Den gode nyhed i regeringens forslag til finanslov er antagelsen om, at vi er i gang med et nyt økonomisk opsving, og at Danmark er begyndt at arbejde sig ud af krisen. Derfor er statsunderskuddet for næste år sat til et lavere beløb end i år. Også forventningerne til arbejdsløshedstallet nedjusteres. Efter nogle meget vanskelige år går det nu mod bedre tider.

Den mindre gode nyhed er, at regeringens skøn er meget usikkert. Det er rigtigt, at det går fremad for privatforbruget og eksporten, og at især tysk økonomi er inde i en god gænge. Men meldingerne om USA's økonomi er bekymrende. Et nyt økonomisk tilbageslag kan langtfra udelukkes.

Lægger man hertil, at et af hovedelementerne i finansloven, nulvækst i den offentlige sektor, erfaringsmæssigt må betegnes som urealistisk, så skal der ikke meget til, før tallene viser sig vanskelige at holde.

Desuden er det værd at hæfte sig ved, at den borgerlige regering endnu engang lægger op til en finanslov uden banebrydende samfundsøkonomiske reformer. Hermed ikke sagt, at den planlagte omlægning af SU-systemet og den bebudede ghettostrategi er uvæsentlige. Men det er påfaldende, at regeringen igen viger tilbage fra grundlæggende reformer på arbejdsmarkedet, herunder en afskaffelse af efterlønnen.

Dette er en finanslov, der skal udfordre så få vælgergrupper som muligt. Siden valget skal komme senest om 14 måneder, kommer der måske endnu et finanslovforslag, inden vælgerne spørges. Men det bliver det foreliggende forslag, der vil kunne mærkes, og det bærer regeringens udspil tydeligt præg af.