“Det er ved at være sidste udkald”

Kristeligt Dagblad har spurgt overrabbiner Bent Lexner fra Det Mosaiske Troessamfund i Danmark om betydningen af personlige vidnesbyrd.

Hvad kan personlige vidnesbyrd?

”Det enkelte menneskes historie har stor betydning, fordi det kan være svært at forholde sig til flere millioner menneskers historie på én gang. For mange år siden var der en bortførelse i København, Tina-sagen. Hele landet interesserede sig for det, og det er et godt eksempel på, at det er den enkelte menneskeskæbne, vi bedst kan forholde os til. Derfor har det en betydning, hver gang der kommer en bog med et personligt vidnesbyrd.”

Hvorfor er det vigtigt, at der kommer flere bøger med personlige fortællinger?

”Vi er i en tid, hvor det er ved at være sidste udkald for de overlevende, hvis de vil fortælle deres historie. Det er vigtigt både for dem og os, at vi fra tid til anden forstår, at det, der er foregået, er virkelighed, og ikke bare noget, der er lavet rædselsfilm om. Og måske bliver det mere klart, jo flere af den slags bøger, man læser.

”Vi bliver bombarderet med film om emnet, men med disse slags bøger kommer der noget, som folk ved, er reelt. Noget som man ved, er foregået i et stærkt kultursamfund under demokratiske principper. Desuden er der også stadig masser af Holocaust-benægtere.”

”Desuden må vi erkende, at dem, der har overlevet koncentrationslejrene, er i fåtal. Selv for os, der har beskæftiget os med det, er det på afstand. Vi kan ikke sætte os ind i disse menneskers situationer. Ofte har man en fornemmelse af, at det er fantasier, her er det folks egne oplevelser. Så den form for dokumentation er rigtig vigtig og ikke mindst set i lyset af, at der om ti år ikke vil være overlevende, der kan skrive.”