Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Også bandeordene er nu blevet sekulariseret til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Også bandeordene er nu blevet sekulariseret

Bandeordene er blevet sekulariseret, siger tidligere domprovst Poul Erik Andersen. Foto: Scanpix.

- Colourbox.com

Emneord for denne artikel

sekularisering | bandeord | eder | forbandelser | vulgærsprog
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Egentlig hører eder til i en religiøs virkelighed, endog i den kristne, for de holder os fast i, at mennesker har plads i en verden, der rummer både godt og ondt. Men nutidens eder og forbandelser er blevet sekulariseret og er knyttet til de helt primitive, naturlige kropslige regioner

Jeg har en nær bekendt, som siger sat'me til hver anden sætning. Det er velgørende. Men han er også en fandens karl. Ellers synes jeg, at det efterhånden er sjældent at møde mennesker, der har et ordentligt forråd af eder og forbandelser. Bevares, der kan slippe et enkelt sgu af min mund, og i det fashionable, velmodulerede kvindesprog er det ganske hipt med en lille ed, mere er der ikke i denne forbindelse. Gamle mænd har udbredt kendskab til dette sprogsegment, men gør næsten ikke mere brug deraf.

Men hvor er de så blevet af, alle dem, der ubesværet kunne raspe alenlange kæder af svovlende forbandelser og eder af sig? Citater kender vi jo stadig: "For fanden i hede hule helvede, hvor er den satans tøs blevet af!" "Gudfader i skuret, hvor han pev". "Jøsses, er hun allerede med rogn igen". "Jeg skal fanden flå og flintre mig ikke spyttes på". "Det var en helvedes lang prædiken, men det skal du Satan edeme ikke plapre ud med til nogen". "Med Djævelens vold og magt skal alle samfundets svage brandbeskattes" – for blot at nævne nogle få.

Annonce
Med ederne broderer man på sit sprog og udfordrer forargelsen. Hvor man selv er usikker, støtter man sig til de magter, der besidder den kraft, man selv savner i en aktuel situation. Man kalder Gud og Djævelen og andre magter til vidne på, at det udsagn, eller den påstand, man forfægter, skal tages alvorligt. Og med påkaldelse af alle onde magter giver man udtryk for, at den vrede, der flammer ud af ens øjne, mund og krop, er stærkere og mere berettiget, end nogen kan forestille sig. Voldsfremmende har ederne næppe været, heller ikke forsøg på at undvige konfrontation.

Men hvorfor kan så nogen beklage, at ederne er ved at forsvinde? Det kan man, fordi eder hører til i en religiøs virkelighed, endog i den kristne. Ederne er nok et negativt udløb af det religiøse, men de holder os fast i, at mennesker har plads i en verden, der rummer både godt og ondt, og som rækker ud over egen viden, tænkning, ønsker og evner. Eder er en nuancering af den endimensionelle verden.

Når man skærper sit sprog gennem eder og forbandelser, bekræfter man indirekte troen på, at Gud er til og har skabt den ganske verden, og man afslører, at man gerne vil gøre brug af denne tro i sin egen hverdag på sin egen forkvaklede facon. Men ud af den lidenskab, som ligger bag, kan vokse inspirerende tænkning, fortællinger, digte, myter og sagn fra den groveste bespottelse til den reneste poesi, et ekko fra en udbredt overbevisning om, at mennesket lever i et univers, der rummer en transcendens, der hvælver sig langt ud over alle menneskers tanker og grænser.

Parallelt med, at religionen i disse år langsomt trænges tilbage, er de gamle religiøst prægede eder og forbandelser ved at forsvinde ud af vores kultur. De erstattes af andre og nye former. Rationalisme, freudianisme, biologi og ikke mindst hjerneforskningen har sammen med den aggressive og primitive ateisme haft det som en del af sine mål at bortskære det religiøse univers, som i årtusinder har været en central del af den menneskelige tilværelsesforståelse, uanset hvilke værdier det rummer.
Der er ting, som tyder på, at det har skabt en udvikling med en vis succes. I hvert fald sætter det sig spor. Det religiøse som håb, tilflugt og som inspirerende åndelig kilde for generationer af mennesker svækkes mere og mere, og mennesker overlades stadig mere til nøgternt at leve med det tomme univers og den stadig fladere jord. Selv et gammelt krucifiks kan være så generende, at det må fjernes fra skolens klasseværelser, jævnfør en dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Men eder og forbandelser trives i bedste velgående blandt nutidens unge mennesker. De betragtes stadig som udfordrende, smagløse, men de har fået et nyt indhold.

Engang var der mange, som fandt det selvfølgeligt at tro, at mennesket er skabt i Guds billede og livet igennem bærer gudbilledligheden med sig. Hele menneskelivet, tro, etik, kærlighed, moral kunne forstås i denne forestillingsramme.

Andre fandt dog, at det naturlige, biologiske, dyriske var langt mere fremtrædende. Ikke mindst Darwins lære kunne støtte denne tolkning. At mennesket alene blandt alle dyr en gang rejste sig for at stå på to ben, var en naturlig del af udviklingshistorien og sekulariseringen.

Det er i sidstnævnte sammenhæng, nutidens eder og forbandelser kan ses. Derfor er de knyttet til de helt primitive, naturlige kropslige regioner, til underlivet, kønsorganerne, drifterne, det fækale, og så naturligvis til det sprog, som skiller mennesker fra andre levevæsener.

I et af de lokale stormagasiner fulgtes jeg tilfældigt med en yngre mor og hendes cirka 10-årige søn. De havde en intens ordveksling, der konkluderede i drengens voldsomme udbrud: "Mor, du er en pisselort." DR's kulturkanal har et højdepunkt, der hedder "Go' røv og go' weekend". "Hold kæft, din fisse" hører til normalsprog sammen med udtryk som "Knep din mor, dit svin" og "Jeg har levet i lort til halsen i mange år".

"Fuck, fuck, fuck din bøsserøv" og "Rend mig i røven", hører læreren jævnligt i sin klasse. "Han er skidego', men jeg er pissesur over, at han kan leve sammen med den luder". Heller ikke det lyder ubekendt for de fleste.

I de sekulariserede eder er der ikke mere tale om, at man læner sig op ad de højere magter for at fortrænge sin egen afmagt. Det drejer sig i langt højere grad om, at ederne kan bruges som magtmiddel til at håne og nedgøre andre mennesker, især dem, som er svagere end en selv: "Du er en pisselort", en "bøsseskid", en "fisse", en "luder". Verdsliggørelsen af ederne og forbandelserne har ført dem ned på laveste menneskeplan.

Men hvad betyder det i praksis? Kan en sådan sproglig vulgarisering sætte sig eksistentielle spor i menneskers sociale omgang med hinanden? Der er ingen tvivl om, at det verdslige samfund er rummeligere end det religiøst prægede. Man omgås frimodigt med det, der skræmmer, det, man væmmes ved, det, der kredser om brutaliteten.

Men desværre er der meget, der tyder på, at vulgærsproget, som omfatter nutidens eder og forbandelser, rammer meget hårdt, fordi det er målrettet mod enkeltpersoner eller grupper, som har svært ved at forsvare sig. Ikke mindst derfor er mobning i skoler og på arbejdspladser et modbydeligt ekskluderende fænomen.

Det er også vulgærsproget, der åbner for volden, når bander udfordrer hinanden til opgør, der forherliger en machokultur og et sygt fællesskab. Mobiler og Facebook er glimrende midler til at samle venner og medløbere til at rasere alt livsmod hos dem, man har held til at ramme.

Er det frihedens innovative udvikling, vi møder? Eller er det kulturens og sædernes forfald? Det er svært. Allerede i 1930'erne rejste Ortega y Gasset problemet: Før i tiden havde der også været mange dumme mennesker, men "øjeblikket karakteriseres ved, at gennemsnitsmennesket, i klar bevidsthed om sin egen vulgaritet, har den frækhed at kræve den vulgæres ret og tvinge den igennem." (Geert Mak: "Min fars århundrede").

Poul Erik Andersen er tidligere domprovst i Odense
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

bedre at sige en kristen ed, end et "sekulariseret" fyrord

Anker, publiceret d.26/08 13:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Også bandeordene er nu blevet sekulariseret
Det var da pussigt, jeg troede ikke det var tilladt en god kristen at bande ved guds eller satans navn. Der kan man bare se.
Så jeg kan roligt sige en ed næste gang jeg er i kirken?
f.eks.
Det var da en fandens præst, prøver han at slå mig ihjel med hans djævelsk kedsommelige gudsblabrend.
Del Link

sekulariseret banden

Astor, publiceret d.26/08 15:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Også bandeordene er nu blevet sekulariseret
Det er en fin teori domprovsten kommer med, men jeg tror ikke helt den holder .. de "sekulariserede" bandeord centreret omkring kønsorganer og dets funktioner er bestemt ikke noget nyt. Det kan man selv se i gamle publicerede breve, gerne af berømtheder, som f.eks. Mozarts, hvis breve (særlig til kvinder) var fyldt af toilethumor. Eller hvad med teksten til Kantaten i Bb-dur, "Leck mir den Arsch fein recht schön sauber", skrevet af Mozart (dog satte han den nok ikke selv i musik)? Den kan sagtens følge med "dagens unge".... http://en.wikipedia.org/wiki/Leck_mir_den_Arsch_fein_recht_schön_sauber
Del Link

Også bandeordene er nu blevet sekulariseret

Anker, publiceret d.26/08 20:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Også bandeordene er nu blevet sekulariseret
Astor skrev:
Det er en fin teori domprovsten kommer med, men jeg tror ikke helt den holder .. de "sekulariserede" bandeord centreret omkring kønsorganer og dets funktioner er bestemt ikke noget nyt.



Ja, kom lige til at tænke på noget så uskyldigt som at kalde nogen for dit lange rær.
Gad vide om han har brugt det.
Rær betyder oprindeligt hestepik, selvom jeg tvivler på at de færreste der bruger det, er klar over det.
Del Link

Nej til eder og forbandelser.

Nederby Jessen, publiceret d.26/08 22:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Også bandeordene er nu blevet sekulariseret
Ja, Anker, jeg ville nu aldrig misbruge Guds navn som en ed ligesom jeg ikke ville bruge Satan eller Fander for at sætte trumf på noget.

I det hele taget bryder jeg mig ikke om eder. Da jeg i sin tid var lærer, sagde jeg ofte til eleverne, når de brugte sådanne ord: Hold da op med at tale skraldespansk.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Også bandeordene er nu blevet sekulariseret

Astor, publiceret d.26/08 22:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Også bandeordene er nu blevet sekulariseret
"I det hele taget bryder jeg mig ikke om eder. "

Jeg synes nu faktisk lidt det kommer an på hvordan ederne bruges... det kan nu godt bruges meget kreativt... Hvis det er OK, vil jeg gerne give ordet til Stephen Fry, der dog taler engelsk, men som har nogle meget fine betragtninger omkring eder...
http://www.youtube.com/watch?v=s_osQvkeNRM
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​