Når forholdet til svigermor sættes på prøve

Sundhedsplejerskerne Helen Lyng Hansen (tv.) og Sigrid Riise er aktuelle med en bog til bedsteforældre. De to sundhedsplejersker lever begge af at give gode råd og ved, at netop forholdet mellem generationerne kan være kilde til mange konflikter -- og glæder. --

- Malene Korsgaard Lauritsen.

Læs også

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Marianne With Bindslev | 28. august 2010

Nutidens forældre er mere sårbare over for kritik end tidligere generationer, siger sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen. Hendes ældre kollega Sigrid Riise mener, at forholdet til svigermor altid har været sårbart.

Lone har haft en hård fødsel, men på trods af det inviterer hun og manden hele svigerfamilien på barselsbesøg kun 12 timer efter fødslen. Her går barnebarnet "armgang", og Lone har ikke sin nyfødte i sine arme på noget som helst tidspunkt. Svigermor er den sidste til at tage af sted, da hun har siddet med barnebarnet i lang tid. Hun kommer igen næste dag og igen, da parret er kommet hjem. En af dagene er Lones veninder på besøg, men de får ikke et ben til jorden, for svigermor overtager igen barnebarnet uden at spørge om lov. Og sådan fortsætter det.

Lone er langtfra den eneste, der oplever, at hendes grænser bliver godt og grundigt overskredet – især af svigermor.

Det fortæller Helen Lyng Hansen, kvinden bag en af Danmarks mest populære hjemmesider om børns udvikling og trivsel, netsundhedsplejerske.dk. Hun får dagligt henvendelser fra mødre, der ikke rigtig får sagt fra over for svigermor, og hvor situationen har udviklet sig til en konflikt mellem parterne.

"Et eksempel kan være, at svigermor enormt gerne vil passe baby, men hverken baby eller mor er klar til at være adskilt, og det udviser svigermor ingen forståelse for. Mor bliver kaldt for en ?mor-fis? og føler sig som en dårlig mor," siger Helen Lyng Hansen, der sammen med sin ældre kollega Sigrid Riise er aktuel med bogen "De bedste (bedste)for-ældre".

Annonce

Bogen handler om det konfliktstof, der er i at være tre generationer i en familie, og eksemplet med Lone er hentet derfra.

Spørgsmålet er, hvorfor det i overvejende grad er svigermor, der bliver "den stygge" i svigerdatters øjne – og ikke mormor?

"Det er nemmere for moderen at tale med sin egen mor end med svigermor, hvis noget er svært. Man har haft en række konflikter med sin egen mor gennem årene, der gør, at man nemmere kan sige ting til hinanden uden at støde. Man kender hinandens grænser og ved, hvordan tingene skal serveres. For det kan være svært at få tingene sagt," siger Helen Lyng Hansen.

Svigerdatteren vil for alt i verden gerne være sin søn en god kone og en god mor, og hvis svigermor kommer med velmente råd, kan det let opfattes som kritik. Den omvendte situation er også tilfældet: Hvis svigerdatter vælger ikke at følge et råd fra svigermor eller ligefrem siger, at hun har tænkt sig at gøre noget andet, så kan svigermor opfatte afvisningen som en kritik af hendes måde at være forælder på.

Her kommer vi ind til noget af kernen i forholdet mellem forældre og bedsteforældre: Vores børn er vores blødeste punkt, og det er sårbart at blive kritiseret. Dertil kommer, at der på en generation er kommet ny viden, rutiner og kultur omkring babypleje og børneopdragelse, og derfor kan generationernes forskellige syn på tingene let støde sammen.

Helen Lyng Hansen mener, at forholdet er blevet mere sårbart med tiden:

"For en eller to generationer siden var det sådan, at børn skulle ses, ikke høres, og det var godt, hvis barnet kunne tilbringe en halv dag i kravlegård, for så kunne mor også få bestilt noget. I dag er barnet helt anderledes i centrum, og forældre vil gøre alt for, at barnet trives og har det godt. Derfor kan det være svært at modtage kritik."

Sigrid Riise er ikke helt enig. Dengang hun i 1961 begyndte som sundhedsplejerske, var der også mange konflikter mellem mor, mormor og farmor.

"Der er fare for at romantisere tingene i fortiden. Konflikten har altid været der, men er blevet mere tydelig, fordi folk dengang ikke var vant til at sætte ord på, hvordan de havde det," siger Sigrid Riise og fortsætter:

"I 1960'erne og 1970'erne blev mange kvinder mødre i en ung alder – måske allerede som teenagere – og så tog deres mor fuldstændig over, når de kom hjem fra hospitalet. Det kunne være meget svært og endnu sværere, hvis en svigermor også kritiserede dem. Man var så autoritetstro, at man hverken kunne give igen eller tale om det."

I dag er der større åbenhed, og Helen Lyng Hansen mener, at ægtefællerne sammen skal tale om, hvad de har brug for, og så melde det klart ud til bedsteforældrene: "Vi har besluttet at gøre sådan og sådan og står sammen om den beslutning."

Det kan være ekstra slemt for faderen, at være i klemme mellem de to kvinder i hans liv, men det er vigtigt, at konen mærker hans støtte. Ifølge Sigrid Riise vil det være hensigtsmæssigt, hvis manden for eksempel siger: "Ved du hvad mor, hun gør det godt. Det gør du også." På den måde føler begge sig hørt.

Et andet råd, der kan gøre begyndelsen lettere for alle parter, er ifølge Riise og Lyng Hansen, at svigermor føler sig forsigtigt frem, når den lille guldklump af et barnebarn er kommet til verden. Mor har nemlig brug for at finde sig tilpas i moderrollen uden indblanding.

"Desuden skal svigermor frem for alt forsøge at udtrykke sig positivt. I stedet for at kalde mor for en ?mor-fis?, fordi barnet piver og har svært ved at sove, og mor tager det op, kan man sige: ?Hvor er det dejligt, at hun er så tryg hos dig?," siger Helen Lyng Hansen, før Sigrid Riise, tager over:

"Og så skal forældre øve sig i at tro på, at de ikke er dårlige forældre, fordi baby falder til ro hos svigermor og ikke hos mor. Svigermor har måske en anden ro end en mor i situationen, og desuden har hun prøvet det før."

Det kan sagtens være, at svigermor har et godt råd til at få babyen til at falde til ro. Men hun skal ikke give det videre, medmindre hun bliver spurgt, siger Sigrid Riise.

"Ellers bliver hendes råd opfattet som kritik, og rådet bliver simpelthen ikke brugt," siger hun.

Der er mange ting, som svigermor ikke må gøre. Men der er faktisk også noget, hun GERNE må. Og det er ifølge Helen Lyng Hansen at melde klart ud over for det unge par:

"Jeg vil enormt gerne hjælpe, I kan ringe til enhver tid. Jeg er her for jer."

Bedsteforældrene stiller selvfølgelig op, for er der noget, bedsteforældre skal vide sig sikre på, så er det, at de nok skal få lov til at være bedsteforældre – når tid er. Forældre tænker nemlig helt automatisk bedsteforældrene ind som en del af deres barns tilværelse.

"Hvem er de første, der får nyheden om babys fødsel? Det er bedsteforældrene. Derfor behøver de ikke presse på med at få del i barnebanet – det skal nok komme helt af sig selv," siger Helen Lyng Hansen.

familieliv@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock