Men de fire er fortsat savnet, og det er let at få anfægtelser som troende. Måske især i de kirkelige miljøer, som de unge kom fra, hvor bøn spiller en afgørende rolle. Troen på, at bøn nytter og virker. Men hvorfor blev så kun to reddet og ikke alle fire? Hvorfor greb Gud ikke ind?

Hvorfor der er ondt i verden, når Gud er kærlighed og almægtig, er et ældgammelt spørgsmål, som teologer har tumlet med i årtusinder. Det viser, at der ikke gives et let og entydigt svar. Selvom Gud er almægtig, må man ikke glemme det menneskelige ansvar. Hvis de unge havde taget redningsveste på, og hvis de havde lyttet til fiskerne på kajen, der advarede dem mod at sejle ud i det dårlige vejr, kunne de have reddet sig selv.

Men alligevel vil en troende tænke, at Gud jo godt ved, at vi af og til handler uansvarligt, og at dumdristighed fra menneskers side ikke burde forhindre ham i at sætte en redningsaktion i gang fra oven. Er det ikke netop i sådanne situationer, at vi har brug for Gud?

Spørgsmålet bliver ved at trænge sig på: Hvorfor ikke, Gud?

Når man beder fadervor, den bøn, som Jesus selv lærte disciplene, beder man "ske din vilje på jorden, som den sker i himlen". Det handler ikke kun om at lære at overgive sig til Guds vilje, men det er også en konstatering af, at der sker mange ting på jorden, som ikke er Guds vilje. Faktum er, at vi ikke lever i Paradiset, men i en falden verden med masser af lidelse, også tilfældig lidelse, hvor ét menneskes ondskab kan ramme en person, der er ham eller hende helt ukendt på den anden side af jorden.

Der er en usynlig og mystisk åndelig økonomi mellem mennesker. Men på grund af syndefaldet, som mennesket alene er ansvarligt for, må vi leve med, at der sker onde ting, hvor bøn ikke altid slår til og virker sådan, som vi ønsker det. Når Gud ikke altid synes at gribe ind, som vi gerne vil have det, er det måske, fordi han også kan vælge at lide med verden og mennesker i stedet for.

Lidelsens mysterium i kristendommen, som moderne kristne har en tendens til at glemme i en tid, hvor forskning nu viser, at bøn kan helbrede, og det er sundt at være troende, rummer en stor del af svaret. For selvom Gud er kommet indenfor i varmen hos hele velvære- og terapikulturen, så lider Gud også selv.

For hvorfor satte Gud ikke straks en redningsaktion i gang for Jesus i Getsemane Have, da han svedte blod af angst, og da Gud forudså, hvilken tortur Jesus skulle gennemgå, inden han udåndede på korset? Og hvorfor hjalp Jesus ikke sig selv ned fra korset, når han nu var Gud, som røveren, der hang ved siden af, råbte til ham? Fordi han gik ind på denne verdens vilkår, på realiteterne, som er lidelse og afmagt, og viste - ved at lide solidarisk med menneskene - at Gud er større end lidelsen. Den kristne tro er også troen på, at Gud ikke altid frelser fra lidelsen, men i lidelsen.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen