Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Støtte til socialt udsatte er truet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støtte til socialt udsatte er truet

Socialt udsatte kan bliver tabere, hvis regeringens finanslovsforslag gennemføres.

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Statens penge til at hjælpe socialt udsatte i form af satspuljen er svundet kraftigt ind. Nedlæg puljen og find bedre løsninger, siger social organisation og DF

Det offentliges hjælpende hånd til alkoholikere, narkomaner, voldsramte kvinder, hjemløse og andre socialt udsatte grupper risikerer at blive amputeret. Ifølge regeringens finanslovforslag for 2011 falder den såkaldte satspulje, der i høj grad finansierer initiativer til gavn for de udsatte grupper, fra omkring en milliard kroner i 2010 til 309 millioner kroner i 2011. Og eksperter, sociale organisationer og politikere advarer mod, at det kan blive katastrofalt for de socialt udsatte.

Men det er at tage sorgerne på forskud, indvender socialminister Benedikte Kiær (K). I regeringens store genopretningsplan fra maj 2010 er der afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet kræftbehandling, en læsefond og de socialt udsatte.

"Jeg forstår godt, at de sociale organisationer ser, hvor lille satspuljen er, og bliver nervøse. Men de 1,5 milliarder kroner er sat af, og nu afhænger det af de kommende finanslovsforhandlinger, hvor meget der skal gå til de socialt udsatte," siger Benedikte Kiær.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, har dog ikke meget tillid til forhandlingerne.

Annonce
"Jeg frygter reelt, at der ikke bliver penge nok, uanset at der skal udmøntes 1,5 milliarder kroner. De penge skal gå til en kræfthandlingsplan, som regeringen har højt på ønskelisten. Man skal ikke have den store kugleramme frem for at regne ud, det bliver mere end umuligt at nå niveauet for 2010," siger Jann Sjursen.

Ligesom Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener han, at den konjunkturfølsomme satspulje bør afskaffes. Satspuljen blev indført i 1990 med det formål at finansiere forsøg, der skal forbedre vilkårene for socialt udsatte grupper. Pengene findes ved, at overførselsindkomster ikke stiger i takt med prisudviklingen, men gives videre til satspuljen i form af 0,3 procent af lønstigningen, forudsat at stigningen er på over to procent. De lave lønstigninger i øjeblikket forklarer derfor også de få penge i satspuljen i 2011.

"Satspuljen er en tåbelig konstruktion," siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, og fortsætter:

"Det er mærkværdigt at finansiere indsatsen over for de mest udsatte grupper i vores samfund med en satspulje, hvis størrelse afhænger af noget teknisk. Derfor kan vi kun opfordre de andre partier til et opgør med satspulje-tankegangen."

Venstre, Socialdemokraterne og SF støtter fortsat satspuljeordningen. Det samme gør socialminister Benedikte Kiær:

"Jeg har ingen planer om at ændre ordningen. Men fordi den er følsom over for lønudviklingen, og fordi finanskrisen virkelig har været en økonomisk tsunami, er det vigtigt at styrke indsatsen over for socialt udsatte." Hun vil dog ikke udstede garantier for hjælpens omfang.

beck@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock