Nyt spil skal gøre folkestyre til en deltagersport.
- Scanpix.
Morten Mikkelsen |
24. august 2010
Internetbaseret spil skal lære unge, at folkestyre er en deltagersport frem for en tilskuersport
Nutidens danske unge har papir på, at de ved meget om demokrati. Men de har også papir på, at deres aktive deltagelse i folkestyret er skræmmende ringe. Nu forsøger et nyt internet-rollespil at opdrage elever i folkeskolens ældste klasser og på de gymnasiale uddannelser. Målet er, at de indser, at demokrati ikke bare er noget, man ser på fra sidelinjen, men noget man selv bør tage del i.
Valget er dit, hedder spillet, som findes på hjemmesiden
www.valgeterdit.net, og som kan spilles af skoleklasser eller hele skoler. I spillet bliver hver enkelt elev tildelt en konkret rolle som politiker, politisk journalist, valgtilforordnet eller vælger. Spillet omfatter både en valgkamp, et valg og en efterfølgende politisk konstituering, og det er en central pointe, at alle aktører indser, at de i alle faser har muligheder for at påvirke udviklingen.
"Vi har lavet spillet, fordi det bekymrer os, at unge ikke i samme grad som før interesserer sig for demokratiet," siger Jacob Gyldenkærne, administrerende direktør for virksomheden Aion, der har udviklet spillet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.
"Især er det bekymrende, at unge har et meget absolut syn på magt som noget, man enten har eller ikke har. Vi vil gerne udvikle forståelsen af, at man som borger kan agere på flere måder, ikke kun ved at stemme, men også ved at deltage aktivt i debatten," tilføjer han.
Derfor accepterer spillet ikke sofavælgere, men lægger op til, at alle tager del i de demokratiske handlinger med de midler, de har til rådighed. Den politik, der spilles om, er en blanding af virkelighedens politiske debatter - som de unge læser sig til i medierne og hos partierne - og deres egne kampagner og initiativer.
"Unge møder ikke ret ofte i deres hverdag, at de bliver tiltalt som medborgere. De er vant til at blive tiltalt som kunder med spørgsmålet: 'Hvad kunne du tænke dig'? Eller også får de dikteret, hvad de skal, uden at have noget at skulle have sagt," forklarer Jacob Gyldenkærne.
Initiativet er blandt andet taget, efter at en undersøgelse af unges valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2009 for nylig viste, at kun 44 procent af unge mellem 18 og 24 år gad stemme.
Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab og ansvarlig for undersøgelsen, betragter denne grad af aktivitet som skræmmende, og han ser ikke meget formildende i, at en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole tidligere i år udpegede danske 8. klasseselever som den mest demokratisk vidende årgang 14-15-årige i verden.
"Selvom de danske unge måske er mere vidende end deres jævnaldrende i andre lande, er det stadig et stort problem, at deres politiske deltagelse er meget lav og faldende," siger Kasper Møller Hansen.
Han mener, at det er afgørende for folkestyrets overlevelse, at det lykkes at aktivere flere unge, og han ser demokratispil i skolen og på internet, Folketingets demokratidage og lignende initiativer som gode bidrag.
"Men vi må gøre os klart, at demokratisk deltagelse er et spørgsmål om opdragelse, og at det derfor er meget vigtigt også at få forældrene med. Hvis vi kan få forældrene til selv at komme op af sofaen og hen at stemme, vil det have en langt stærkere effekt på de unge, end en enkelt uges rollespil i skolen kan have."
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad