Oversvømmelserne har tydeliggjort en diskriminering af det kristne mindretal i Pakistan. Forskelsbehandlingen har rødder i det pakistanske kastesystem og lovgivning, og problemet rækker derfor ud over katastrofen, mener Pakistan-kendere
Når kristne går glip af nødhjælp i Pakistan, er det ikke en tilfældighed. Det skyldes et kastesystem, hvor de kristne tilhører de laveste kaster og dermed får de dårligste job og de værste steder at bo. Dertil kommer den pakistanske lovgivning, hvor bestemte paragraffer næsten udelukkende bruges til undertrykkelse af det kristne mindretal.
"Den diskrimination, der sker nu på grund af katastrofen, er en direkte udløber af den diskrimination, der også er i hverdagens Pakistan. Kulturen er præget af et kastesystem, hvor det ikke gør noget, at man undertrykker folk fra en lavere kaste. Yderligere er der et religiøst aspekt, hvor de kristne ifølge islamisk lov skal være underdanige," siger Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europa Mission, der arbejder for religionsfrihed og støtter kirken og dens vidnesbyrd om kristendommen i den muslimske verden.
Kastesystemet forbindes oftest med Indien og hinduismen, men det findes også som en del af den pakistanske kultur.
"Det er især folk fra de lavere kaster, der er blevet kristne, for det er typisk de svageste, missionærerne har henvendt sig til. Og når man konverterer i Asien, gør man det som en gruppe og beholder sit tilhørsforhold til en kaste," forklarer Stig Toft Madsen, der er seniorforsker og tilknyttet Nordisk Institut for Asien Studier.
Dermed er Pakistans dårligst stillede i dag kristne. De udgør to til tre procent af den ellers helt overvejende muslimske befolkning på omkring 170 millioner. Til hver kaste hører specielle job. I Pakistan arbejder de kristne ofte på landet, hvor de fremstiller tegl og mursten, som er et dårligt betalt arbejde og meget forurenende og ifølge Stig Toft Madsen absolut ikke en attraktiv beskæftigelse.
Den pakistanske lovgivning er også med til at undertrykke landets kristne. En del af straffeloven er paragrafferne om dødsstraf for blasfemi og nedsættende omtale af islam. De bestemmelser bliver kristne ofte dømt efter, og ifølge både Stig Toft Madsen og Henrik Ertner Rasmussen er de ofte kun et påskud for, at muslimer kan få ret i en nabostrid om retten til jord eller ejendom. Kristne bliver her beskyldt for blasfemi mod profeten eller vanhelligelse af Koranen, for på den måde vinder muslimer sager ved domstolene. Andre gange bruges blasfemiparagrafferne til at retfærdiggøre fysiske angreb på kristne.
Der er ringe udsigter til, at blasfemiparagrafferne vil blive afskaffet. De blev oprindeligt indført under militærdiktaturet i landet i 1980?erne for at imødekomme krav fra landets yderligtgående muslimer, og ingen af de efterfølgende demokratisk valgte regeringer har gjort særlig meget for at afskaffe dem, selvom også internationale opfordringer har påpeget diskriminationen af de kristne.
anne.jensen@kristeligt-dagblad.dk