Den jordanske tegner Emad Hajjaj mener ikke, at det er et spørgsmål om tid og flere Muhammed-tegninger, før folk vil acceptere dem. -- Arkivfoto.
-
CAMILLA RAU PETERSEN skriver fra Jordan |
27. august 2010
Det er ikke værd at konfrontere alle tabuer, mener den populære og kontroversielle jordanske karikaturtegner Emad Hajjaj
"Uanset om vi kan lide det eller ej, så har den arabiske islamiske civilisation tabuer, og det er ikke værd at konfrontere de tabuer. Det er som at diskutere, om Gud eksisterer eller ej. Ingen vil komme ud som vinder."
Ordene kommer fra den populære og kontroversielle jordanske karikaturtegner Emad Hajjaj midt i diskussionen om, at der er flere Muhammed-tegninger på vej, blandt andet i en debatbog fra Morgenavisen Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, hvor tegningerne bliver genoptrykt.
43-årige Emad Hajjaj, der ellers selv har for vane at provokere, mener ikke, at det er et spørgsmål om tid og flere tegninger, før folk vil acceptere dem. Tværtimod opfatter han flere tegninger som et forsøg på at ramme en nerve i muslimer og provokere, og han mener ikke, det vil løse noget at søge konfrontationer på baggrund af kultur.
"Hvis folk i Vesten bliver overraskede over, at muslimer bliver vrede over tegningerne, skal de spørge sig selv om, hvorfor de fattige mennesker er vrede? Der er så meget elendighed. Der er fattigdom, diktaturer og arbejdsløshed, og det er en perfekt ramme for religionens fremgang," siger Emad Hajjaj, der understreger, at han ikke selv er religiøs.
"Men jeg er stolt af at være en arabisk muslim, og jeg har lært mine børn at bede til fredagsbønnen. Samtidig gør jeg mange ting, som er forbudt. Men jeg ser mig selv som meget respektfuld over for min egen kultur."
Derfor kunne han heller ikke selv finde på at tegne Muhammed, men han går til stregen med mange emner og har tidligere mistet et job som fast tegner for den jordanske avis Al-Rai, da han som den første tegnede Jordans konge. Det var ikke en kritisk tegning ifølge ham selv, men én der portrætterede den netop tiltrådte konge forklædt som turistguide, religiøs person, immigrant og fængselsansat. Den afdøde kong Hussein havde for vane at forklæde sig og gå ud i samfundet for at inspicere forholdene, og Emad Hajjajs tegning indikerede, at nu kunne man forvente en ny inspektion i forklædning.
Der er således nogle generelle begrænsninger for karikaturtegninger i den arabiske verden, fortæller han:
"Vi har et udtryk, som beskriver dem: Den Hellige Trefod, det henviser til sex, politik og religion. For eksempel kan jeg ikke tegne en nøgen kvinde eller kritisere regeringen og vores leder. Jeg kan heller ikke kritisere islam, men jeg kan godt kritisere muslimer," siger Emad Hajjaj.
Alligevel er der metoder til indirekte at karikere de forbudte områder:
"Karikaturtegnere er privilegerede. Vi kan bruge simplicitet, dobbeltbetydninger og antyde ting uden at sige dem direkte. Det bruger jeg rigtig, rigtig meget. Hvis jeg for eksempel vil kritisere kongen, tegner jeg ikke kongen selv, så tegner jeg en chef-type, og nogle vil vide, at jeg taler om kongen. Egyptens præsident (Hosni Mubarak, red.) har øgenavnet Gamusa, som betyder ko, så hvis jeg tegner en ko, ved alle, at det handler om ham," forklarer Emad Hajjaj.
Efter han blev fyret, oprettede Emad Hajjaj firmaet Mah-joob - der også er navnet på hans populære hovedfigur. Herfra sælger han i dag tegninger til jordanske, arabiske og til tider også europæiske og amerikanske aviser.
Hans popularitet er stor, men han må også lægge ryg til stribevis at vrede e-mails og kommentarer på sin hjemmeside. Det gælder blandt andet en af hans seneste tegninger, som handlede om en saudiarabisk fatwa. Et fatwa er en religiøs vejledning til konkrete spørgsmål, og denne fatwa indeholdt et forbud mod, at en kvinde ammer voksne. I tegningen spiller han på fatwaen og international politik ved at tegne en saudiarabisk religiøs leder, der giver sine fire koners mælk til en amerikansk soldat. Hustruerne er tegnet som fire oliekilder, der er formet som fire kvinder i hijab. I den religiøse leders talebobbel står der: "Hvis en muslimsk familie har brug for en fremmed mands hjælp, og det inkluderer, at han ofte kommer i deres hjem, så har hustruen ret til at give sin mælk til den fremmede mand, dog ikke direkte fra brystet."
"Jeg overskred mange grænser med den tegning," fortæller Hajjaj.
"Jeg fik mange vrede kommentarer både fra folk i Jordan og hele den muslimske verden. Men jeg gjorde det, og jeg lever stadig," siger han og ler.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad