Folkekirken holder skindet på næsen i finansloven

I går var det folkekirkens store udbetalingsdag ved statskasse 1, da Finanslov 2011 blev offentliggjort. Ved siden af den samlede kirkeskat på lidt over seks milliarder kroner, som folkekirkens omkring 4,5 millioner medlemmer betaler hvert år, er det årlige statstilskud en af folkekirkens store indtægtskilder. Statstilskuddet indeholder blandt andet det vigtige løntilskud til præster, provster og biskopper.

Set i lyset af finanskrisens krav om besparelser udeblev gyset i går, men på den anden side er der heller ikke noget at feste for i finanslovens såkaldte paragraf 22, som indeholder statstilskuddet til folkekirken. På bundlinjen bliver det slået fast, at statens samlede tilskud til folkekirken over finansloven nu udgør 599,7 millioner kroner. Et udtryk for status quo i forhold til tidligere år.

På papiret er det godt nok et mindre beløb end i de foregående år. Men det er alligevel et udtryk for, at den økonomiske balance holdes, så der hverken skæres ned eller åbnes yderligere for pengeposen, oplyser Kirkeministeriets økonomichef, Klaus Kerrn-Jespersen.

"Staten lovede for nogle år siden folkekirken, at den skulle holdes skadesløs for skatteændringer på andre områder, for eksempel når der er tale om skattelettelser. I 1990?erne skete der nogle store udsving i den kirkelige økonomi på grund af skattereformer. Folkekirken er også afhængig af det samlede udskrivningsgrundlag hos danskerne. Siden 2004 er der ikke sket de store udsving i kirkeskatten, fordi staten giver et økonomisk tilskud hvert år, alt efter hvad det er nødvendigt at betale for at holde folkekirken skadesløs fra anden skattelovgivning," siger Klaus Kerrn-Jespersen.