Fem vigtige bøger om Holocaust

”I ”Kaddish for et ufødt barn” går Kertész indædt og insisterende i rette med hele den vesterlandske kulturhistorie, som han ser kz-lejren som en konsekvens af og ingen undtagelse fra,” skriver Lilian Munk Rösing.

Primo Levi: Hvis dette er et menneske
Den jødisk-italienske forfatter og naturvidenskabsmand Primo Levi (1919-1987) voksede op i Italien, og blev interneret i Auschwitz i 1944. Han havde været aktiv i den anti-fascistiske modstandsbevægelse og blev fanget og overgivet til de nazistiske allierede af sine landsmænd. Allerede i sin tid i lejren begyndte han at skrive, men han måtte destruere det skrevne undervejs af frygt for at blive opdaget. Efter han blev befriet i 1945 skrev han videre, og i 1947 udkom bogen ”Hvis dette er et menneske”. Her skildrer han sin tid i fangenskab og undersøger, hvad det gør ved et menneske, når det udsættes for de grufulde forhold i en koncentrationslejr. Som læser får man et tydeligt billede af, hvordan fangerne blev nedbrudt og mistede deres menneskelighed. Primo Levi begik selvmord i det hus, han var vokset op i.

”Bogen handler i høj grad om, hvordan netop litteraturen kan blive nødvendig for overlevelsen: Dante hjælper Levi gennem kz-lejren, og selve det at fortælle historien bliver en måde at overleve på,” skriver Lilian Munk Rösing til Kristeligt Dagblad.


Iboja Wandall-Holm: Farvel til århundredet – En fortælling om Europa
Journalist, oversætter og forfatter Iboja Wandall-Holm er af jødisk afstamning og blev født i 1923 i Tjekkoslovakiet. Her voksede hun op, men i 1942 forlod hun sin hjemby Mikolas med sin søster, da forældrene sendte dem illegalt til Ungarn. Hun oplevede at være på flugt, i fængsel og i forskellige ungarske fangelejre. Hun blev befriet i 1945, samme år som hendes forældre blev dræbt. I 1965 bosatte hun sig i Danmark, og siden opholdt hun sig meget i udlandet, blandt andet i Afrika, USA og Iran. I ”Farvel til århundredet” skriver hun om sine erindringer om flugten fra barndomshjemmet i Tjekkoslovakiet og videregiver sine oplevelser fra tiden i fangenskab.

Om bogen skriver Lilian Munk Rösing:

”I en dansk sammenhæng er det vigtigt at pege på, at der faktisk findes danske vidnesbyrd. Wandall-Holms liv og bog fører gennem et helt centralt stykke europæisk historie, fra mellemeuropæisk multikultur over nazisme til kommunisme. Hun skriver fantastisk klogt og usentimentalt om at bevare den menneskelige værdighed.”
 
Paul Celan: Todesfuge
Den jødiske digter Paul Celan (1920-1970) hed egentlig Paul Antschel, men er kendt under pseudonymet Celan. Han voksede op i Rumænien i en tysk-talende familie. Efter at have læst medicin i Paris vendte han tilbage til Rumænien kort før Anden Verdenskrigs udbrud. Han blev sendt i en tysk kz-lejr, hvorfra han vendte hjem i 1944. Han mistede sine forældre under Holocaust.

I hans kendte digt "Todesfuge" ("Dødsfuga") beskriver han i et symbolsk sprog de jødiske fangers vilkår i de tyske koncentrationslejre. Digtet er en del af samlingen Mohn und Gedächtnis fra 1952. Celan druknede sig i Seinen i Paris i 1970.

”Dette digt er vidnesbyrd i lyrisk form: med sin samklang af det skønne og det grusomme og sin reference til den tyske kunsthistorie fortæller digtet om det smerteligt skingre sammenfald mellem civilisation og barbari,” skriver Lilian Munk Rösing.