Kristendomsundervisning i de ældste klasser på Haahrs Skole i Svendborg.
- Sonny Munk Carlsen
Laura Elisabeth Schnabel, Marianne Nygaard Knudsen |
28. august 2010
Fremover kan kommunale politikere lægge undervisningen i kristendom der, hvor eleverne ellers har haft konfirmandundervisning hos præsten. Det vækker kritik fra præsterne
Båndet mellem folkekirke og folkeskole løsnes nu yderligere. For en ny lov betyder, at folkeskolerne fremover kan vælge at undervise i kristendomskundskab i 7. og 8. klasse på det tidspunkt, hvor eleverne ellers normalt går til konfirmationsforberedelse hos præsten. Og det kan komme til at betyde, at konfirmandtimerne bliver rykket til om eftermiddagen.
Den Danske Præsteforening er kritisk over for udsigten til denne ændring:
"Det rejser nogle problemer. For det er meget uhensigtsmæssigt, hvis konfirmandtimerne ikke ligger om morgenen. Så har folkekirken svært ved at yde den service, som den skal yde, eksempelvis begravelser og plejehjemsgudstjenester, der også ligger om eftermiddagen.
Man bliver derfor nødt til at finde lokale løsninger på det her. Heldigvis er der flere steder stadig stor forståelse for, at konfirmandundervisningen må ligge om morgenen af hensyn til præstens øvrige arbejde," siger præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, og tilføjer:
"Hvis flere kommuner vælger den løsning, er det klart, at det også bliver en udfordring for kirken at få de unge til at komme til konfirmandtimer om eftermiddagen, hvor de laver mange andre ting. Om morgenen er der jo ikke andet at konkurrere med."
Lektor på Teologisk Pædagogisk Center Leise Christensen, der forsker i unge og tro, peger på, at loven er med til at løsne det traditionelle bånd mellem skole og kirke:
"Nu lægger man mere undervisning ind i skoleskemaet, og dermed tvinger man kirken ud af skolen. For alle skal selvfølgelig komme til undervisningen. På den måde har man skåret den traditionelle forbindelse mellem skole og kirke over. Nogle vil synes, det er en stor skam. Men andre vil synes, det er rigtig godt," siger Leise Christensen.
Loven kommer i forlængelse af, at skole- og kirkesamarbejdet er blevet svækket i blandt andet Lyngby-Taarbæk Kommune, og i København og flere storbyer har man i flere år lagt undervisningen hos præsten om eftermiddagen. Derfor kommer den nye lov heller ikke som en overraskelse for Leise Christensen:
"Nogle steder går kun under halvdelen af klassen til konfirmationsforberedelse, og derfor kan man ikke sige, at konfirmationsforberedelsen går ind og varetager undervisningen i 7. og 8. klasse. For den anden halvdel har jo typisk fri og får ingen undervisning i kristendom og religion."
Ifølge Religionslærerforeningens formand John Rydahl, der i flere år har kæmpet for at erstatte konfirmandtimerne med timer i ikke-forkyndende kristendomskundskab, vil den nye lov ikke gå ud over timerne hos præsten.
"Det er op til skolerne og præsterne at blive enige om, hvornår konfirmationsforberedelsen skal finde sted," siger John Rydahl, der gerne så, at kristendomskundskab bliver obligatorisk i 7. og 8. klasse.
Men det ønske har han ikke fået opfyldt i denne omgang. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) påpeger, at den nye lov, der er trådt i kraft i denne måned i form af en ændring af folkeskoleloven, har til formål at opprioritere kristendomsfaget:
"Vi har med loven givet kommunerne større frihed og fleksibilitet, så de nu også har mulighed for at undervise i kristendomskundskab i 7. klasse," siger hun.
marianne.knudsen@kristeligt-dagblad.dkschnabel@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Andreas...
