Men hvorfor mener byrådet, at Roskilde har behov for endnu en kirke? Der er allerede 20 kirker i Roskilde Kommune ud over en nærliggende kirke i Fløng – to kilometer væk. Hvor er dokumentationen for behovet for endnu en folkekirke, oven i købet inden for gåafstand af to eksisterende kirker? Har der været eksempler på kirkegængere, som måtte vente udenfor om søndagen? Er der bryllupper eller begravelser, som ikke kunne holdes? Det lyder ikke sandsynligt.

Som hovedregel står kirkerne i Roskilde halvtomme hver søndag, så hvorfor i alverden skal en af Trekroners mest centralt beliggende grunde reserveres til en kirke? Der burde vel være andre trossamfund, som var mere trængende? Der er flere trossamfund, som slet ikke har noget bedehus i byen. Man kunne også overveje, om ikke nabogrunden til skolen kunne anvendes til noget mere relevant for en folkeskole – fritidsklub, daginstitution, fremtidige pavilloner til skolen, så man ikke som på andre skoler må inddrage idrætspladsen eller skolegården, når der mangler plads.

Desværre er det næppe et lokalt fænomen. Overalt i Danmark er der stadig en tendens til, at politikerne som en selvfølge går ud fra, at det kristne fællesskab er for alle. Folkekirkens direkte indflydelse på skolens undervisningstilrettelæggelse er endda skrevet ind i folkeskolelovens paragraf 53.

I forbindelse med byggeriet i Trekroner skrives det direkte i kommunens høringsmateriale, at man forventer, at en kirke vil styrke fællesskabet i bydelen. Et fællesskab, der altså kun inkluderer en femtedel af beboerne. Kommunens søforklaring om, at ordet "kirke" i lokalplanen ikke specifikt hentyder til et kristent gudshus, virker ærlig talt temmelig søgt. Ordet hentyder næppe til en mulig moské eller synagoge. I så fald bør kommunen nok arbejde med at tydeliggøre sproget i lokalplanerne. Menighedsrådet i Himmelev har da også fået forkøbsret på den eneste grund, hvor kirken efter lokalplanen kan ligge.

SOM TILHÆNGER af sekularismen mener jeg, at der bør være vandtætte skotter mellem kirke og stat – herunder også mellem kirke og kommune og mellem kirke og skole. Derfor er det brandærgerligt, at kommunen på forhånd har besluttet, at en bestemt religion skal have særrettighed til at ligge tæt op ad skolen. Det virker, som om byrådet har tænkt: "Skal der være en skole, skal der også være en kirke." Men hvorfor dog det? Havde det ikke været smartere at vente og se, om beboerne i Trekroner overhovedet har brug for en kirke?

Er der borgere, som er generet af at skulle cykle to kilometer hver søndag, når de skal i kirke, eller handler det om at forøge kirkens mulighed for at bedrive missionsvirksomhed blandt skolens og daginstitutionernes børn? Det indtryk får man nemt, når ens børn uden at forældrene bliver spurgt bliver tvangsindskrevet til julegudstjeneste i skoletiden (hvor der er mødepligt). Også børnehavens børn var en tur i kirke, så der er ingen tvivl om, at kirken gør, hvad den kan, for at fastholde sine nye automatindmeldte medlemmer fra en tidlig alder. Det er jo en ærlig sag, at de gerne vil reklamere for deres produkt, men hvordan ville det mon blive opfattet, hvis det for eksempel var McDo-nalds, som tilbød gratis julearrangement for alle børn? Personligt ville jeg nok være temmelig betænkelig. Den diskussion skal naturligvis tages i skolebestyrelsen, men den bidrager til indtrykket af, at et skolebyggeri i Trekroner ikke er helt så uskyldigt, som det ser ud til.

Byrådet burde have undersøgt behovet, før de hovedløst planlagde endnu en kirke i Trekroner. Lad os se dokumentationen for de kirkegængere, som er gået forgæves på grund af pladsmangel, og for de mange folkekirkemedlemmer i Trekroner, som vil benytte en ny kirke.

Som minimum må vi forlange, at der ikke skal bimles og bamles med kirkeklokker hver søndag formiddag. Religion er en privatsag, som man ikke bør belemre andre med.

Vi, der nyder freden i bydelen Trekroner hver søndag, skal ikke generes med kirkeklokker til ære for en Gud, som langt over halvdelen af beboerne ikke er tilhængere af. Byrådet brugte mange kræfter på at forbyde hanegal af hensyn til naboerne. Jeg forventer heller ikke, at den nye moské i Roskilde bymidte får lov til at udråbe kaldet til bøn fem gange i døgnet.

Af hensyn til ligestillingen af religioner og til andre borgeres ret til et støjfrit miljø forventer jeg derfor, at en eventuel kirke får forbud mod at ringe med kirkeklokker. Ellers har kommunen også i denne forbindelse et forklaringsproblem om dobbeltstandarder.

Roskilde har ikke brug for endnu en tom kirke på en grund, som kunne anvendes til mange andre ting (som der dog i parentes bemærket ikke er råd til lige nu). Når først kirken ligger der, er det for sent at diskutere alternative anvendelsesmuligheder.

Menighedsrådet har proklameret, at kirken kan benyttes af alle. Kan vi få garantier for det? Kan kirken benyttes til rockkoncerter, foredrag om ateisme, rollespil og lignende uden at skulle spørge menighedsrådet om lov først? Det lyder ikke sandsynligt. En kirke er et fællesskab, som kun inkluderer bestemte borgere, og som derfor skaber mere splid, end det samler. Lad os få et ægte fællesskab i Trekroner – et fællesskab, der inkluderer alle og ikke kun dem, der har en bestemt religiøs opfattelse.

Jeg er ikke en religionsforskrækket ateist, som bekæmper kirken. Jeg er agnostiker, og jeg har via mit arbejde i Trekronerrådet samarbejdet med de udmærkede kirkefolk om at skabe fælles aktiviteter i bydelen Trekroner. Det er der intet galt i. Der, hvor det går galt, er, når byrådet vil blande sig i, om fællesskabet i Trekroner skal centreres om en bestemt religiøs opfattelse. Det er ikke i orden, og det skaber splid i bydelen i stedet for det inkluderende sammenhold, som vi er flere, der arbejder for. Det er en ommer!

Jeppe Trolle er cand.scient.soc., folketingskandidat for Radikale Venstre og medlem af partiets hovedbestyrelse

"Vi, der nyder freden i bydelen Trekroner hver søndag, skal ikke generes med kirkeklokker til ære for en Gud, som langt over halvdelen af beboerne ikke er tilhængere af."