Forvirring om forrige

Johannes Ewald fik aldrig sin smukke Arendse! Om det handler digterens "Levnet og Meeninger". Den huldsalige Arendse kommer til ham, da han ligger syg med en krop, der er værkbruden af militærtjeneste og spiritus. "De forrige Tider er forsvundne, Ewald."

Sådan siger hun og forsvinder, som om hun frygtede at have sagt for meget, som der står. De forrige tider rummer de spildte muligheder. De henviser til det, der var og kunne have været; ikke til et konkret tidspunkt, men til alt det ubestemmelige, der ligger før det, der er nu. Skæbneagtigt, storladent!

Sådan bruger både Ewald og Holberg udtrykket.

Men nu til vore tider, for hvornår var forrige år? Det er faktisk et godt spørgsmål! Jørgen Falk fra Silkeborg har således i en mail spurgt til forrige år og til, hvad forrige egentlig betyder? Han har altid opfattet forrige som det, der var forud for sidste år, så forrige år altså nu er 2008, mens sidste år er 2009. Falk er imidlertid blevet bragt i tvivl om denne måde at bruge ordet på.

Det er let at blive bragt i denne tvivl, for de danske sprogbrugere bruger ordet i flæng. Mange mener nemlig, at forrige i forbindelsen forrige år betyder sidste år, mens lige så mange mener som Jørgen Falk, at det henviser til det år, der går forud for sidste år. På Dansk Sprognævns onlinetjeneste, Sproget.dk, peger videnskabelig medarbejder og redaktør for Retskrivningsordbogen Anita Ågerup Jervelund på, at ordet netop er dobbelttydigt og måske derfor kun bør bruges til at præcisere konkrete tider, når meningen klart fremgår af sammenhængen. Når man taler om det foregående år, kunne man således nøjes med at bruge udtrykket sidste år, ligesom meningen også bliver helt klar, hvis man siger: Sidste år var jeg i Tyskland, og forrige år i Sverige. Dermed er meningen klar ud fra en sammenhæng, men i sig selv er forrige faktisk forvirrende.