Bier rammer seeren i det moralske solar plexus

Susanne Bier har gjort det igen. Sammen med manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen har hun lavet en film, der rammer seeren lige der i det moralske solar plexus, hvor det gør allermest ondt. "Hævnen" fortæller i flere tæt sammenknyttede historier om menneskers møde med ondskaben. Det foregår blandt børnene i skolen, blandt de voksne i den danske provinsby og i flygtningelejren i Afrika. Alle steder forsøger mennesker at tage magten over andre med vold, og alle steder er der forskellige løsninger på, hvordan man modgår volden.

I Afrika møder vi Anton (Mikael Persbrandt), der arbejder som læge i en flygtningelejr, en samling telte i et tørt og forblæst landskab. Han gøre sit bedste for at redde liv. Han opgiver at gå til ondets rod, da en række unge kvinder bliver bragt ind med maven skåret op; hans indfødte kolleger fortæller, at det er den lokale militsleder, Mr. Big, der skærer de gravide kvinder op for at kunne bestemme kønnet på det barn, de bærer.

I den danske provinsby bliver Antons søn, Elias, mobbet i skolen. Klassen får en ny elev, da Christian efter sin mors død sammen med sin far vender tilbage til Danmark fra London. Christian er en handlekraftig dreng med en masse indestængt vrede, og han tager affære over for Elias? plageånd og bekæmper vold med vold.

Da Anton kommer hjem og får nogle knubbede ord og en lussing af en lokal bølle, mødes de to verdener. For drengene ser på, og de fatter overhovedet ikke, hvorfor Anton ikke slår igen. Så Christian lægger en skæbnesvanger plan.