Kunstsmed Jørgen Pedersen og maler Anita Wedberg har sammen skabt den midlertidige altertavle, som blev indviet ved søndagens gudstjeneste i Ugerløse Kirke. Her forbereder de indvielsen sammen med kirkens præst Sara Yun Mikaelsson.
- Malene Korsgaard Lauritsen
Tobias Stern Johansen |
23. august 2010
Det er ikke nogen tilfældighed, når kors og Kristus byttes ud med motiver af naturen på nye altertavler i landets kirker. Moderne danskere forstår nemlig ikke de traditionelle kristne symboler, og folkekirkens rum skal appellere til et virvar af måder at tro på, påpeger forskere
Intet kirkerum uden kors og Kristus. Sådan har det været i snart 1000 år. Men for fremtiden kunne sætningen lige så godt lyde: Intet kirkerum uden solen, naturen og de fire årstider.
Når danskeres gudstro ændrer sig, og langt de fleste i dag dyrker en hjemmestrikket kristentro uden plads til bibelske dogmer som synd, fortabelse og frelse, vil kirken med tiden følge med. Det vurderer flere forskere på baggrund af, at nye altertavler flere steder i landet bærer motiver af solopgange og naturens cyklus.
Ugerløse Kirke på Midtsjælland er det mest aktuelle eksempel. Søndag indviede menigheden nemlig en ny altertavle med motiver af de fire årstider, en lille engel godt skjult i farverne, og et træ, som skal forestille livets træ.
Altertavlen hænger i Ugerløse Kirke frem til næste sommer, hvor den originale altertavle, "Tvivleren Thomas", af kunstmaleren Carl Bloch vender hjem fra en udstilling i Utah. Sognepræst og menighedsråd gav den lokale kunstsmed Jørgen Pedersen frie hænder til at designe den nye altertavle, som blev til i samarbejde med maleren Anita Wedberg.
"Jeg håber, at kirkegængerne i stedet for at tælle pærerne på lysekronerne vil fryde sig over de dejlige farver, vi har fået," siger kunstsmed Jørgen Pedersen.
Sognepræst i Ugerløse Sogn og hospitalspræst ved Holbæk Sygehus Sara Yun Mikaelsson brugte altertavlen i sin prædiken om at bære god og dårlig frugt ved indvielsen søndag.
"Træet har haft en stærk mytologisk betydning i mange religioner, og derfor vil det sikkert være meget forskelligt, hvad folk tænker, når de ser altertavlen. Men træet er også et gammelt symbol for det kors, Kristus blev korsfæstet på. Træet spiller en stor rolle i Bibelen. Jesus siger for eksempel i en lignelse, at han er vintræet, og vi er grenene," siger hun.
Altertavlen i Ugerløse Kirke er det seneste eksempel på den åbenhed, som folkekirken bliver nødt til at have, hvis kirken skal gøre sig forståelig over for moderne danskere. Det mener sognepræst, kunsthistoriker og tidligere landssekretær i Kirkefondet Anne-Mette Gravgaard.
"Moderne mennesker har meget svært ved at forstå de gængse motiver i kirken såsom korsfæstelsen og opstandelsen. Korset er nok den sidste reminiscens, der kan tolkes af alle, selvom mange ikke ved, hvad korset betyder. Folk kender ikke Luthers lille katekismus, men har deres egen tilpassede udgave af kristendommen. Derfor må symboler i kirken være så dagligdags, at alle kan forholde sig til dem," siger Anne-Mette Gravgaard.
Hun nævner eksempler på andre kirkeudsmykninger, som ikke består af traditionelle kristne symboler: Arne L. Hansens altertavle i Mørdrup Kirke, hvor 24 billeder viser døgnets timer rundt om solopgangen i midten. Anette Flensburgs nye altertavle i Uggeløse, der forestiller en vindeltrappe. Og Peter Brandes? glasmosaikker i Vejleå Kirke, hvor én minder om Edward Munchs "Skriget", og en anden ser ud som to fostre forbundet med en navlestreng.
Det er blot et spørgsmål om tid, før motiver af naturen og årstiderne bliver kristne symboler på lige fod med engle og opstandelsen fra de døde. Kirkens rum er i forvejen så fortættet af religiøse symboler og traditioner, at selve rummet giver de nye symboler en kristen fortolkning, mener Anne-Mette Gravgaard.
"I det øjeblik, man sætter en altertavle med de fire årstider og livets træ ind i en kirke, vil folk automatisk knytte altertavlen til deres eget liv og til det kristne budskab om, at selvom vi skal dø, skal vi genopstå til evigt liv," siger hun.
Det er ikke ukristeligt med en metafor over livets træ, for i oldtiden havde kirken den idé, at korset var lavet af træ fra livets træ. Det påpeger religionsforsker Morten Warmind, der er studieleder ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
"Men sådan en altertavle afspejler stadig en form for religiøsitet, som er diffus og meget udogmatisk – det skal se religiøst ud uden at være det. Kirken køber ind på folkets diffuse gudstro ved at række hånden ud til befolkningen og selv komme med den bløde religiøsitet," siger han og tilføjer, at altertavler som den i Ugerløse Kirke kan blive startskuddet til en kirkelig eksperimenteren med nye symboler.
"Den kan sagtens danne præcedens. Der er i forvejen mange forsøg fra folkekirkens side på at møde befolkningen på deres ståsted," siger han.
Der er dog ingen grund til at frygte, at kirkens budskab udvandes alene på grund af de nye symbolers indtog i kirkerummet, mener antropolog og lektor ved Københavns Universitet Cecilie Rubow, som har forsket i folkereligiøsitet i Danmark.
"Kirken har hele tiden taget alle mulige symbolske universer til sig. Det er en ret ny tanke, at kristendom og kirken er afskåret fra verden og ikke forandrer sig. Og slår man op i salmebogen, er der masser af salmer om årstiderne. Der er ikke noget mere nærliggende i et land med tempereret klima end at bruge årstiderne til at forklare religionens dybere dimensioner. Forår og efterår ligger en religiøs tydning af død og opstandelse meget nær," siger hun.
johansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad