller ej kan stadig sætte sindene i kog i Europa, hvor den skandi- naviske ammekultur i nogen grad er en undtagelse. Men amningen er langsomt, men sikkert på vej frem

Man kan ikke påstå, at Cathryn Blundell tog fløjlshandskerne på, da hun besluttede at udfordre sine læseres syn på amning.

Nok hører briterne ikke til Europas amme-elite. Selvom sundhedsmyndighederne netop har gennemført en kampagne med titlen "Bryster er bedst" for at få mere modermælk på de nyfødte briters menu, er det færre end hver tredie baby, som stadig får modermælk, når de er tre måneder.

Men at redaktøren af et forældremagasin ligefrem kaldte amning "ulækkert" fik læserne op af stolen.

Det udløste omgående en skyttegravskrig mellem modstandere og tilhængere af amning.

Annonce

Redaktøren for det britiske forældremagasin Mother and Baby, Cathryn Blundell, står dog ved artiklen.

"Vi har fået vores læsere til at have det bedre og føle sig mindre mislykkede, når det ikke lykkes for dem at amme. Hvordan man giver sin baby mad er ikke et moralsk spørgsmål, og på Mother and Baby forsøger vi at hjælpe alle nye forældre," siger Cathryn Blundells medredaktør, Miranda Levy, om hensigten med artiklen.

At amme eller ej er et spørgsmål, som kan få de store følelsesladede debatter i udbrud.

"Spædbarnet ved brystet er nærmest det ultimative billede på moderskabet," siger jordemoder ved Rigshospitalet Lene Skou Jensen, forfatter til flere bøger om spædbørn og amning.

"Det kan udløse skyldfølelse, hvis man ikke har held til at få amningen til at lykkes. Og man kan som moderne selvstændig kvinde også føle sig provokeret af at skulle underkaste sig et spædbarns behov, endog med sin egen krop, så naturen pludselig får overtaget over hjernen. Om man ammer eller ej afhænger i vid udstrækning af kultur," fastslår Lene Skou Jensen.

Blandt andet derfor er der stadig stor forskel på, hvor længe og hvor meget man ammer i de europæiske lande.

Selvom Verdenssundhedsorganisationen WHO og FN?s børneorganisation, Unicef, anbefaler modermælk som eneste føde i babyens første seks måneder og derefter amning suppleret med anden babymad i op til to år, er det langt fra alle babyer i Europa, der bliver ammet i det omfang.

Rekorden holdes stadig af de nordiske lande med Norge, Island, Sverige og Danmark i spidsen. Her bliver næsten samtlige babyer lagt til brystet ved fødslen, men det samme er tilfældet i sydeuropæiske lande som Italien og Portugal og i østeuropæiske lande som Letland, Slovenien og Tjekkiet.

Kurven begynder at knække med Holland, Storbritannien, Polen og Spanien og når et lavpunkt i Irland, hvor lige omkring hvert andet barn får flaske fra starten.

Men de helt store forskelle gælder varigheden af amningen. 25 procent af de belgiske babyer får stadig modermælk suppleret med anden babymad, når de er seks måneder mod 80 procent i Norge, ifølge tal fra det europæiske pilotprojekt om "Promovering af amning i Europa: et Blueprint for handling".

Og i Frankrig er det kun 15 procent af babyerne, der udelukkende får modermælk efter tre måneder.

"Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor amning praktiseres så forskelligt i de europæiske lande," siger Adriano Cattaneo fra Burlo Garofolo-instituttet for mødre- og børnesundhed i Trieste i Italien, som deltager i det europæiske Blueprint-projekt.

"Det spiller især ind, hvordan sundhedsvæsenet fungerer, og hvordan der rådgives om amning og i det hele taget tages hensyn til, at de nybagte mødre skal have tid til at amme på fødeafdelingerne. Der findes stadig hospitaler, for eksempel i det sydlige Italien, som ikke helt har opgivet den gamle praksis med at skille moderen og det nyfødte barn og påtvinge faste tidspunkter for amning eller stadig giver de nyfødte sukkervand," siger Adriano Cattaneo.

Det såkaldt Baby-friendly Hospital Initiative, som blev lanceret af WHO og Unicef i 1991 for at gøre hospitalerne mere børne- og ammevenlige, er først nu ved at slå igennem især i sydeuropæiske lande. Derimod blev det officiel dansk politik med støtte fra Sundhedsstyrelsen allerede i 1992, hvilket ifølge jordemoder Lene Skou Jensen er en af forklaringerne på, at ammefrekvensen er højere i Danmark end i mange andre lande.

Men også mødrenes uddannelsesniveua spiller ind, siger Adriano Cattaneo.

"Jo dårligere uddannelse og socialstatus, jo lavere ammefrekvens. Veluddannede mødre har i højere grad overskud til og adgang til selv at søge information, så for eksempel reklamer fra modermælksproducenterne ikke er eneste informationskilde," siger han.

Holdningen til at amme begyndte at ændre sig markant i den vestlige verden efter Anden Verdenskrig. Troen på fremskridtet og lægevidenskaben kombineret med frit slag for producenterne af modermælkserstatning til at promovere sutteflasken som den moderne mors garanti for et sundt barn fik mange mødre til at opgive at amme deres babyer.

Det absolutte lavpunkt kom i 70?erne, hvor kvindebevægelsen især i de sydeuropæiske lande satte lighedstegn mellem moderskab og kvindeundertrykkelse.

Et typisk eksempel er Frankrig, hvor næsten ni ud af 10 babyer får sutteflaske, når de er tre måneder.

"Samfundet har længe haft et meget negativt syn på amning. I 1800-tallet var Frankrig et af de lande, hvor familierne i videst udstrækning benyttede sig af ammer," påpeger Claude Didierjean-Jouveau fra den franske afdeling af den internationale ammebevægelse Leche League eller Mælkeligaen, en oprindeligt amerikansk organisation, som rådgiver om amning.

"I Paris benyttede alle de familier, der havde råd til det, en amme, som kunne have adskillige ammebørn i pleje. Det har været med til at give et billede af amning som rent slaveri og bidrog i øvrigt til børnedødeligheden, hvilket også gav amningen et dårligt rygte," siger Claude Didierjean-Jouveau.

I dag er amning på vej frem i Frankrig med en vækst på to procent om året, og jordemødre og sundhedsplejersker anbefaler generelt de unge mødre at amme. Og ligesom i Storbritannien har denne udvikling, der opleves som et pres på kvinderne for at amme, affødt skarpe reaktioner.

I Frankrig er det filosoffen og feministen Elisabeth Badinter, som i sin seneste bog med titlen "Konflikten. Kvinden og moderen" skyder med skarpt mod amningen som et tilbageskridt for ligestillingen.

"Babyerne er blevet mandschauvinismens bedste allierede, hvorimod sutteflasken og engangsbleerne har været et afgørende instrument i kvinders frigørelse," skriver Badinter i bogen, hvor hun langer ud efter en "koalition af miljøfolk, La Leche League, naturalistisk feminisme og sundhedsapostle, som i fællesskab retfærdiggør en ulige fordeling af forældrebyrden".

I Danmark stillede kvindebevægelsen fra begyndelsen krav om, at det skulle kunne lade sig gøre at kombinere børn og ligestilling frem for at se børn som en hæmsko for ligestilling. Det har ganske givet favoriseret amningen i Danmark, mener jordemoder Lene Skou Jensen.

"Det samme gælder også for eksempel krav om barselsorlov, hvor en lang barselsorlov som i Sverige gør det lettere at fortsætte med at amme. Men udearbejde behøver ikke at være en hindring for at amme. Det handler om, at hele samfundet, inklusive arbejdspladsen, skal have en ammekultur, hvor det er naturligt, at kvinder ammer," siger Lene Skou Jensen.

Og det er langt fra tilfældet i alle europæiske lande, påpeger Lida Lhotska fra den schweiziske ammerådgivningsorganisation, GIFA, som er europæisk koordination for International Baby Food Action Network.

"Det er ikke altid velset, at en kvinde ammer offentligt, blandt andet fordi brysterne er blevet gjort til sexobjekter. Det er vigtigt, at der ikke lægges pres på kvinder for at amme, det skal være et frit valg. Men det er lige så vigtigt, at hele det omgivende samfund, fra familien til arbejdspladsen, virker befordrende, så det ikke opleves som en byrde at amme sit barn," siger Lida Lhotska.

Men lidt efter lidt begynder både Unicefs babyvenlige hospitalsinitiativ og den europæiske Blueprint-handlingsplan at give resultater. Dertil kommer, at den økologiske bølge og ønsket om et forbrug med lavere CO2-aftryk også påvirker holdningen til amning, mener Adriano Cattaneo fra Burlo Garofolo-instituttet i Trieste.

"Amning er i fremgang i Europa, og det skyldes, foruden de ernærings- og sundhedsmæssige fordele, den voksende interesse for at frigøre sig fra industriprodukter til fordel for naturlige produkter, der fremstilles så tæt på forbrugeren som muligt," mener Adriano Cattaneo.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock