Af Anna Rytter |
27. august 2010
Ramadanen er årets sidste chance for at råde bod på resten af årets eventuelle nærighed, skriver Anna Rytter
Mange muslimer og ikke-muslimer siger, at hovedformålet med Ramadanen er at føle på egen krop, hvad det vil sige at være fattig og sulten.
Det er der nok noget om, for man får i hvert fald en helt naturlig forståelse for hvad det vil sige at gå rundt med et hul i maven hele dagen.
LÆS OGSÅ: Anna Rytters blogMen samtidig er man jo hele tiden bevidst om, at sulten ikke varer ved. Man ved, hvor og hvornår det næste måltid kommer, i modsætning til mange fattige i verden, der aldrig ved, hvor det næste måltid skal komme fra.
Så det er nok en sandhed med modifikationer, at Ramadanen giver os forståelse for sult og fattigdom. Men at fasten giver sympati med de fattigste i verden, er der ingen tvivl om. Sult er, udover fysisk smerte, nok den mest gennemtrængende af alle følelser. Sulten medfører også en følelsesmæssig åbenhed overfor andre tanker, såsom medfølelse og solidaritet.
Mange muslimer benytter Ramadanen til at dele dét, de har, med andre, der har knap så meget. I Ramadanen er det ikke skamfuldt at modtage almisser fra andre – det er en pligt at give og modtage!
I muslimske lande er det almindeligt, at man enten inviterer fattige med hjem til aftenmåltidet, eller man laver mad, der afleveres til fattige familier. Nogle steder spiser man endda sammen på gaden i et stort sammenskudsgilde, hvor alle medbringer, hvad de kan, og nogen medbringer intet andet end et hul i maven.
Efter Ramadanens afslutning betaler alle muslimer almisse,
zakat. Nogle steder betaler man en vis procentdel af ens ejendom, andre steder slagter man et får og deler ud.
De fleste muslimer i Danmark indbetaler et beløb til en nødhjælpsorganisation såsom Danish Muslim Aid eller Røde Halvmåne. Prøv at smage på ordet zakat. Sig det først langsomt, så hurtigt for dig selv. Lyder det bekendt? Lyder det som ordet skat? Zakat er faktisk en slags skat, som skaber en vis omfordeling af samfundets goder. De riges formuer fordeles blandt de fattige.
Men det holder ikke, kun at udvise social ansvarlighed i forbindelse med fasten og almissen. Som muslim og som menneske er vi alle forpligtede overfor hinanden.
Social ansvarlighed og solidaritet er et væsentligt element i Islam, ikke kun i Ramadanen. Ramadanen er blot årets sidste chance for at råde bod på resten af årets eventuelle nærighed.