Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hellere Schubert end Rolling Stones til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hellere Schubert end Rolling Stones

Søren Ryge Petersen bor langt ude på landet, og derfor deltager han ikke i så mange kulturbegivenhedert. Til gengæld hører han radio dagen lang.

- Scanpix Nordfoto

Fakta

Søren Ryge Petersen

Født i 1945. Vokset op i Gram i Sønderjylland. Tv-programmedarbejder, forfatter og cand.phil. i...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

schubert | ballet | Søren Ryge Petersen | Rolling Stones | P2.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Søren Ryge Petersens største kulturoplevelse fandt sted, da han med Jydsk Akademisk Kor opførte Maria Vespers. Til gengæld er han lidt flov over, at han aldrig rigtig er kommet ind på livet af The Beatles

Hvad er din største kultur- oplevelse?

"I 10 år sang jeg i Jydsk Akademisk Kor, der er et virkeligt godt kor. I 1972 opførte vi Monteverdis Maria Vespers i Frue Kirke i Århus. Det blev optaget og sendt i radioen. Det er det største og mest ufattelige, jeg har været med til at lave, for musikken er så utrolig stor.

Jeg har hele værket på kasettebånd, og jeg bliver stadig helt lykkelig, når jeg hører det og synger med på andentenorstemmen. Den musik skal spilles til min begravelse."

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Annonce
"Der er to eksempler, som jeg gerne vil nævne. Den ene er Stefan Zweigs skaknovelle, som jeg genlæste her i sommer. Den er på 80 sider og kan læses på tre timer. Den indeholder alt det, en novelle skal indeholde. Stefan Zweig skriver guddommeligt godt, og så er det en god og medrivende novelle.

Den anden oplevelse er en sætning i Ursula Ankjær Olsens digtsamling 'Have og helbredelse', som jeg fik til min fødselsdag for nylig. Sætningen lyder: 'Hvad skal jeg sige i en have, hvor alting har navn. Ingenting.'

Den sætning har jeg sagt til mig selv mange gange, siden jeg første gang læste den. Den rammer noget meget væsentligt, og det er filosofi på et højt plan. Den fortæller os, at der også skal være plads til 'alt det andet'. Til poesi, fantasi og sanselighed. Til det, der umiddelbart ikke kan sættes navn på."

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

"Det må være Jan Kjærstads bog 'Forføreren' (som er den første i en trilogi. De to andre hedder 'Erobreren' og 'Opdageren', red.). Den er skrevet i et fantastisk godt sprog. Jeg læste den på en stor rejse, jeg var på til Norge sammen med min kone og nogle venner. De andre var rasende på mig, fordi jeg ikke ville med ud og se den skønne natur. Jeg ville hellere sidde indendørs og læse i bogen."

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

"Jeg er jo ikke et kulturmenneske i den forstand. Jeg bor langt ude på landet, så jeg deltager ikke i særlig mange kulturbegivenheder. Dog er min kone meget glad for ballet, så engang imellem tager vi til København og ser ballet.

Men jeg vil gerne anbefale P1 og P2, som jeg hører både formiddag og eftermiddag. Der sendes blandt andet nogle fantastiske interview- og samtaleprogrammer, som varer længe. Op imod to timer. Det er noget ganske enestående i verden, at vi har den slags radioprogrammer."

Hvad betyder kultur for dig?

"Kultur er det, der ikke har at gøre med det nødvendige og det at tjene penge. Kultur giver os oplevelser, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden det læste ord og den bildende kunst. Jeg hører også dagligt klassisk musik, som jeg slet ikke kan leve uden."

Er der områder af kulturlivet, som efter din mening kræver mere opmærksomhed?

"Jeg begriber simpelhen ikke, at politikerne kan finde på at lukke P2. Nu har vi endelig fået en kanal, hvor du kan høre al den klassiske musik, der er blevet til gennem de seneste 500 år. Det er en ufattelig rig kultur, der dagligt titter frem på P2, og der er flere hundredtusinder mennesker, der lytter til P2. Det må da siges at være et stort, kvalificeret mindretal."

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

"Den moderne rytmiske musik - rockmusik og den slags. Jeg var ganske vidst ung i 1968, men jeg var nygift og havde et lille barn, så jeg kom ikke i de miljøer, hvor man hørte rockmusik og gik til koncerter.

Jeg er på en måde lidt flov over, at jeg aldrig rigtig har stiftet bekendtskab med The Beatles og Rolling Stones. Jeg ville hellere høre Schubert, da jeg var ung.

For nylig hørte jeg et program om Bob Dylan i radioen, han lever jo stadig, og så tænkte jeg på, at jeg da godt kunne tænke mig at finde ud af, hvorfor han har gjort så stort et indtryk på verden."

madsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​