Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Somalisk milits bag blodigt angreb på politikere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Somalisk milits bag blodigt angreb på politikere

Somalisk milits tager æren for et angreb mod landets parlament.

- INTELCENTER/Scanpix

Emneord for denne artikel

politikere | angreb | dræbt | milits | somalisk | al-Shabaab
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den somaliske milits al-Shabaab har taget skylden for et angreb mod medlemmer af landets parlament. I alt 32 er dræbt

Klædt i uniformer fra Somalias hær trængte militante islamister i går ind på et hotel i hovedstaden, Mogadishu. Her skød de mod alt og alle og dræbte mindst 30 mennesker, inden de sprængte sig selv i luften.

Blandt de dræbte er seks medlemmer af landets parlament og fire regeringsembedsmænd. De øvrige 20 dræbte er civile, oplyser landets vicepremierminister, Abdirahman Haji Adan Ibbi.

Den yderliggående milits al-Shabaab, der i de seneste tre år har stået bag et islamistisk oprør mod den skrøbelige, vestligt støttede regering, har taget skylden for angrebet.

Øjenvidner og ansatte på hotel Muna siger, at mændene bag angrebet dræbte hotellets sikkerhedsvagter og derefter fortsatte blodbadet indenfor.

Annonce
"De sendte byger af skud mod alle. Ingen havde en chance," siger en hotelansat, Adan Mohamed, til nyhedsbureauet AFP.

Gerningsmændene gik fra værelse til værelse på hotellets tre etager og skød vildt omkring sig. Alle døre var sparket ind, selv på badeværelserne.

"Da de mente, at de havde dræbt alle, klatrede de ud på balkonen og åbnede ild mod regeringsstyrkerne uden for hotellet," fortæller Adan Mohamed, der selv overlevede ved at flygte ud af et vindue.

En soldat, der deltog i kampene, siger til AFP, at en af de militante udløste et selvmordsbælte, da han så, at de var omringet. Eksplosionen dræbte to militante. En tredje er ifølge informationsminister Abdirahman Osman anholdt.

Hotel Muna ligger mellem Det Indiske Ocean og præsidentpaladset i et af de områder af Mogadishu, der er kontrolleret af landets svage regering. Hotellet benyttes ofte af parlamentarikere og regeringsembedsmænd.

Det blodige angreb har til formål at destabilisere forsøget på at opbygge en form for orden i det somaliske anarki, mener en dansk ekspert.

"Det finder sted lige over gaden fra præsidentens palads. Tættere på overgangsregeringen og det den står for, kan man ikke komme," siger Christian Balslev-Olesen, tidligere chef for Unicef i Somalia.

"Dette angreb er endnu et angreb på det, som det internationale samfund har støttet gennem nogle år, nemlig at få stablet en regering og en forfatningsproces på plads."

Den Afrikanske Union har udstationeret flere end 6300 fredsbevarende soldater i Mogadishu, men de koncentrerer sig hovedsageligt om at passe på lufthavnen og præsident Sharif Ahmed.

Al-Shabaab indledte i mandags en varslet storoffensiv mod regeringen. Inden angrebet mod hotellet havde kampene kostet mindst 29 civile livet og såret over hundrede andre.

/ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​